Yo jul 2010

1 Flez får øjnene op

Det er jul, det er cool, det er nu man hygger sig bedst, gnistrede det ud af Flez’ gamle anlæg, idet han vendte sig om på siden og gned sig i sit vatskæg, der hang lidt løst i limen. Han drejede sin skulder let, for at kunne indsnuse sin herlige stank; en blanding af Armani deo og daggammel X-mas, som spredte Wunderbaum juleglitter i rummet; en herlig stemning af jul. Flez lod sit øje dreje ud i en cirkel, for at tjekke sig selv - og doggyed nok fandt han sig i sit es.
Kort undrede han sig over det markante fravær af erindring; kunne det være en freudiansk tilnærmelse? Hvad han ikke kunne huske, og derfor ikke kunne glæde sig over, var, at Alis havde breakdancet på kantinebordet, mens Nikiz var kravlet op bag hende og havde løsnet hendes Wonderbra, så hendes torzzydo bryster havde afsløret sig. Det jumpede var, at hun ikke var blevet en gebis prop, men i stedet var begyndt at styre showet i den vilde Cheerleader stil, mens hun gejlt nok rystede sin krop, som ellers kun en prof danser kunne have været der. Den måbende mængde af 1-års russere, der var iført julepaphatte kastede sig for hendes fødder; i en kanonsang var de begyndt at tilbede hende i den vildeste Hare Krishna stil, hvorefter flere af dem var styrtet op mod hende for at kysse hendes fødder. 

Flez sprang ud af sengen for at få sig en ristet franner med ost og abrikosmarmelade. Han guflede den klæbrige håndmad i sig i et så hastigt tempo, at han næsten fik åndenød. Løb ind i sit værelse og proppede tasken med sine bøger og halsede af sted ud af døren, mens han, i et løbetempo der var Maurice Green værdig, styrtede af sted mod bussen. 
Da han drejede ned af villavejen, så han bussen holde ved stoppestedet 100 meter fremme. 97 meters sprint senere kørte bussen fra ham. Stadig med tungen ud af munden, satte han sig op ad en kold mur. Hans ur viste 7:45 dec. 1; så tæt på og så alligevel så fjernt fra at nå det. Flez gad næsten ikke høre på sure Olsens vanlige prædiken om punktlighed og arbejdsmoral, og om hvor skidt det ville gå til eksamen og videre ud i den smøre; det var som at høre på en præst, der ville skille fårene fra bukkene, for at fortælle bukkene, at de nu skulle være får. Og hvorfor skulle en præst overhovedet interessere sig for landbrug?
Med bevidstheden om at det ville vare en halv time før bussen til Uni ville komme, gav Flez sig til at vente. At vente var ikke noget han ellers havde det skidt med; det var bare den bidende kulde der gjorde, at han heftigt overvejede at gå hjem igen og se dyner. Heldigvis var der kun 1 dag tilbage inden juleferien startede. Flez tog en Blue Kings frem af inderlommen og gned sin Zippo i bukserne, varmede sig lidt ved flammen, før han tændte smøgen og sugede varmen ned i sine lunger. Han lod sine øjne glide hen i en af villavejens nydeligt klippede haver, hvor der stod tre stive havenisser i rødt juletøj. Efter at han havde stirret på dem i en rum tid, gav nissen der stod med en lille sæk over nakken ham et forsigtigt glimt med øjet, han rejste sig op og gik hen imod porcelænsfigurerne, tog den lille nisse op og pustede røg ud i dens ansigt, den lille nisse hostede og kneb hele ansigtet i. Flez grinte for sig selv. 
"Hvad er du for en lille fyr?" 
Nissen hostede igen. 
"Jeg hedder Fånky", lød det med en stille stemme. Flez knipsede den under næsen.
"Kender du så måske julemanden? jeg har nemlig et ønske om at få et kys af Yginia til jul". Hans læber formede sig til et smil, da nissen næsten nikkede med sit lille hoved. Han tog den op og vuggede den i sine arme som en lille baby. 
"Jeg kender ikke julemanden, men jeg kender julen," sagde nissen, og fortsatte: 
"det er den eneste tid jeg kender; resten af året ligger jeg i en kasse på loftet og ser slet ikke verden. Hvis du vil finde julestemningen, vil jeg give dig nissernes hemmelige forbunds, magiske bog der fortæller om de 24 nisser der findes." 
Nissen nikkede og faldt i søvn. Flez stillede nissen tilbage i haven og gik tilbage til busstoppestedet. Han tog sit buskort op af lommen og vendte det et par gange i hånden, så var bussen der...

På universitet var der stille som aldrig før, ikke en lyd af bladren i bøger, det var nu ikke så underligt. For dem skal man jo selv købe. Ikke en lyd fra computerne, der ellers er den nemmeste vej til at finde sit undervisningsmateriale. Og ikke en lyd fra kopimaskinerne, der ellers burde koge som den gang økologisk kaffe, der altid bredte sin fængende duft fra lærernes kontorer.
Flez trådte ind over den magiske grænse, der er mellem surferstilen og den mere tilbagelænede, lytte-på stil. Men i dag var det anderledes. De andre elever sad med lukkede øjne i dyb meditation. Flez blev stille som en markmus, der gemmer sig for en musvåge. 
På tavlen stod der med kridt; hvidt på sort. 

VI NÆGTER AT BLIVE UNDERVIST I DAG.
VI MEDITERER IMOD KRIG OG DIKTATORERS UNDERTRYKKELSER I VERDEN
PEACE.

Flez satte sig ned i skrædderstilling og lod sine øjne falde i. Hvorefter han begyndte at fokusere på verdens tomhed. Men billedet af Yginas ansigt blev ved med at dukke op.
Han så hende løbe over isen, på skøjter, han så hende sidde stille på en stol med hænderne rakt i vejret roterende rundt om sig selv i hurtigere og hurtigere tempo, han så hende som en svane der løftedes op fra jorden ind i en flok af svaner der fløj mod syd, han så ørne dykke efter svanerne, og han så hende søge ind i flokken. Han zoomede ind i virkeligheden igen og fik øjnene op, da han kunne mærke to hænder ligge sig på hans skuldre, der blev æltet som var han et morgenbrød, før processen i dejen bliver til en sammensat masse. Forsigtigt for ikke at stoppe hændernes beroligende fremfærd over hans krop, drejede han hovedet, og så ind i et par grønne øjne der, lagde hans blik i lænker.
- Yo
- Hej.
- Det føles rart når du gør det du gør. 
- Tumler din hjerne med noget specielt, eller er du bare for stengren.
- Lone, sover vi når vi er vågne, er verden bare et hylster, er virkeligheden, mere virkelig inden i vores hjerner, end den verden vi bevæger os rundt i, sagde Flez.
- Hvad snakker du om.
- Yaev, jeg kan mærke dine fingre på min ryk, men hvordan kan jeg vide, at du er virkelig, og ikke bare noget jeg drømmer.
- Du tænker derfor er du, få øjnene op, sagde hun og landede sine læber på hans kind og lod tungens spids kysse hans kind. - Kan du mærke verden, her er den du er lige så meget til som vinden, jorden ilden og vandet.
Flez tog en smøg op og tog et sug pustede ud. - her er en lille vind, hvis verden er et sejl, så er vi altså vinden der puster.
- Nej det er noget du tror, alting er tilfældigt, det er kaos og kosmos.
- Vi er lavet af stjernestøv, og intet holder op, vi forsætter bare ind i verdens cyklus som noget andet, end bevidsthed, sagde Flez.
- Det er kosmos, men lige nu lever vi i kaos, vi har brug for orden til at sætte hverdagen i system 
- Systemerne, traditionerne og religionen. Det hele har vi selv skabt, men kan bevidsthed komme ud af intethed.
- Det er overleveret gennem generationerne, verden er en stor myretue, hver dag bærer vi en lille grannål op til tuen. Alene ved at vi taler sammen. Sagde Flez.
- Du har myretuetanker.
- Hmm, steneren.
- Du må ikke kaste med tanker, når du selv bor i en myretue.
Deres klassekammerater sad stadigt med øjnene i dyb meditation. Sophie snorkede let, det lød som en hæksav i tomgang.
Døren til forelæsningslokalet gik op, professoren trådte ind, vendte sig engang om sig selv. Viskede så manifestationen der stod på tavlen ud. Han tog sig til kæften og begyndte at mumle.
- I dag, er jo den sidste dag i semesteret, og i glæder jer sikkert til festen i aften, men jeg har lige et par pointer i den Islandske saga, jeg vil opsumerer. Vi er kommet til det sted i bogen hvor Steinar bolede ved at gå på tinge og kæmpe mod Thorstein. Flez, vil du forklare om det paradoksale i, at Steinar vil kæmpe med sværd i hånd, selvom han ved han vil tabe og dermed dø på tinge.
- Steinar er en steneren nar, hvis han havde taget en nontjako af roulader, med ville han havde haft større chance, jeg siger no surender du, han burde have taget det første fly og være fløjet til Jamaica på første klasse, i stedet for at kæmpe mod en stærkere mand, fuck davids kamp mod goliat, han skulle havde rullet sig en pind og chillet. Flez tog en smøg frem og klikkede zippoen mod bukserne, og tog et hvæs. 
Flez blæste en røgring, og lænede sig tilbage i stolen.
Professoren tabte sit glas med vand, så det klirrede mod gulvet.
- Jeg vil ikke tolerer, at der bliver røget herinde i klasselokalet, og jer andre kan i så få øjnene op, Flez du følger med ind på lærerværelset, jeg bliver nødt til at give dig en omgang moral dig. Sagde professoren og tog sig til bæltet og strammede det en tak ind.
Lone rakte hånden op, må jeg komme med, jeg vil gerne Desiplinerer Flez med en omgang snave. 
Klassen flækkede i grin og forlod lokalet mens, Flez lagde sin arm på ryggen i et fingeret førergreb, og bøjede ryggen let forover.
Professoren blev rød i hovedet og gik efter Flez mod lærerværelset.
Læreværelset lignede noget der var løgn, væggene var farvet gusten gule af røg, der steg op som signalbål, fra de grå Phderer og professorer, der sad rund ved hvert deres bor med øjnene sunket i bøger.
- Det er ikke for at komme med den store prædiken, det er trods alt 15 år siden jeg blev smidt ud af menigheden, på grund af et tilfælde med en påfugl, som jeg tilberedte sammen med kordegnens kone. 
Det var ikke meningen, at han skulle havde opdaget det, det var hans yndlingspåfugl og hans yndlingskone, nå ja han havde jo kun hende, de ti bud og du ved hvordan det er. Så var det jeg fik Krumryggen du ved pedellen, til at låse ham inde i et skab, ja det var jo derfor, at jeg fik ham ansat her, fordi han kunne det trix der, med at stække deres flabethed ved at putte dem i skabet. Nå Ja, Konen. 
Ja, ja jeg kan huske hvordan hun kilede min ryg med påfuglens fjer mens hun sang Deutsland Deutsland yber alles. Fremragende fremragende. Sagde professoren.
- Nå men det glemmer vi ligesom vi glemmer den lille, hvad skal vi kalde det, episode af hybris mod min undervisning, det var at tænde en smøg i timen, ja, det er jo ikke fordi jeg ikke selv kunne bruge en smøg til at dulme nerverne med, åh ja, de nerver, det er forbandet irriterende, tja ved du hvad, hvis nu du giver en smøg, så lægger jeg et godt ord ind for dig, så kan det være, at vi kan overse, at du har været fraværende i videnskabsteori, du skulle jo nødigt komme op i fuldt pensum, sagde professoren. 
- Flez lod sine hænder trippe ned i de store bukselommer og hev en pakke smøger op. 
Han rystede på hænderne, så han opdagede ikke, at han fik fat i et af sine hjemmekrøllede norske træspir. Professoren tog et hvæs af den hjemmekrøllede, med indbygget tryllebønne.
- Den er goeaeaodd, hvilken tobak bruger du. 
- ah den er vist ikke så god den der, vil du ikke have en blå Kings i stedet, sagde Flez.
- Neaeaeaj, jeg tror lige jeg vil gå over og fodre de to påfugle derovre, har du ikke noget sandpapir jeg er så tør i halsen, kan du ikke lige finde mine klapperslanger, jeg ser så dårligt uden.
Pedellen der sad ovre i hjørnet kom over til Professoren. 
- Hør engang i står ikke der og tager hash vel. 
Flez drejede en omgang og satte i benene op i fjerde gear ned ad gangen, på vej ned af gangen åbnede han et kosteskab og fyrede cigaretpakken, ind imellem karklude, Ajax og tavlesvampe og gamle ostemadder. 
Flez væltede ned ad gangen, med tungen hængende efter ham som en fane, blev stoppet midt på gangen af en blød krop, Lone stirrede lige ind i hans indsigt, idet han gled over gulvet og knaldede ind i hendes airbags. Hun begyndte at rode ham i håret, og langsomt følte han sig mere tryk.
- Rolig hvad er der lods, er du blevet planket, eller noget sagde Lone.
- Jeg har røget professoren skæv, det chiller mig totalt, hvis du lige gir mig et lift på din knallert, deep deep undercover.
De gik ind i klasseværelset, og hentede nøglerne, stille sad de og stenede den lidt.
- Vi tager til festen i aften allikevæld ikke, det kan være du får mere end et lift så.
- Yo jov.
Sammen gik de ud og Lone satte knallerten i gear, Flez sad bagpå mens de trillede af sted med 50 km i timen, ned ad gaden. 
Træer, huse og mennesker passerede forbi dem i slowmotion, Flez slubrede sekunderne i sig, med en heftig overfølsomhed for verden, ønskede han, han kunne sidde der med armene, om Lones talje og føle på hendes dejlige mave. Han lod øjnene bevæge sig nedad og kunne se et snip af hendes g-streng der stak oven ud over hendes jeans. Farten begyndte at tage af og Lone drejede ind til siden. " Så er der afstigning." Flez vendte sig ud af sin drøm og gik med lovrusede skridt op igennem indkørslen, mens Lone trak Puckmaxien ved siden af ham. 
"Skal vi lige pluffe en hof, inden du skal hjem og galvaniserer dig."
"Lyder som en optur, jeg kunne godt lige bruge en enkelt."
Lone trådte ind i gangen, der lignede noget der var løgn, der lå jakker på vrangen, sko i fem størrelser og gammelt sportstøj på gulvet stablet op i en dynge der lignede en kæmpe elefantlort af habengut.
Hun lod jakken glide af kroppen og kastede den øverst i bunken med et noncheflangt lassokast, og gik så forrest ind gennem villaen og hen til Flez dør. Ventede mens han stadigt og med præcision var i gang med at binde sine snørebånd op i autistisk stil, placerede han sine træningsko parralelt op mod muren og hængte så hendes jakke op på knagen, han kikkede ned på sine sokker og opdagede at de vare i forskellig farve, begyndte stivnede et sekund og satte så i løb igennem huset forbi Lone mod hans lillebrors værelse for at hente et par matchende sokker, mens en indre clockradio bippede for hans ører. Hans løb mindede om en de Fånky gadedrengeshop man lærere i folkeskolens steneren gymnastiktimer, mens han løb følte han, at han groede nedad og ligesom krympede i vask og blev den lille generte dreng der ikke have styreren på en dart. 
Han rundede kejtet Lone og fortsatte ind på lillebrorens værelse og flåede skuffen op, stillede sig på et ben og stod og balancerede lidt mens hængerbukserne gled en smule ned, der forhindrede ham i at holde balancen, stadig på et ben med den ene sok halvt på rettede han på sine bukser, og bøjede sig så forover og trak i sokken, idet mobilen begyndte at vibrere og lydbreake hans opmærksomhed.
Han faldt bagover og knaldede nakken ned i en kasse med legoklodser, der tippede over og vældede ud på gulvet som et viskende vandfald. 
"Arragh tyreren," var hans ord inden en sort solsortevinge af smerte trak sig ned igennem hans hjerne, og gav ham et black out. 
Flez cirklede rundt i en spiral af gule hamre, der roterede rund omkring ham og langede ud efter ham med slag af en tyngde, der fik hans hjerne til at hoppe ud af hans krop. Cirkle rundt om hans hoved. langsomt blafrede efter ham som en fane mens han spinneende bevægede sig nedad.
På bunden ramte en trampolin der slyngede ham opad igen, hamrene trak sig sammen og smuldrede til rosenblade, der lagde sig omkring hans hjerne som et kuglelyn og slyngede den på plads i kraniet igen. To brune øjne glimtede for enden af tunnelen og nærmede sig ham, så følte han en cirklende våd råhed, bevæge sig over hans øjne, og han vendte tilbage til sit åndedrags tyngde.
Lone sad i meditationsstilling over hans mave, bøjet forover med tungen kyssende hans øjenlåg. Flez rejste nakken op og kunne se lige ind igennem Lones opklippede T-shirt hvor hendes hjerte fik hendes bryst til at hamre i en jazzede taktgang. Flez kunne ikke mere, han lagde hovedet ned på gulvtæppet og lod Lones tunge udforske hans mundhule i cirklede bevægelser, mens hans hoved føltes som et stillads der er brudt sammen, det svimlede som en karrusel for ham og mens han stadigt kyssende langsomt kom til sig selv. "Så fik du det kys jeg skyldte dig." Han følte sig mest som en hund der var kørt over af en buledåser på en underlig behagelig måde. Lone rejste sig op og gav Flez en teamplayer hånd og trak ham op og ind til hende og gav ham et knus, bag om hendes ryg tog han telefonen op og trykkede på genkald og tog så røret op til øret." Jeg ser din silhuet foran mig, du kender mit navn, jeg kender dig, vi ses i aften, der lød et bip og så linien blev kold. Flez fattede nadaar af hvad besked fra pigen, der havde hvisket ham i øret, skulle komme til at betyde.
"Du min engel," sagde Lone.
" Jeg føler mig mest som en gulvskrubbe der lige er blevet vredet op og kommet i vaskemaskinen," sagde Flez. 
" En karklud med vinger, i en rotator af love mener du vel.
" whatever."
"Det her er hævet på gær, hviskede hun og tog hans hånd og trak ham ind på hans eget værelse." 
" Han greb om håndtaget til sit køleskab og rakte den ind i frosten, tog pilsen frem og drejede i en pipette og lagde den i hånden på hende som en stafet.
"Åhhh hversko."
Lone rev hætten af så den bruste en smule over, rakte den så ud i luften hvor den mødte Flez nu åbnede pils, plastikflaskerne mødte hinanden i et ploonk.
En øl skal nydes og ikke bælles ligesom belle piger, tænkte Flez og lænede sig tilbage i lænestolen.
"Hvad har vi egentligt gang i," sagde Lone.
"Det er hvad det er, ikke mere eller mindre." sagde Flez.
Lone skumlede lidt over sin humle ikke helt tilfreds med, at hun ikke havde fået et svar med mere tyngde. Hun kikkede op mod loftet, som hun havde lært på hendes højskole og hun fik et automatisk smil på læberne, selvom hun vidste, at der var noget fåret over det hele.
Hun vidste, at hendes veninde Ygina ville lave et move på Flez samme aften, og hun var ikke helt klar over om det var derfor, at hun havde kysset Flez, eller om hun virkelig havde pejseren på ham. 
Hun stirrede ham i øjnene som en tirret tyr.
"Was sagst du den gogge, i dag var en god dag, men jeg skal videre, så jeg glaner på dig i aften så kan du tage mig som jeg er men, det der er bare ikke godt nok til mig.
"Er det noget du har hørt i tværs." stammede Flez og følte sig hensat til en steneren ungdomsradioudsendelse.
"Du har kun en ting i hovedet, det er så irriterende, at du er så dominerende altid." sagde Lone.
Flez måbede bare mens hans hoved bankede søm på plads med et fjernt blik i hans øjne.
"Nå vasså, vi ses i aften, så ser vi på det."
Lone vendte sig om uden et ord og gik ud og af villaen kikkede efter sin jakke og begyndte at rode i bunken men kunne først ikke finde den. Hendes øjne blev slørede af lidt saltvand. Hun rodede og rodede men hun kunne ikke finde jakken til sidst havde hun muget hele bunken over bag hende, og det var først hun da, havde lagt bunken op i hankehøjde at hun opdagede at hendes jakke hang på væggen. Hun hev den ned, sparkede så til Flez perfekt plasserede sko, så de fløj gennem gangen og ramte døren med et klonk. "Det her flyder bare ikke," tænkte hun. 
Samtidigt satte Flez sin mobil i opladeren og satte den på vækning faldt så sammen og tangerede så et mentalt og fysisk kollaps og faldt omtumlet omkuld.

Han vågnede ved at telefonen kimede i en simuler tone tin den han havde oplevet i sit black out.
Han følte sig som en slave, der ikke kunne vinde det der lovespil. Han skulle se, at der skulle dukke en dukke op, der ville rive gulvtæppet væk under ham.
Men foreløbigt hjalp hverken store ord eller fakter, der var kun en ting at gøre, få lettet asen og komme op til semesterafslutningsfesten på nordisk, og så køre god stil med noget humle, men der blev sgu aldrig den store bejler ud af ham, for han var pacifist også når han blev presset op mod muren. 
Han satte sig ind i hans sølvgrå Toyota lyn og satte bilen i gear, krusede af sted, den samme vej som han havde siddet, bag på pucken, mens en indre følelse blev spillet baglæns som en film på et videobånd, der bliver spolet baglæns. Han tog den mindst valgt vej og kørte op ind af en vej hvor gaden blev til sand og rullede op gennem, indkørslen og lavede en lille støvsky, da han bremsede op og hoppede ud ved Mugges kollegium. 
Flez satte en skråtopfinger på klokken og ringede på, og en punket fyr med orange grønt og gult hår kom ud og lukkede op, fyrede et skod ned ad trappen og gav Flez et elevatorblik, uden et ord drejede han om og lod døren stå på klem. Flez gik hjemmevandt ned ad kollegiegangen og ind og tog i håndtaget til Mugges værelse og trådte ind i værelset der var malet rødt som en beroligende livmoder.
Mugge sad i en slidt T-shirt og et par slidte fløjlsbukser, med maling i alle palettens farver op og ned ad bukserne, med en pensel i den ene hånd, og en tyver som hans sad og flippede i den anden.
" Jeg vil drikke min hjerne ud, vælte rundt og være blæst, men jeg har kun lige til en gang hjemmekrøld, sagde Mugge og lagde tyveren i hånden på Flez."
" Nu går vi på druk, så må der ske hvad der sker her, penge er overvurderet, jeg er mentalt undervurderet, så vi kører bare bumsestilen med et par chateau de pap i tasken."
" Det vi får er det vi ser," sagde Mugge og smilte mens han trak trøjen af og afslørede en su-mave som godt nok ville gøre en somalier misundelig, men stadig ville kunne være mange gange inden i en flodhest." Flez satte sig ned på Mugges seng for at rulle et par smøger af hans sidste hjemmekrøyllede, med en uøvet hånd. Det var mere held end forstand, at Mugge gik ind til punkeren Fisker for at smide et par skitser for at høre om han gad at lave et Peace sammen med ham. 
Fisker kikkede op fra "Det hellige blod" og smilte til Mugge."
" Har du ikke lige lidt pasta med chili. Jeg er sulten, jeg har hungeren."
Mugge vendte sig om og gik ind og hentede bondet, og gik tilbage til fisker og smed det på hans reol, der var fyldt af bøger."
Lagde skitserne i hænderne på ham. " Er det god stil eller wack." 
"Det er ikke helt growey men jeg kan tegne dem op for dig."
"Skal vi lave murene, her i næste uge når jeg har fået råd til dysser og shakers."
"Det kan vi godt," sagde fisker og kikkede på skitsen, der stod God Jul.
Fisker gik hen til skabet, "du er flad som en pandekage, men jeg har lidt du kan lease dig op til en rus." sagde Fisker og lagde en flaske grøn Asinth i hans hånd.
" Den er fra Garboes, han var i Slovakiet i sidste uge og arbejde på nogle hjemmestrikkede stilladskurser så nogle slovakker kan komme herop og hjælpe med at restaurere ude i industrikvarteret. Tror hvert fald det var det han sagde, men han havde i alle opstigninger, været ude på nogle vilde byture med dem, og så havde de givet ham to kasser af det her grønne stads med hjem. Det er nok hvis du sipper, til den hen over aftenen, så får du en rus der vil få dig til at føle du vare med den gang da østberlinerne væltede muren," sagde Fisker
" Danke, Fisker du er en kammer," sagde Mugge og gav ham en krammer. 
Fisker, tog bogen til sig og begyndte at bladre op til der han var nået til.
Mugge gik ind til Flez, der havde rullet en smøg mere til ham. Han tog smøgen op og kikkede på den, "den ligner sgu det skæve tårn i Pisa," sagde Mugge.
" Nix det er sgu en giraf du, kan du ikke se hvordan den hænger med hovedet," sagde Flez.
" Eller et Eiffeltårn der er rustet i toppen, og har fået ti elefanters vægt til at trække den til den ene side," sagde mugge. "Jeg synes nu mest det ligner giraffen der bøjer sig ned for at tygge på et grantræ.
De tændte smøgerne og tog skateboardene og kørte af sted mod festen. I skuldertasken havde Mugge den grønne flaske trylledrik, som han endnu havde gemt til en overraskelse til Flez.
Klokken var kun otte men allikevæld kunne der tydeligt høres en dunkende bas i det fjerne mens, de to hjemmedrenge nærmede sig Flez fakultet på Trøjborg.
Det gav stadig de Flez et sug i maven at gå ind på universitets grund, en underlig fornemmelse at havde lavet så mange krumspring, for at komme på universitet, så var det bare det endnu en et sted at sidde og lytte og læse som en hest på bøger, man i stort omfang ikke selv havde valgt at læse. Nåja selvfølgelig var det cool, læring gennem livet og alt det jazz. Flez havde gået på Århus Uni et halvt semester og han var allerede bagud i pensum, men huld i det, det skal nok gå det hele tænkte Flez og åbnede porten med sit studiekort, der mindst var gyldigt halvandet år endnu.
Mugge gik efter Flez med tankerne i helt andre baner, en rus lå forude, det skulle vise sig at denne aften, selv om det var den sidste i semesteret skulle sætte dagsordnen for resten af december. 
Bag baren stod der to 5 semester piger og sludrede til hinanden, om ting der var ligeså betydningsfulde som Drinkspriser på diskotekerne, dressurridning og det sidste nye modeller i Eurowhoman. interessant nok, men mest mindre, småting der sætter kulør på hverdagen. De to hjemmedrenge kunne ikke lige se, det helt vildt spændende i snakken bag baren og desuden havde Flez kun en hund på sig så de valgte bare at købe en øl for syns skyld. Det vigtigste er altid starten af festen og lige få en inden for trøjen for sådan lige at sætte sig i stemning. Normalt ville de havde hængt i baren og lyttet til hvad barchiksene kunne opsummere. Men i dag skulle det være anderledes. Der var stadig ikke helt sat hjul under festen, så de to hjemmedrenge satte sig ned ved et bord ved nogle bogmus de havde snakket flygtigt med et par gange før. De to piger snakkede om HC Andersens dagbøger om mærkerne han havde sat i bøgerne, som poppede litterater havde defineret som kryds, han havde sat hver gang han havde hjulpet sig selv. De ene bogmus mente at det var en simpel konklusion, nemlig at det var hver gang han havde holdt en pause i skrivningen. Mugge fandt samtalen rater banal og spurgte i stedet som tidligere aftalt med Flez for at lyde interesseret i litteraturens finesser, hvilket han da også var så længe det handlede om krimier og storytælling i computerspil. Men han sagde altså: "Hvad mener i det er, at Andersen mener når han krænger sit sortsyn ud i eventyret skyggen, " De tog piger var hurtige med svaret at "det er en metafor for Andersens eget liv," 
det vidste Flez udmærket, det var da også, men han ville prøve at dreje samtalen ind på noget i pensum som han rent faktisk havde læst om.
"Ideen er tyvstjålet fra manden uden skygge af Chamissos eventyrroman af Peter Schmicel. Fra 1841.
Den ene bogmus, kikkede op og mødte Flez øjne med et glimt.
"Det er jo det det handler om, alt god litteratur er skrevet på interteksttualiteter, nuvel Andersen fik mange af sine ideer fra andre eventyr, men det var jo det, der var det spændende, at han finpudsede fortalte de gamle eventyr på en ny måde, han fortalte historierne med nye synsvinkler, for eksempel barnets eller fra en tings øjne, i for eksempel Grændtræet hvor det, i hele fortællingen ses med grantræets øjne. Det var ikke helt nyt men Andersen mestrede stilen til perfektionisme. Så ingen danske forfattere har kunne nå ham bare til knæene. 
Flez blinkede til bage, "jeg er helt enig, vi fik det bedste litteratur læst op allerede som børn."
"Ja, det bedste danske litteratur, bare vent til du opdager de sydamerikanske strejf af magisk realisme og fortalte myter brygget på, gennem genrationer. Så vil du opleve, hvad verdenslitteratur er " sagde bogmusen. 
Mugge var lost. "Jeg kan trylle jer ind i en heftig rus, der kan få jer til at drømme selv om i er vågne sagde han og tog den grønne flaske op.
Bogmusen kikkede på ham, "det kan du sikkert men der er intet så godt som at være inden i en bog, der er alt muligt fordi umuligheden er en illusion." 
Den anden bogmus, med en ring i det højre øre, bakkede hende op, " Der findes tanker der kan drømmes, men også drømme der kan tænkes." 
Mugge tog et af fadølsglassene frem og hældte en sjat absint i glasset og gav det til Flez. 
Festen var oppe og køre som Pluto og Mickey Mouse, så en konsekvens blev fundet, folk var klar på at feste, så Flez lage penslen til paletten, og greb chancen og gik op til den første den bedste, chichk der var iklædt et par jogges, og lavede de groweiste move på dansegulvet, mens folk stod omkring hende og klappede i takt til de pumpende rytmer fra de to sjus højtalere. Men pigen var ikke ude havde ikke lyst, hendes øjne fokuserede, og det reddede Flez hjerte. "Du skal bare vide vi har savnet dig. Siden du skred, smilte hun "Hvis du har mig kær, tag mig som du er, Flez kikkede på hende på hende og sagde det fis, det er ikke materielle ting der danner rammen, hun dukkede sig og satte sig ned begyndte at meditere, bad om rim fra himmelen og fik klim til at hæfte rim sammen. Hun nynnede shut but tei bub bu og tog Flez hånd og viste ham hen til en pige, som han ikke havde prøvet før Hun kikkede på ham sig tog den med på den gode måde, hun tænkte noget ikke sagde, og sagde noget hun ikke havde tænkt på, mit navn er Yginia, "skal vi finde et sted og høre hvad vi siger til hinanden, hvis du er klar til at holde porten for en sød pige der vil ind." Hun hang sit hoved til siden, og begyndte at vippe det ene øjenbryn på skift med det andet, han grovede i sit hjerte.
"Karmaen foldede sig sammen og tilbad Buddha, som en spirende påfugl og længde sin lunde ind til øret, af et spidst spyd af kys der lettede på fjerene og cirkeldede omkring ham og over imod hedes læbestift der lå i lommen og drejede sig ind og ud i rillerne i takt med at varmen og kulden trak den til og fra hinanden. Med hænderne spredt ud som støv foldede han sin mentale ørkenen sammen, og rullede den op som en nedslidt fane. Han ville egentligt ikke men han skulle lige svimle verden omkuld. Så han flåede solen ned og trak den ned i øjnene, som et fuldgyldigt bevis på at han for evigt havde vendt skyggen ind i sin krop.
Han kaldte på saxofonen og lod den prikke hans tænder ud en efter en, så de lå spredt ud på gulvet.
Så satte han et konkylie derind i stedet for og begyndte at spille sort som det mørke der nu lå udstrakt over verden. Med fødderne samlet som beton slugte han havet fra hinanden, og bredte det ud som et nyspirende græsstrå. Hans lyst fortalte ham det, at verden skulle penduleres. Så han trak månen over himmelen, som en negligering af, at selv mørket sveder stråler fra jordens indre. Han tav som stilhedens tåre og lod tandlægemundens bor køre baglæns så tænderne hobede sig op som højhuse i hans mund, langsomt flækkede loftet. Så satte han oceanernes bølger mellem storetå og spidtårn og begyndte at tie hvidt som det klarskind, der nu strålede mod hullet i himmelen 
Et tungt hundekys cirklede på hans kind, han slog øjnene op, verden, loftet og gulvet var placeret en smule nærmere hans hjerte, men ellers lå verden for hans fødder, som var han en gaffeltruck på en grøn løber, der langsomt havde placeret hans hånd på Yginas bryster. De chilletede lidt og gik så ud på dansegulvet. De kunne mærke de andre dansendes karma brede sig som et ekko af love, der var flere og flere der begyndte at snave i hinanden. Døren gik op og ind trådte Lone med tårnene drivende ned gennem mascaraen der mest af alt lignede den slags krigsmaling indianere eller amerikanske rugbyspillere bruger. Lone kastede et blik gennem lokalet der mødte Flezs øjne som et kuglelyn af melankolsk sammentrækning, han drejede blikket og så på Ygina, der blev rød i kinderne og genert lagde armene over kors, Ygina krydsede sine ben og drejede rundt om sig selv, gik to skridt baglæns og kyssede så sin hånd og pustede kysset gennem luften og gik intetanende hen og satte sig blandt en flok alt for normale piger med deres blonde hår slået ud.
Lone gik op i baren og bestilte en smukke Mary, tog et par sip for at friske sig op og gik så hende til Flez og skilte sig lige foran ham uden at sige et ord. Flez bevægede sin rystende hånd op til hendes ansigt og trak så ærmet ud over fingrene og tørrede Lone under øjnene så der kom mascara på hans trøje.
" Du ved det med Ygina egå," sagde Flez
Lone sagde ikke noget, men greb så fast om glasset, at det var ved at spænes i hånden på hende, løftede så drinken over hovedet og hældte den klæbrige masse ud i håret på Flez. 
" For fucks sake." Sagde Flez.
Først rystede han hovedet som en hund, men kom så i tanke om, at hans hår ikke længere var langt.
Trak så sin T-shirt over hovedet og tørrede sig i den, og tog den så på igen. 
Lone drejede omkring på hælen og gik så ud på toilettet, stillede sig op i køen med et lille smil på læben. To piger stod overfor hinanden og den ene lagde en lillarosa læbestift på den andens mund, gned lidt på fingeren og kørte det så ud på hendes kind så den blev rosa i nuancen, de snakkede om fyre, men Lone var for forvirret til at opfatte hvem hvad og hvor og ikke mindst hvordan..

Flez trådte ind, og kikkede på hende. De havde intet at sige til hinanden som var de ramt af midlertidig delirium. Flez kørte hænderne ned over hendes bluse, og videre ned over det ene ben og så det andet ben. Hun kikkede ned på han og bukkede sig ned til Flez og gav ham et kys af den fineste slags. 
Han stirrede op på hende. "Kys mig farvel kys mig ud af dit liv."
" Kys mig god nat scenen er sat var hendes svar" sagde Lone.
Hun trak ham ind til sig og de kyssede videre. Den ene af veninderne der skulle til at lave venindens anden kind knækkede læbestiften mod fingeren. Og kastede så stiften i håndvasken og tændte hanen så den skvulpede rund i vasken som en rød udgave af Moby Dick. 
Flez lukkede øjnene, hjernen svimlede jorden omkring ham, det føltes som om han blev ved med at bevæge sig i den modsatte retning af dens rotation. 
Han blev slynget ud af sin kærheds rus da Lone trak følehornene ind i hjernebarken og gik fra ham ud i natten, det sidste han hørte fra hende den nat var, et plastik krus der blev knust under hendes venstre for, på den gang hun var gået op ad lige inden hun betrådte trappen. 
Da han pakkede sine bøger ud, faldt en bog ud, med glimtende grønne perler og en guldlås.
En sprække i loftet åbnede sig og en nøgle faldt ned og drejede sig i låsen, under en usynlig hånd.
Flez begyndte at læse: 

Dobbeltnissen

Det var dengang den første nisse blev opdaget af Julemanden.
Han fandt den i en kopimaskine, med blæk på hænderne,
i ansigtet og imellem ørene.

Den sprang op som en galophest med 20 tær, 
og greb ud som en blækklat og en stråhats blær,
den havde en palme i øret og sæbespåner nok.
Til at fordoble det dobbelte af alt i verdens univers.
Så den kom til at gå i vejen allevejne og på tværs.
Så fik den briller og gik også med vandmænd i øjnene.
Den satte sig på to stole og dermed blev løgnene,
større for hvert ord den sagde inde i sin bog af palmer.
I de linier den havde havde den altings dobbeltheder
derfor gik den altid med to sidespejle i lommerne.

De vaskede dens tunge med tandpasta, men den gav aldrig op 
og derfor er solens søster månen der stadig. 
For ellers ville alting jo havde været fladt og forladt som 
en kopimaskine der ikke bliver brugt.

2 Hvordan Ygina fik stjålet sit banner

Flez rettede sig op i sin seng og stirrede sig let bagover for at tjekke uret, der var faldet ned fra sin plads i loftet. Han overvejede ved sig selv, hvad han lavede i går, og sluttede at han måtte have sovet eller drømt. Ja han havde helt sikkert drømt om Drinnys store bryster, og om at hun klædte sig ud som en nisse, at han kunne se fodbold og samtidigt tænke på hende, selvom den slags ting kan være svært. Hans hold FC GF var i krise, og han havde faktisk tænkt på at tage ud i klubben, for at forklare træneren at man i princippet godt må score med hænderne; Maradona gjorde det ved VM i 1986; han kaldte det Guds hånd, det var det jo også på en måde Så da Duncan lavede det samme stunt, dog ved et tilfælde kunne euforien næsten ingen ende tage, i det mindste skulle han ikke springe i åen kun iført boxershorts i år, for der var stadigt ikke det vilde håb om at Byens hold ville vinde mesterskabet. 
Flez satte sig op på sengen og så på sin pakkekalender, hvor han allerede havde åbnet de første 5-6 pakker. Han skannede sit værelse for plakater og besluttede sig for at male nissehuer på Kashmir. Nu er det jul tænkte han ved sig selv.
Han gik over til telefonen så et blik og et drej. 
"Hej ja ja hos Yginia", liftede det med en lys stemme. 
"Øh…" fløj hans stemme lidt flovt, 
"Jeg ville prata med Yginia" 
"Vil du ikke tale med mig?" lød det fra Mette med smilet fra 3 semester.
"Egentligt ville jeg, men eh du siger ikke det der om min manglende knap i boxershortsene til Yginia vel?" 
"Nej ok," grinede hun.
Ygina trippede som en stepdanser over gulvet, og tog røret til munden.
Yginas stemme klang som soul i hans ører: 
"Kommer du her over og drikker kakao?", 
Flez flirtede sig med et "Yeah" og et "jeg er der og ikke firkantet"

Flez sprang på sin gamle BMX´er og benede derudaf. Halvvejs fremme kom han til den konklusion, at han hellere måtte prøve at gemme sig under Drinnys seng, for han havde ingen lygter på, men Yo - "nå ja" tænkte han ved sig selv og lavede et grineren brems i Drinnys forældres indkørsel. 
Et let spark til døren og den gik op; gangen flød med kondisko og regnfrakker. Han guidede sig vej gennem gangen og ind på Yginas værelse, hvor han sank ned i sofaens bløde hynder, mens Yginia gik rundt og nynnede med på Kim Larsens den nye.
"Har du lyst til en kop te?", smilte hun og betragtede ham lidt med sit blik, der kunne få enhver hjemmedreng til at stene. Han havde sit løse tøj på og rolige brune øjne med sig. Sidstnævnte målte hendes ditto i 10 sekunder, som gav ham grobund for stivest et par milliarder år. 
Han smilte let da de mødtes i en krammer; hun satte sig ned på stolen overfor ham og hun hældte lidt Kakao op for ham.
"Er du klar over at der faktisk er fundet en planet med en atmosfære langt ude i universet?", hun kikkede lidt frækt på ham 
"Er det Venus?" grinte han 
"Nej - men tænk dig hvis de nu fandt os, så ville de der Nejlihutter komme og ændre hele vores samfund, og få os til at holde jul på en anden måde og alt sådant noget med at vi skulle kaste nogle håndtegn, som vi ikke selv har opfundet, og de ville garanteret lave nye arter dyr med kloning og ændre på vores arkitektur og alt muligt, så vil jeg sgu’ hellere sammenblande alle stilarterne og få noget nyt…Tror du ikke at de Ufoerne allerede har været her, prøv at se på dig selv, det tøj der må være opfundet af ufoer."
"Ehm…tja" grinte Flez og kastede nogle ord ind i slipstrømmen fra Yginas lange enetale
"Det er det der er det fede ved det."

Yginia satte sig over til sit Buddha bord og tændte 3 røgelsespinde, og zoomede ind på plakaten af Che Guevara, der hang over halvcirklen af fyrfadslys. Flez tænkte sig lidt om og kom derfor i tanke om, at han havde lovet Muffe at komme ned i Hulen til Bjergklatring. Han grinte let fjoget til Drinnys 
"Jeg smutter nu" 
Hun kikkede let på ham. 
"Har du tænkt dig at stjæle mit banner?"
"Ja ja" grinte han og løb hen til hendes skuffe og tog et par trusser ud, stak dem i inderlommen og løb ud af døren. 
"Du skal gøre det rigtigt," råbte Yginia efter ham. 

Om eftermiddagen stirrede Flez lidt på sine gubbyer der cirklede rundt i akvariet.
Flez satte sig ned og lod tankerne vandre ud over savannen, det kunne ikke være rigtigt, at det hele skulle gå så simpelt, at der ikke skulle være en dimension mere at indvandre i. At det hele skulle være en gang, så klart og bare være et manifesteret, dokument at følge. Selvfølgelig er det, de overvejelser man gør sig, at man har tabt pusten, at det hele bare er en lang ørkenvandring, at det hele og den enkelte del skulle være den samme enhed. Han kunne godt se det, så på uret og griberen over det store helhed, og den mindste jazzede detalje. At der kunne være en harpy harpe i orkestret kunne han da godt se det logiske i, men det blev altså bare ikke med ham som capetein på de brusende bølgers blå oceaner. Men det var da logisk, at der måtte dannes en konsensus mellem ham og Y-igen, selvom hendes navn undrede ham. Til det grænseløst ironiske, motorisk tunge dansende reggae. Han tog mobilen og sendte hende en sms, 
"Kan du ikke kalde dig noget mere, dove" 
"Taler du om min fred eller har du skøjterne på igen."
"Jeg mener hvad siger du til at vi kalder dig Y-igen."
"Aner virkeligt ikke hvad du prater om."
" Jo ser du er inden i en bog smukke, så lad os bare give dig en højere prestige class."
" Ok, det er fint med mig, men jeg holder altså på dråben, af en vandhane." 
" Det tror jeg på, det er der sgu ikke noget særligt, specielt weltschmerzs over, hvis du kan raste den."
Vi går langsommere mod solen, end du regner med, slap af din sunflicka. 
Ok, så stopper det der fossing og fighting om hvem der machoer og femier mest mellem os to.
Flez forstod det ikke helt, men det var vist noget med at tage en slapper over at hun ikke havde en klinge at væsse verbalt overhaler mere, hun var sgu ok.
Flez skulle få ret. Få timer senere rummede hans tanker, endnu et skællet æble, under hans niveau følte, han sine hænder ridse mod murens, simple konturer af boblende papirer. Han stirrede i dem og besluttede sig for at gå ind i en tænkende tanke, med oprejst pande. Ikke at det krævede den store overvejelse, men alene det at skulle tænke på at tænke eller at analysere sin egen selvrefleksion, gav ham mentale reflekser der gippede i ham som et ekko fra en kim fra himmelens, dalende stjerner der kun ganske sammenpressede rammer jorden. Dine drømme kan ligne en illusion, men måske en vision fra en tilbagelænet sofa, tænkte han ved sig selv.
"Det er åbenbart ikke en afgørende tanke, men lad mig bare dele den med virkeligheden" 
"Det der er til rådighed døgnet rundt, er inden i dig selv som, som en elevator af et vakuum."
Han sagde det ud i luften, uden at vide hvorfor, men så var det han sagde det igen i telefonen."
"Det var Cyber X der svarede med en letfølt mine."
"Det er opløst i fri fantasi, det er hulheden du føler, en kaj vi ikke kan lægge til, og et strømmende ocean af, der smager lidt af kanel, mens du blev båret ud." 
"Jeg synes du går og taler som en radio, af en følelse der bliver ved med at genkalde sig din opmærksomhed."
Det var Cyber X der griffede derudad alene med kondiskoene på, for dem med tandløse teaktræsko, var der ikke et eneste smil til overs fra hendes fingerede, tigt move passerede fra kanten af sidebenet da de to passerede hinanden, på tiden med et enkelt sideskift, i hver sin retning og et hej, som kendte de knap hinanden, med et hurtigt foldværk, og så et smil der anerkendende kunne ses ud af sidebenene.
Og åh hov Cyber X snørebånd gik op, Var ikke helt sikker på tjekker lige for ryggen læner sig så ind over sin mave, det nu en time siden at, de skulle være mødtes sammen om at være vær for sig og så videre. 
"Jeg gætter på at det var for show som sædvanligt, var hans griberen bemærkning da de sammen gik ind på kafeen og bestilte en kop black power.
Flez tog bogen frem og viste side 2 til Cyber X.

Skaknissen

Den anden dag Julemanden søgte efter en nisse fandt han den da 
Han foldede et skakbrættet ud brikkerne væltede ud. 
Det var en hest med hue og ben, der kunne gå og det hele.

Det var den anden nisse, den var verdens bedste skakbrik.
Lavede en takling på en bonde der stod med en høtyv,
fangede en løber med en tyggegummiboble, 
tog elevatoren op fra brættet og satte sig ind i gebisset, 
på verdens dårligste skakspiller, derefter vandt han alle sine kampe.
Blev en enkelt gang skyllet ud med tandpastafråde. 
Det var også tider da den boede i øret på en dronning 
og hviskede skaktræk og stillinger fra gamle opgør
Til sidst faldt den ned i blandingen af gamle brikker,
men alting havde den gjort med to skridt frem og et til siden.

I dag er den blevet en dominobrik, der bliver væltet igen og igen,
men når den står der i hæren af brikker føler den sig som en officer, 
der dirigerer alle til at lægge sig ned. 

"no neden," sagde Flez og stirrede på Cyber-x da de satte sig ned ved et fællesbord. 
Klokkerne der hang over karmen kimede da en ret ukendt men alligevel genkendelig pige trådte ind, Cyber X rettede ryggen og gik over og satte sig ved det nærliggende bord, med en slet skjult mine da han opdagede, at hun havde en Barcelona trøje inden under. Hun bevægede sig over gulvet med slet mine til at sætte cafeen skakmat. På væggene hang der kubistiske billeder og lidt støv rislede ned hver gang en kom vadende forbi og stødte ind i dem med skulderen, ikke at det gjorde noget nej slet ikke, det var derfor at hun drejede rundt og lod en mine passere hen over gulvet som en idiotisk mine der fik hendes øjne til at gnistre, da en tilfældig og ligegyldig tøs strejfede maleriet med nå ja det kunne havde været nymalet, men det var det altså ikke, og så med et glas mælk i hånden, hun stirrede op i loftet og fandt smilet tilbage, til hendes erindringsbillede på den indre nethinde. Hun satte sig over til Flez og lagde forsigtigt jakken over stolen og begyndte at tromme på bordet med fingrene og med et tryllebindende blik ind over den nu leasede dampende kaffe. Hendes tøj var alt i gråt og hendes tigermanke var simpel hun var vel midt i tyverne eller noget i den retning. Deres blik mødte med en sigende bemærkning som ville de gå hele vejen i en samtale der kunne nå til skyerne, men de turde ikke tale om store ting, så i stedet blev det til bemærkninger:
"Tror du kaffen kan drikkes med det samme."
"Jeg tror den er hot," sagde Flez og tog kakao pyramiden og dyppede den ned i kaffen og rørte den rundt.
"Jeg gør bare det samme som dig," sagde hun og roterede den rundt.
"Sig det ikke efter mig, lad det ligge, men du kan tjekkede gå dine egne veje." Sagde han
"Du mener, maner, siger, gør."
"Det var mange spørgsmål på en gang, jeg mener ikke alt hvad jeg siger, jeg gør det jeg gør og jeg siger bestemt ikke hvad som helst rigtigt nok."
"Så er du ikke stilende stigende i din tankegang eller hvad."
"Jeg aner virkeligt ikke hvad jeg tænker på lige nu."
"Du tænker på noget andet end det du vil, Du vil ind i sæbeboblen eller watt ever.
"Du fatter det ikke vel, jeg er tæt på en kant, det er crawlsurfing du.
"Du tænker på Immanuel eller hur."
"Jeg tænker på at lade den underlige fornemmelse jeg har inden i udtrykke sig som kunst."
"Det mener du ikke, du er inden i en bog."
"Jeg er en papfigur, det er jeg godt klar over"
"Year, jeg tænker på at lade den weltsmerts fortabe sig i den grad."
"Du kan godt slappe af mester, du er tæt på at toppe den gren. 
"Jeg tænker derfor er jeg." 
"no way du er inden i en bog"
"Ok altså du er ved at blive defineret fordi du er inden i bogen"
"Det hele kan altså ændre sig om et øjeblik."
"Der kan ske en nytænkning, men lige nu, er du altså med på at tage en slapper og lapppre kaffen i mig."
"Du kan smage kaffen ikke."
"Jo det kan du tro, hay du er virkelig virkeligt."
"Ja ok vi eksistere i det korte sekundet vi er her i historiens vildeste tidshorisonter."
"Hvad vil du gøre ved det,"
"Aner det virkeligt ikke jeg knipser lige med fingerenen for at understege at vi virkeligt er til"
"Jeg har den vi bærer ingen tankers uniformer, vi er lige ved at nå op over det mentale bjergs top hvis du virkeligt tænker efter." 
"Jeg tror vi lige er begyndt, jeg tror slet ikke på alt det postmoderne fånk om at hjertet understreget af hjernen er udtalt eller enda tænkt som noget der er virkeligt manifesteret."
" Det er bare en tanke, men kan du flyde med den, kan du tænke en tanke der ikke er tænkt af andre før dig."
"Har jeg mentalt flashback, eller har jeg hørt det før."
"Det må være et ekko blitz i din hjerne."
"Dæk dine tanker er lettet."
"Ja det må være noget, der kommer udefra, en hjerne der dribler rundt med vores fælles tanker."
"Det er det fælles ubevidste der er lagret på din hukommelses tyngde."
"Føler du det nogensinde som om du kunne tænke på at vælte læsset." 
"Jeg er ikke helt klar over hvad du mener, med læsset."
"Rive dine tanker ned, flå dem fra hinanden og starte fra square." 
"Jeg er ikke helt med, erklære dem for ubrugelige og nonsens."
"Det lyder latterligt, vi forsætter bare med at vende dem om og om og om igen."
"Bare ikke lige som en fucking tankedetektiv."
"Du mener sikkerheden er at du slapper dine tanker af og ikke topper alt for vildt, med Foo Fighting, som er toppen og du ved hvad jeg mener." 
"Jeg ved eksaktgigt hvad du mener." 
" Ja, ro på ven vi skal nok lige nå at sætte en ridse i en sten eller et eller andet."
"Bare forhold dig til de simple ting, så falder du måske over en sten og kalder den måne."
"Eller vi lander på månen igen og finder jorden."
"Jeg har set månen, udefra med en stens håndbrede, af funktionel tyngde." 
"Jeg er høfligt ligeglad, bare det ikke ender med, at fødderne begynder at ryste igen."
"Og nu tror du alt muligt der ikke kunne være virkeligt." 
"Det hele er et stort show til ære for læserne, ja ok, så lad os bare være de papfigurer."
"Fortæl mig bare ikke hvem jeg skal være, eller hvad jeg skal blive."
"Så lav du bare noget økologisk makeup til mig."
"Ja nogle tankesteger egå, year, year." 
Flez rejste sig op og gik op ad trapperne, på vej ud i byen, mens hun blev siddende og stirrede ud på de malerier hun selv havde lavet. Hun gik hen og rettede på det billede der var rykket en tak til siden, og lidt finere end de andre, hendes yndlingsbillede.
Hun zoomede lidt ind på det gennem sine kontaktlinser og lod blikket stivne ved en detalje, det var en kopi af hendes gamle hule, der nu var blevet en ruin, af gamle træstykker, som hun havde set på i lang tid, før hun havde lukket blikket og malet billedet. 

Som var fint nok men ikke helt godt, det var naturligvis avantgardistisk, på den cool måde men også en slet mine til klatmaleri. Det hun nu kunne se og havde stærk, mine til simpel overfølsomhed overfor var farvekombinationen. Hun ville gerne havde haft noget mere maling, i en bedre kvalitet, men nu var det altså sådan nu en gang, og så kunne det være det samme som ellers. De sidste dråber fra kaffen blev skyllet ned og så lagde hun koppen på servitricens bakke. 
Med armlæn satte Flez sig ind i en taxi og smuttede af sted mod byen, bremserne og stadsede uden for indgangen til hans hus og satte sig ind på sit værelse i sin ret slidte men også fremragende gule stol.
Der stressede ham lidt fordi de var for høje, men til tilfredshed kunne han hvile sine arme der når han skulle skrive på sin kommuter, han havde tålt nok, og han følte sig ikke klar til at stille op for hvad som helst, inderst inde var han vred over at det hele så ud som det gjorde, men han havde ikke lyst til at kæmpe den indre kamp alt for meget ud over savannen hellere end han spekulerede over hvad hun sad og lavede nu, og om hendes tanker kunne være de samme som hans. Han smed tøjet hen over gulvet og lagde sig lidt over på sengen, kikkede så halvforvirret rundt i rummet og lagde et par bøger som han havde smidt rundt omkring, over i reolen ved siden af hinanden, så han kunne huske, hvor han havde lagt dem før. Til sidst lagde han sig ned og kikkede på knasterne i loftet, lod som om han filosoferede over et eller andet, men hans hjerne var virkelig tom. 

3 Bjergklatring og dagdrømme

Flez slog op i NHF bogen som det første den dag.

Verdens tungeste nisse

Den tredje dag fandt de en nisse, de altid havde set op til, den 
var lavet af bronze og stod i Østberlin, til den en dag var blevet kasseret, 
de fandt den hos en skrothandler.

Verdens tungeste nisse havde siddet inden i statuen længe, som ballast
så statslederen ikke skulle vælte og knække næsen af eller højre hånd,
næsen havde siddet med en megafon, sunget nu næsten glemte sange
ikke julesange, jo nogle gange, men oftest paroler om hvor godt det gik.
Da den væltede var den begyndt, at forspise sig og var blevet tyk,
verdens tykkeste nisse, men heldigvis var den blevet heppekorsleder.
I en fanklub for porcelænsfigurer af statuen ,
han havde sat dem på plads, der hvor statuen havde stået 
og puttet små fløjter i munden, så de i søvne kunne synge
Parolerne, der ellers var blevet lagt på hylden, til foråret kom tilbage igen. 

I dag er den sultekunstner og lever af ridskager, knækbrødskrummer og nullermænd.
en gang imellem går den på slankekur for at se om den kan forsvinde helt.

Senere var Flez i fart ned ad sidegaden og kom til hulen i rette tid. Der lød en støj af hamre og bor fra det inderste af rummet. Muffe, der stod i shorts og baksede med nogle reb, vendte sig i en piruet, som end ikke en professionel skøjteprins kunne havde gjort efter.
"Er du klar til at bestige klatrevægen - eller er der lidt gås i dig?" mumlede Muffe. 
"Det eneste jeg er klar til at bestige, er Yginas attributter, og jeg regner med at du gir mig en hånd med min mission, om at få hende hjem i kanen.

- "Jeg er ikke helt med på hendes måde at argumentere for æblets fald ved stammen." Sagde Muffe.
Flez smed sin blå jakke på en stol, og kridtede sine hænder med det hvide.
Muffe stod sammen med en syret fyr med let punket hår og ring i næsen. Cyber X blev han kaldt. Han målte Flez; lidt som en elevator der kun bevæger sig i de øverste etager. 
"Skal vi sige I æder en blækspruttekage hvis jeg kommer først?" 
Flez og Muffe så lidt på Cyber X, og grinte for han var en lille krop med kridhvid hud. 
"Ok, vi vinder helt og du er bart." 
Flez og Muffe begyndte begge at kravle opad i et hurtigt tempo. Da de var halvvejs oppe, så de at Cyber X var begyndt at kravle med, og det i et tempo der ville kunne slå en europarekord i tigerspring. Flez så lidt måbende på Cyber X, der var klædt i det vildeste gear, på fødderne havde han et par sko med pigge, i hver hånd havde han nu isøkser, som gav ham en fordel som ellers kun en ægte nordmand ville have haft.
Cyber X´s tempo var for vildt, og da han nåede toppen ringede han i klokken så en missionspræst fra Indre Mission ikke kunne havde gjort det mere klingende.
"Så er det blækspruttekage" grinede Cyber X, 
"Og I skal spise den foran Yginia og hendes lækre veninde Teasi." 
Muffe grinte og slammede Cyber X high five, 
"Det havde I sgu planlagt," surmulede Flez, 
"hvad nu hvis jeg bliver helt blå i hovedet, af at spise den kage, hvad tror I så Yginia vil synes om mig." 
Cyber-X smilte med et strejf at medlidenhed til Flez.
"Tag det roligt. Min far har spist masser af blæksprutter - på dåse endda - det er der sgu ingen der får det skidt af." 
De tre drenge satte sig ned foran klatrevægen, der havde fået et par ekstra huller efter Cyber-X optur. Henne ved væggen var der et par piger, der var ved at bestige muren. De var ret hurtige, og udviste stor smidighed. Flez kunne godt lide at se på deres måde at bestige muren på; den mindede ham om rigtig klatring, i modsætning til Cyber X’ fleksede blær.
Flez tanker vendte sig indad. I sine dagdrømme så han billeder fra fremtiden, hvor han var på vej til verdens tag. Han så munke med peacetegn og brede tandpastasmil, der bredte armene ud og omfavnede hinanden. 
Efter en lang tavshed, hvor hverken Flez eller Cyber X sagde noget, tog Muffe ordet: 
"Vil I med ned på Den Syngende Svane så giver jeg en X-mas." 
Der var ikke ret meget andet Flez havde lyst til, jo selvfølgelig at vandre på månen eller finde julemanden, men han havde også meget lyst til en øl.
"Yo tak", sagde Flez, Cyber X nikkede bare. 
"Klart der, men skal vi ikke spørge de piger derovre om de vil med?" 
Muffe var den der kendte dem bedst, fordi de havde været med til at bygge væggen, så han gik derover. 
"Pernille og Sidsel - vil I en tur med ned på Den Syngende Svane og starte julen op med nogle X-masser?" 
De to piger, der hang over hans hoved med arme og ben i indviklede stillinger, firede sig ned fra væggen og landede et par meter foran Muffe. De stak hovederne sammen og viskede noget som han ikke kunne høre, så vendte Pernille sig om og smilte til ham, 
"vi skal lige skifte tøj så kommer vi." 
Muffe følte en varme brede sig i hans krop bare ved synet af Pernilles smil. Han gik over til de to andre 
"den er hjemme." 
Flez tog en yoyo frem fra sin lomme, og lod den spinde et par gange mens de ventede. Da pigerne vendte tilbage, var de klædt om. Muffe lagde især mærke til Pernilles ansigt; hun var blevet smurt noget i ansigtet, som glimtede i guldfarver; på hovedet havde hun en nissehue, der gav ham en følelse af at hun var fortryllet.
De gik ned af strøget mod Den Syngende Svane. Over gaderne hang der guirlander af gran, og man kunne høre gademusikanter spille forskellige julesange. Da de kom nærmere, kunne de se, at det var nogle knægte på deres egen alder, der havde stillet sig op med en bowlerhat foran dem. 
Muffe lod en tyver dumpe ned i hatten og bandet smilte til ham. De åbnede døren til Den Syngende Svane, og gled ned i de bløde sofaer. Muffe gik op til bartenderen og bestilte fem Blå X-masser og bad om at høre Halfdan Es skive Glad i åbningstiden med Dan Túrell. 

Sidsel lod sit blik glide over de tre drenge. 
"Nå hvad går I så og laver her i julen; går I på gym eller sådan noget?" 
Flez smilte; lidt flovt, at hun troede at de stadig gik i gymnasiet.
"Vi har lige afsluttet det først år på universitet. Jeg læser nordisk litteratur, Muffer er på Filosofi og Cyber X er selvfølgeligt på Datalogi" 
"Nå undskyld - jeg burde have gættet, at I var ældre" sagde Sidsel 
"Vi er Kaospiloter." 
"Ok" sagde Flez. Han tænkte på hvordan han kunne dreje samtalen ind på noget mere spændende. Muffe var hans redning. Han kom med øllene og satte dem på bordet. 
"Hvad skal vi skåle for?" smilte han. Pernille grinede 
"For lilleprinserne og for julen." De lod deres flasker mødes over bordet. "Skål for liiiilleprinserne og god jul" råbte de i kor. 
De sad på Den Syngende Svane resten af dagen. Muffe rømmede sig.
"Tiden går alt for hurtig" 
"Det er ikke timerne der går for hurtigt, det er dig der ikke fokusere på øjeblikket. Tag nu for eksempel de tibetanske munke, de kan få et sekund til at føles som år ved at fokusere indad," indskød Pernille.
Sidsel lod sine tænder åbne sig for sin tunge:
"Direkte oversat betyder navnet Dali Lama visdommens ocean. Tibetanerne søger ikke-voldelige løsninger på konflikter og arbejder sammen om fred, universelt ansvar og global bæredygtighed." 
Flez mente at forstå både hvad Pernille og Sidsel mente. Han tænkte tilbage på episoden i forgårs, hvor han havde mødt den lille havenisse. Mon det var det den havde ment med julestemning? At alle konflikter burde løses ved at være bedst til at rappe, et indre smil bredte sig.
"Hvad er visdom egentligt," spurgte Flez, Sidsel.
"Det kan du spørge dig om igen og igen, dygtighed til at udføre dine tanker, kunne være et tegn på det."
"Du mener at det der bliver skabt er kommet fra tanken."
"Ikke nødvendigvis det er handlingerne der tæller mest."
"Hvis vi skal finde ind til noget som helst, må vi virke som tænkere, som et rat på en bil styrer."
" Altså jeg tænker derfor er jeg."
"Så du siger at der er en manifestation i det, at vi kan være til stede i verden som det tænkende menneske."
" Jeg tror alt har en tanke."
"Øh, planter kan ikke tænke."
"Nej men der en ide med planterne, det er ikke uden grund at de findes."
"Du tænker for langt, der er en masse, der ikke er der for en god grund."
" Også handlinger, vi udfører?"
"Naturligvis"
"Det er menneskeligt at fejle."
" Så verden er bygget af fejl, og pudsige indfald."
"Meget ja men kun ikke tanken, tanken er en refleksion af drømme."
"Tænker vi eller drømmer vi bare at vi ikke er helt med i tanken."
"Drømme er tanker, der skinner omkring en virkelighed, der kun er inde i vores hoveder."
"Nå ja, måske."
"Der har du den vigtigste tanke, tvivl på alt, men lad det ikke sætte dig i stå.
"Hvor kommer så det med at løse konflikter fra? Ord løser de fleste konflikter, og de indre kampe dem må vi drømme os ud af. Føl dig fri til at tale mere." sagde Sidsel. 
De andre så på ham, det kunne havde været anderledes, men det er altså sådan, han tænkte stadigt nu. De fem lænede sig ind til hinanden som kunne de få varmen, at sidde lidt tættere de virkede som en flok. Der nu var lidt mere samlede og lod snekrystaller, dale som de ville, det var kun et tyndt lag sne der lagde sig uden for som en simpel forståelse af at det var ved at blive vinter, tog de jakkerne på uden at sige noget for ikke at stivne stilheden gav de hinanden på skift hændernes fletning under bordet. Det var Pernille, der sagde det først, vil du ikke hjælpe med at synge disse sange om frihed ?" 
Mugge gik op til bartenderen og bad ham om at sætte Bob Marly, de lænede sig tilbage i stolene og lyttede til reggaen der snurrede ud i rummet. Selv om det var vinter drømte Flez om solen, stille rumklang, stille summen fra radiatoren bag Flezs ryg fik ham til at rejse ind i en vågen drøm. 
Han var ikke klar over, om han drømte eller var vågen, han stod stille op og gik ud i gaderne. Sneen lå som overtrukket af vitawrap ud over fortovet og selv om der over hans hoved var sort kunne han skimte lygtepælene gennem mørketågen. Et dæmpet glimtende lysskær af refleksion fra sneen lyste ham i øjnene. Flez gik gennem gaderne, og for hvert skridt trak verden fragmenter af nye spor på at sanse mod hans fødder, øjne og øre. Han standsede op foran vinduer og blev i sin rytme trukket ind mod dem og så så så. Så blev han stående, ved dørkarm og tog i håndtaget for at se om den var låst, det var den og metallet var koldt og det var svært at få hånden af det. 
Han tænkte, at bag alle disse vinduer ligger muligheder og drømmer og drømmere, der aldrig nogensinde bliver kommunikeret ud i verden. I det den ellers så mørklagte nat. 
Var der intet andet fornuftigt at gøre end at vandre hjem og lade søvnen trække ham ind i en drøm.

4 Kage i planen

Sekunderne er dalet omkuld, der er ikke koldt, på Cyber-X´ kælderlejlighed, i modsætning til inden i de faldende snuekrystaller, der stadigt ligger i Cyber-X´ hår, og gror indad som en snerle af melankoli. Verden er flygtig som den tid der går imellem et lysglimt og en øjenvippes bevægelse ned over øjet.
Cyber-X sidder stille helt stille som et prøvebillede på et perfekt indstillet computerskærm, men hans tanker er i krig som prikkerne, der flakker rundt på et ikke tilsluttet tv. Til venstre ligger byen og pumper som et hjerte, der får kunstigt åndedrag. Hans tanker har lukket et stykke tid, mens de bygger om, Han snurrer rundt på kontorstol men ellers venter han bare. Pernille er derude i byen eller tæt på, eller stadigt træt i sin seng. 
Han har hendes adresse et sted, men han ved ikke hvor hun bor, og hun flytter snart, det kan næsten kun være tid til at vente, der er tid nok, lige tid nok til at holde vejret og indgå en indre fredsaftale. Hans hænder cirkler omkring hans hank på skuldertasken. Der er ikke koldt, der er varmt han er inde. Og har ikke fået den kolde skulder. Han føler sig, som et modelfly, der ligger i hangaren og venter på, at åbne sin mund i ansigtet på sommerfuglene eller langsomt at få tværet pollen ud over sit mentale flys lakerede overflade.

"Yeah mand," tænkte Cyber X ved sig og ringede til Flez.
"Hey wasså? Er du klar til at bage blækspruttekage?"
Flez gnubbede sig lidt i håret;
"Hvordan gør man?"
"Du skal bare bruge 200 gram blæksprutte, 200 gram mel, 50 gram smør, 50 gram sukker, 3 æg og 100 centimeter Jack Daniels. Så tager du bare en blænder og fyrer den rundt og putter det i ovnen ved 180 grader i 45 minutter."

"Lyder nemt nok," sagde Flez og afsluttede "så ses vi hos Yginia klokken 18, yep."
Flez gik ned til den lokale købmand for at købe sig de gode sager, og drog hjem til sig selv for at få gang i bageriet. Blæksprutten var rimeligt underlig at røre ved, nærmest som at røre ved en fastere udgave af en vandmand. Han puttede den i blænderen og lod den rotere indtil konsistensen var tilpas. Resten af ingredienserne i, og så i ovnen.

Flez kiggede på uret. Han lod sig selv og sin kontorstol rotere et par gange, lænede sig til tilbage og drak lidt af flasken for sig selv, imens han kom i tanke om at han egentligt havde glemt at bruge et glas; skidt, ingen så ham.

Da kagen var færdig (og ja den så minor spoken rimelig underlig ud) gik Flez gennem skoven mod Yginias hus. På sin vej, så han en ulv på afstand, men han gik ikke den vej; han tog den mindst valgte vej, for han kunne godt se at ulven havde store kløer, og den sikkert var sulten. Tænk nu hvis ulven skulle komme for skade, at sætte tænderne i kagen, så var den nok blevet endnu mere sulten, tænkte han. 

Flezs gik af sted mod Yginas hus igennem skoven.
Stien blev smallere og smallere indtil den endte i en lysning inde i skoven. 
En soulbinder kom rullende ud gennem buskene. Det lignede en stor nullermand, der ikke var højere end 40 centimeter. Dens tøj var pjusket og snusket, men alligevel skimtedes en glitrende glans under skidtet. Det lange hår faldt hele tiden ned i øjnene, men den lod ikke til at registrere det. Den cirklede rundt i et aftryk fra et eller andet stort, der lignede et aftryk efter et traktordæk. Den tvivlsomme gang forhindrede den i at gå lige. 

Med et var det, som om Flez’ tanker blev roteret som i en tørretumbler.
Det eneste han vidste, at han skulle ud væk hurtigere end en borgerlig kan nå at sige kulturkamp. Hvordan han holdt sig oprejst, var en gåde for ham; udmattelsen blev større og større, mens han hamrede igennem skoven. Stille som de små perler på hans ansigt, begyndte bevidstheden at sætte ind.
Da træerne begyndte at lukkes bag ham, forsvandt skoven som et pludseligt vindpust. Der var ørken omkring ham, så langt hans øjne kunne flakke. Han lod sin hånd dykke ned i sandet, og lod sandet glide mellem sine fingre. Vinden bar sandet i solens retning, og derfor begyndte Flez at gå den vej. Han gik langt længere, end han nogensinde havde troet han kunne. Hans hals, at trække sig sammen; han længtes efter vand. Han begyndte at grave i sandet, og langsomt bevægede han sig dybere ned. Hans hænder ramte nogle sten. Han gravede dem fri.

Han tog stenen op, og på den stod der med sirlig skrift skrevet, du har fundet den første grundsten. "Den, der tørster, skal kunne drikke." 
Flez kløede sig bag øret. Havde det stået på et af neonskiltene ind i byen, så havde det ikke givet mening. Men her og nu, hvor han tørstede som aldrig før, gav det pludselig alverdens mening. 

"Så giv mig vand", rømmede Flez sig uden noget skete. Flez gentog sit ønske; stadig uden held. Flez satte sig ned i sandet og lukkede sin hjerne op med en dåseåbner; han kiggede ned i den. Det meste af den var fyldt med drømme om piger, gejl og gøgl. Men i et hjørne imellem hypofysen og storhjernen stak en lille seddel op. Det var et gammelt citat - vist fra en Bogart-film. Gør mod andre, som du ønsker for dig selv. 

"Ah genialt," tænkte Flez og krøllede papiret sammen og stak det i lommen. Virkelig hvad han netop nu havde brug for; filmcitater. En lille sommerfugl landede på hans skulder og ringede med en lille klokke; bare sig "Giv alle vand." Flez rømmede sig. "Giv alle vand". Og ud af skyerne voksede en stor ørn med en vandslange, der begyndte at vande ørkenen. En regnbue løftedes på himmelen, og Flez fulgte den, til han var ved Yginias hus. Han stillede sig op overfor huset og lod blikket falde på det, det var muret i noget der kunne minde om et simpelt mønster, men efterhånden som han så mere og mere på det fik hans syn det til at se ud som om det var en stort konkylie af orangerøde bolcher og han ville gerne pille det fra hinanden, men hver gang han gik et step nærmere huset flyttede det sig et stykke vej. Som var det en snegl på en plan flade. Han marcherede ikke, han der gik baglæns som en film, der bliver spolet tilbage. Til sidst var han helt hjemme hos Ygina. Først så begyndte han at gå forlæns, han stirrede i en å på vejen og så en krappe, der gik sidelæns, han efterlignede dens gang på broen, bare et par sekunder og begyndte så at gå den rigtige lige vej igen. Da han stod med hånden på porten, samlede han sig sammen og løftede døren af hængslerne og rystede den til den blev en rød løber, som han lagde ud i indkørslen, tegnede en streg foran den og lod den være et stykke tid. Han så op på Ygina og lod det være en hilsen at roter en gang rundt om sig selv og give hende high five. 
De lagde sig på hver sin ende af den røde løber og rullede sig ind i den og gik så af sted som hot dogs. Flez faldt, NHF bogen faldt ud. Ygina tog den op og begyndte at læse:

Sætternissen

Den fjerde nisse dumpede ud af avisen, den havde gemt 
sig imellem bogstaverne og forklædt sig som bogstavet B,
sat imellem bogstaver, som den ikke rigtigt havde brudt sig om.

Sætternissen var engang kun en undskyldning for stavefejl,
men i dag er den en professionel signet, overkvalificeret og
virkelighedsfjern beriger af det danske sprog en visionær,
der dagligt holder demonstrationer og skriver læserbreve 
mod bogstavet x, fordi det også betyder gange. 
Derefter var den gået over til romaner 
og blev ofte set i noter og selv overskrifter sneg sig ind;
blev til pelikan notat, beris Eiffeltårn og ballast.
Dobbelt blev til bobbet, den kunne lave rod nok
til at de stavefejl, den lavede blev til personlig katastrofer

Senere fik den sig et liv som renskriver af 
lægeromaner det er en anden historie.
I dag arbejder den som avisdreng for BT, den 
kender lugten i alle byens opgange.

5 I knibe

Det var en dunhammer dag trukket op som en stor klokke af universets tandhjul.
Trædøren gik i baglås bag hans ryk, et lille klik, da nøglen blev drejet i låsen, åbnede op for en blæst en fængslende stilstand af intethed. Flez drejede ud af sin hvirvelvind og satte sig over på sengen og stirrede tomt ud i luften. Forsigtigt trak han trøjen ned over sit hylster af frost. En varme begyndte at lulle ham ind i dagen, han satte den ene fod ind i væggens hulrum og drejede den rundt og lod den så hvile et stykke tid, før han med tåneglene begyndte at ridse i den tomme mund. Med storetåen kunne han mærke den lille metalliske rangle, han drejede sig en omgang i sengen og foldede sin hånd ud der havde været knyttet hele natten. Hans øjne åbnede sig samtidigt med at ranglens raslende, dannede symfoni med nøglens tavse node der blev trukket igennem cigaretrøg, nøglen pendulerede i en snor til rangle, til hånden, til armen til kroppen. Flez´ lille signalbål, af den nu henlagte cigaret der lå på gulvet i askebægret, han havde haft med hjem fra sin sidste rejse til Prag. Udenfor vinduet, lå en tæt morgendis omkring den øde parkeringsplads, på muren var der malet Zoom, som en hilsen fra et lynnedslag bagud i tiden. Månen trak skygger langs de passerende biler der skiftevis kørte og standsede for rødt, eller drejede ind over pladsen for at vende og køre i den modsatte retning, når nogen var faret vildt. 
Det eneste liv var det der nu åbnede sig da nøglen blev drejet omkring i en rotation, da det klikkede blev ranglen til støv, der dalede gennem luften som en vertikal sandstorm. 
Flez stod nogle sekunder og så kun der ud på pladsen, der hævede og sænkede sig som en lunge for hans henkastede vision. En duft af nyskoddet storby lagde sig på hans slimhinder i næsen. 
Neonlysene blinkede urytmisk og reflekteredes på hans indre nethinde, hver gang han blinkede.
Fjernt kunne han høre en bil starte op og trække heste, det lød ikke som en vrinsk, men som en melankoli der åbner en dåse tunfisk, der derefter begynder at summe med pyramidesten under sig. Det kan være noget andet, han havde hørt, tænkte han. Hans overlevelsesinstinkt flåede i ham, han begyndte at løbe hen over pladsen, i et tempo der kunne havde givet en panter åndenød. Den pludselige opvågning til verdens realiteter gav ham et øjebliks svimmelhed, som ville hans hjerte eksplodere. 
Han havde ikke parkeret sine tanker udenfor erindringens spejle, og nu fandt han sig selv liggende under postens Morris. Omkring hans knæskal rystede hans ben, den føltes som det eneste der ikke var fanget af panik. Deres dagsorden deres hurtige bil der nu nærmede sig som en anakonda, nej som en skorpion, ja helt sikkert en skorpion, forbandet være denne dag.
Og så de dråber af olie der blev ved med at ramme hans bare mave, med små smæld som blod der drypper. Hvis nu der kunne havde været nogle at stole på kunne han være sprunget ned i bagagerummet i en taxi, han måtte lave et bræk det var ren rutine, sparke en dør ind og finde nogle nøgler, han måtte væk, væk fra denne inhalation af frygt. Han ville tage en omvej ind i insekternes verden. 
Ville kende og sippe på trygheden og friheden et sted der ude i natten måtte han kunne finde ro. Om han så skulle smadre sig selv fuldstændigt, viste han, at fortøjningerne skulle smides, nu galt det om at være snu som en ræv, at overvinde sig selv og bemestre denne sylespidse situation. 
Han greb fat om sig selv og rullede ud fra sit skjul, begyndte at spæne igen, mod en ukendt destination.
Med benenes bevægelse begyndte han at finde en indre kølighed og stoppede op da han var kommet til en sidegade, ved en dør tog han et ophold før han begyndte febrilsk, at sparke på den. For hvert spark, føltes hans fod ømme og ømmere, og hans hængerøvsbukser blev ved med at falde ned omkring hans lår, til sidst kunne han ikke mere, døren virkede unedbrydelig. Men det var kun fra denne side. Det gav et sæt i ham da døren blev åbnet indefra og tre chimpanser væltede ud af døren, med bibler i hænderne. En salve af slag fra de hellige skrifter haglede over ham, til han ikke kunne mærke andet end sit hår gro indad i hans hjerne. 
Det store mørke sådan hedder det i folkemunde, for bag den selv mest klare hukommelse ligger der en sort hinde af et stykke tid, der bider sig fast og holder den mentale smerte på afstand, og afløses af en dunkende opfattelse af den tvingende nødvendighed efter det klare oplysende, genkomst ind i bevidsthedens flamme.
I live ja, men ude af kurs, benene føltes nogenlunde rigtigt, armene lidt forslåede, hovedet ret tungt og maven ok. Og dog benene bundet med gaffetape, armene vredet om på ryggen, en harpunspids imod tændingen, maven trak sig sammen og han begyndte at hoste blod op. En harpun? det måtte være chimpanser fra Island ja, og dog der er sku da ingen træer på Island. Han havde istapper i røveskægget. "Jeg har ikke hørt noget, jeg har ikke set noget og jeg siger ingenting," sagde han til sig selv, men det gjorde han. Det her føltes som en film. Det ville se skide godt ud og han ville gerne havde set det for det var altid cool at være på, men han ville helst ikke på denne gang med en pil gennem hovedet. 

Trods Flez indre bemærkning blev Håkon chokeret af det opbud af hårdkogte æggeskaller der begyndte at dukke op, en efter en med korslagte arme, deres blikke slyngede sig omkring Flez, mens de stirrede ham ned. Ikke sådan at forstå at han var blevet deff over at skulle være sammen med dem, han led ikke af paranoia, når det nu engang var deres egne. Det var selve opmaceringen, der tromlede hans styring.
Det var ikke til at tage fejl af, de havde fat i den rigtige mand på det helt rigtige tidspunkt. Længst borte, for enden af værktøjsbordet, sad Heffer. Til højre for ham havde han Græskarmanden der var bagmanden. Til venstre sad direktøren Fluffer, langs væggen så Håkon ikke bare en række af de unge vilde, men også lederne af syd, øst og vest chapterne. I dette lokale var der mænd nok til at fylde Herstedvester i en lang årrække hvis der skulle vælte en flok pansere ind. På en stor fladskærm på væggen, hvorfra en låge hang og dinglede, så Flez en flimrende række røde prikker der kaotisk var spredt ud over et Århuskort, med et stærkt overtal centeret omkring busterminalen. 
Netop som Håkon trak elastikken på harpunen tilbage og dermed brød ind i Flez spekulationer, gik det op for ham at der ingen tid var at spilde. "De røde blinklys der repræsentere de salatfad vi kan overvåge. Som ,i kan se aner de ikke, at vi er her så lad bare armene falde ned. Om et øjeblik vil de alle cirkle omkring Bikuben i Viby, som en forvirret flok bier efter de har stukket." 
Flez vidste, at hans tidligere ven Debto stod der langs med væggen sammen med flokken af de vilde, at hans ven længe havde arbejdet undercover for politiet men for et par måneder siden havde brudt kontakten, fordi han havde rullet sig i sne til han til sidst kunne få frøken frost til at ligne en gammeljomfru på nordpolen. At Debto havde passet to mands arbejde tidligere virkede som en fjern erindring. Med det resultat at han ikke så meget som lod et blik falde på Debto.
Derfor opdagede han ikke at Desto, gik hen forbi bordet og op til græskarmanden og satte en pistol for tindingen af ham.
" Slip Flez fri, eller jeg laver græskarmanden om til a smashting pumpkin."
De måbende æggeskaller begyndte at ryste, og kikke nervøst rundt i lokalet.
Græskarmanden rømmede sig: "For fuck sake Håkon slip ham fri, han er ikke så vigtig endda."
" Håkon gik hen og løsnede gaffetapen omkring Flez´ arme."
Debto smækkede græskarmanden i gulvet og satte sig på hans ryg, stadig med den ladte pistol i hans tænding. "Rid mig ud af døren græskarhest." 
Græskarmanden bevægede sig af sted på alle fire mod døren.
Flez vaklede af sted og gik ud af døren, og spænede af sted mod Cyber Xs værelse.
Debto trak en nissehue ned i øjnene på Græskarmanden og kastede ham ind tilbage i rummet og satte en stor grå og grøn skraldespand for døren, og spænede af sted i den modsatte retning af Flez.
Han måtte berolige sig med noget og tog NHF bogen frem:

Sælgernissen

Julemanden fandt den i et stormagasin bag disken selvfølgelig. 
I færd med at sælge dåser med duft, til folk med stress, 
på der søgte efter duften af grændnåle, brune kager og misteltene.

Sælgernissen kunne sælge alt til den højstbydende. 
Han solgte dåser med duft af bildæk og bildæk med dåser på siden.
Hans yndlingsroman var kejserens nye klæder, 
havde solgt ny vin på gamle flasker af plastic, 
han havde solgt sandmænd i Sahara og julens karma.
Pauser i fodboldkampe havde han opkøbt.
Reklamer i den bedste sendetid var hans metier.
Han havde næsten solgt sig selv da han en dag 
Solgte Eiffeltårnet tre gange som skrot. 
Til sidst solgte han verden til en eneboer, der fik den for en bid brød.

Sælgernissen, blev senere ansat af julemanden til at håndtere fanbreve 
som han følte var dedikeret til sig selv, 
han endte fattig og sulten fordi han havde solgt sin ovn.


Samtidigt stod Yginia foran spejlet sammen med Teasi. De målte hinandens kroppe med betragtende blikke; deres tøjstil var sofistikeret. Teasis bluse havde et trykt billede af en Buddha siddende i meditation over, hvordan man klapper med en hånd; hendes bukser var violette med frynser langs kanten. Udenpå bukserne, havde hun en kort kjole, så hun både var fin og kunne løbe på en og samme tid. Yginia var i en lang kjole af sort stof med pink skær. Hun bar grøn mascara. I hånden holdt hun et bæger med Risifrutti, som hun guflede i sig, mens hun fnisede let til Teasi."
"Kommer de snart, eller tror du, de er begyndt at lease sig op med deres X-mas øller alene uden os?" 
"De sidder nok og sener den foran deres Xbox igen, eller noget i den stil."

Med et bump gik døren op, og ind kom de Muffe og Cyber-X, lidt senere kom Flez traskende med den fæle kage i hænderne, i sit gode humør trold gårdsdagens hændelser. Kagen var overtrukket med krymmel, og de havde plantet et par fyrfadslys i den. Yginia kiggede lidt skeptisk på dem. 

"Jeg vidste ikke, at I også var bagere" 
Hjemmedrengene kikkede på hinanden og konstaterede i råbekor, at der bor en bager , at han bager kager; at han må lave andet, han må lave andet, ja, det gør han også det gør han også.

Vinduet gik op og gennem det lille vindue sneg den letpåklædte Betina sig ind, iført vindjakke og lange strømper. 
"Ah dér! Jeg har fået spist alt min pasta af en krokodille, har I noget mad?" 
De 5 kiggede let på hinanden. 
"Er du meget sulten?" 
"Ah crap, jeg er!" sagde Betina.
Yginia smed to paletknive igennem luften imod Betina, der uden nogen videre mistanke gik til de gode sager, og begyndte at spise løs. Hun tog først en bid og så kikkede hun lidt underligt på dem. 
"Hmm, den smager lidt af en uheldig blanding af frikadeller og drømmekage." 
De tre andre kiggede let på hinanden. 
"Smager den godt," spurgte de i kor
"Ja, den smager faktisk godt" sagde Betina.

Muffes øjne blev med et hooked på Betina. Hans blik sværmede om hende, som månen om jorden, da hun trådte gennem døren ind til hans mentale stratosfære. Lokalet han befandt sig i, begyndte at flimre for hans øjne. Han slog blikket i gulvet, men øjnene løftede sig igen op, som var de båret på vinger. Han tog mod til sig og blinkede, mens han igen kiggede ind i Betinas brune øjne. Langsomt bevægede hun sig hen imod Muffe. 

Lyset fra solen, der var på vej til at brede badevingerne ud, brød gennem vinduet og ramte hendes silkebløde hud. Med en gudindes lethed bar hun lyset frem, som hun bar sin egen skønhed. Muffe forsøgte at fremstamme et ord for at standse hendes fremdrift, men mærkede i det samme et sug i maven; en form for angst. For at finde noget at beskæftige sine fingre med, greb han befippet ud efter sin hue, for at rette den til. For sent; Betinas hånd kom huen i forkøbet; deres fingre flettedes, og murene forsvandt omkring dem. Med et stod de alene på en tømmerflåde, omgivet af blå bølger. 

Betina og Muffe lod deres blikke vandre ud imod horisonten, men der var ikke det fjerneste land i sigte. De hoppede på hovedet i vandet og begyndte at dykke nedad. Omkring dem svømmede fisk, der lyste deres sind op. En havfrue svømmede forbi dem og med sirlige sting syede hun gæller i deres halse. De følte sig frie; som løsrevet fra virkelighedens hæmmende bånd. Bevægelser; omkring sig selv og dybere, dybere indtil de lå foran et trafiklys. Men heller ikke dette skulle stoppe dem. De bevægede sig ud på en motorvej af koraller, der endte ved udmundingen af en hvals mund. De svømmede ind og satte sig til rette på en lunge. På hvalens inderside stod der med tjæreskrift:

KÆRLIGHEDEN OVERVINDER ALT. 
FRIHEDEN FINDES GENNEM DEN TOTALE FRIGØRELSE.

Muffe tog en lille sten op og indgraverede de selv samme ord. Han lavede et lille hul i stenen og hængte den om Betinas hals.

6 Julemanden bør klones 


Muffe lænede sig ind mod Betina; de førte hænderne sammen, og med et stod Muffe på Strøget ved siden af Flez. De satte sig i bevægelse. De gik i et hurtigt tempo, mens de tjekkede de pyntede butiksvinduer ud. De gik forbi et posthus, gik tilbage og gik ind. 
"Vi vil gerne have adressen på julemanden," grinte Muffe til den smilende postassistent, der stod i skranken.

"Den er nem," grinte hun tilbage, og fortsatte,
"hans adresse er Julemanden/Grønland!" 
Flez kikkede lidt skeptisk på hende. 
"Findes der virkeligt en rigtig julemand med kane og det hele?" 
"Ja der gør , men han kører ikke i kane han har sikkert en helikopter. Det er moderne tider og selv julemanden må følge med udviklingen" 
På trods af denne illusionsforstyrrende oplysning, lykkedes det Flez at fremstamme et ønske om at købe tre postkort og passende porto til Julemanden.
"S’gerne" sagde den Anders Fogh-style-smilende postassistent, og overrakte Flez det ønskede til gengæld for hans surt optjente sparepenge.

Flez og Muffe var hurtigt hjemme, og begyndte at skrive løs på postkortene.
"Vi skriver bare nogle navne og ønsker på; en morgenkåbe til onkel morfar, en Subaru Impreza STI sportsvogn til dig Flez og en motorbåd til mig, og en helikopter til byen"
"Tror du vi får vores ønske opfyldt," grublede Flez tilbage
"Helt sikkert! Julemanden findes jo; det sagde hun på posthuset."
"Ja - det gjorde hun godt nok, men hun smilede altså sært." 
På trods af dette faktum, skrev de postkortene færdige, hvorefter Muffe løb hen til postkassen og postede dem. 

Da de sad hjemme hos Flez senere på eftermiddagen, kom Cyber-X ind og smed sin sorte jakke i garderoben. De to hjemmedrenge løftede deres hænder skyhøjt og slammede ham et dobbelt high five. Han smilte og satte sig mageligt i Flez gamle sofa, som til gengæld spruttede en røgsky af støv ud i lokalet.
"Hvad har I så lavet i dag," spurgte Cyber-X og tændte en smøg. 
"Vi har skrevet postkort til julemanden," sagde Muffe. 
"Ehh Postkort," lød det fra Cyber-X på en måde, der antydede, at han aldrig selv havde sendt breve via en almindelig postkasse. 
"Han har sgu da e-mail" sagde Cyber X. 
"Vau va vau hvor han har" lød det fra Denise, Flez lillesøster, der åbenbart havde stået og lyttet til deres samtale på den anden side af døren. Nu stod hun og grinte de tre op i fjæset, mens hun stod med hænderne i siden. Muffe kikkede hende lige ind i øjnene, som en tyrefægter der stirrer på en tyr.
Han slyngede en pude tværs gennem rummet, så den strejfede Denises venstre øre; hun dukkede sig automatisk, som om hun forventede mere skyts. Da hun så, at han ikke havde i sinde at fortsætte sit luftangreb, grinte hun og slyngede puden tilbage så den væltede en cola, der stod på bordet.
Flez rejste sig op efter en klud og rodede Denise i håret, da han passerede hende. Da han gik ind i værelset igen, låste han døren foran lillesøsterens forkølede næse.

"Det kan være at vi skulle efterlyse julemandens e-mail over Internettet," sagde Cyber-X. Han satte sig hen til Flez’ computer. Han bøjede sig over skærmen, sad der længe; koncentreret stirrende, mens hans fingre bevægede sig over tastaturet, som en sulten høne der hakker korn i en stumfilm. Efter et stykke tid kikkede han på de to hjemmedrenge. 
"Det nærmeste jeg kan komme på at finde en julemand er kravlenisser i stormagasinerne og familiefædre der ringer med gamle hjemmeis klokker." 
"Det kan være, at vi selv skal lave en kloning af fætter BR og Master Fatman" foreslog Muffe. 
"Jeg har det!" udbrød Cyber-X
"- Vi laver en rundsending med besked om at sende adressen til os"
Han fortsatte sin euforiske talestrøm:
"Vi skriver selvfølgelig ikke vores egen adresse på; det ville næsten være for pinligt. Vi skriver hende der du så godt kan lide på, er det ikke Betina hun hedder, Muffe? " 
"Ja øh ok" sagde Muffe en smule skeptisk, og tilføjede 
"- men hvordan får vi så adressen fra Betina?"
Cyber-X sad resten af dagen og arbejdede på at få ideen til at fungere. Imens sad Flez og Muffe og spillede poker om pebernødder. Selvom Muffe vandt hele tiden, blev hans bunke mindre og mindre; han spiste så mange pebernødder, at Flez flere gange måtte gå ud i køkkenet for at hente mere valuta til indsatserne. Flez gik ud i gangen og smuglæste den næste historie om nissernes hemmelige forbund.

6. Manglernissen.

De fandt aldrig manglenissen for den er der slet ikke, 
eller også er det bare noget, man tænker, at den ikke er der,
eller i det mindste mangler eller bare mangler et andet sted . 

Manglernissen er derude et sted, men den er en genial mangler. 
For hvis den var der, ville der havde været en for meget. 
Eller sagt på en anden måde, det er bedst hvis der er noget der mangler.
Ikke simpelt hen for at bevise at vi er der.
Mangler nissen sagde altid jeg mangler, derfor er verden der,
Eller jeg mangler ikke noget, det er bare spejlets refleksion jeg savner. 
Han er buddahens meditations zen han er tomme drømme.
Han er der, fordi vi ved han mangler i bussen.
Eller som en der har fået et rødt kort i en fodboldkamp,
uden at havde tacklet, for der manglede han også.

En enkelt dag om året bliver han fundet 
og det er vi glade for, men ellers er der ingen der bekymrer sig 
om ham han mangler jo bare, og derfor er han altid lige i nærheden.

Adskillige kvarterer senere strakte Cyber X sig, og drejede om på kontorstolen, "Så virker det! Mailen spreder sig nu automatisk til tilfældige folks indbakker; nu bliver det spændende at se om Betina får Julemandens adresse tilsendt hende"
" hvis det ikke virker kloner vi ham" Sagde Cyber X.

7 Jul på hjul

Yginia tog langsomt en strikket trøje over hovedet, mens hun stirrede ud på vejen. Så kom Flez og Cyber-X kørende forbi i deres sølvgrå lyn. Yginia tog mobilen til øret og ringede til Flez. 
"Hej, jeg så at I lige kørte forbi; hvorfor kigger I ikke ind og får en kop te?" 
"Vi har ikke tid; skal lige ud og male byen rød som en indianer. Men måske ses vi senere i aften, Sagde Flez."
"Så ser vi om vi ses." Sagde Yginia.

De kørte videre i et roligt tempo, mens deres øjne flakkede langs med murene. Det var som om de ledte efter noget, uden at vide netop hvad. De rullede bilen op i Muffes indkørsel. 
"Vi stormer huset," grinte Cyber-X. 
De hoppede ud af bilen samtidig, og foldede hænderne til pistoler, mens de styrtede mod huset og sparkede til håndtaget, så døren blev slynget op mod muren. De sprang ind og begyndte at lave verbale skudlyde. 

Lille Niko, Muffes lillebror, styrtede ind på værelset og hentede sit giga vandgevær. Han løb tilbage til gangen og oversprøjtede dem, mens de var ved at tage overtøjet af. Muffes skæve smil nærmest formede sig til en boomerang, da han så, hvor våde de var blevet. 
"han er tåff, hval’?" Flez var allerede klar med en passende straf 
"Skal du have grinesmilet Niko?" Han hoppede frem og lod sine fingre bevæge sig i hastigt tempo under Nikos arme. Niko væltede omkuld og var ved at kvæles i sit grineflip. Han kom på benene og forskansede sig på sit værelse.
Så satte Flez sig ned ved siden af Niko og læste historien om den syvende nisse op:

Huskenissen.

Det var nemt at finde Huskenissen, for de vidste jo godt den var der, 
den var nem at finde for den bliver aldrig glemt, 
faktisk er den meget ligesom kravlenisser, der sidder, 
så højt i loftet at de aldrig bliver pillet ned.

Huskenissen er som faldet fra Yggdrasils træ den er så populær, 
som et tv-show en popsang, næsten på sit højeste af opmærksomhed.
Den glemmer aldrig at gå ind forand kameraet, når der blitzes.
Den står i biblioteket og på hylderne i superbrusen
Den dukker op som sjokolade, på julekalendere og i partiblade.
Han glemmer aldrig fødselsdatoer eller navne.
Han glemmer aldrig at møde op til tiden. 
Han er så god til at huske, at han kende telefonbogen uden ad.
Han er på til tiden og du bør huske ham, for hvis du glemmer ham, 
glemmer han ikke dig og kommer, for at du skal huske ham igen.

I dag er den med i en glemmesekt, for ikke at huske for meget, 
har den fået bind for øjnene og ørepropper i.

De tre hjemmedrenge gik ind på Muffes værelse og dumpede ned i de bløde hynder, der var spredt om på gulvet. Muffe tændte en håndfuld røgelsespinde, og puttede Oasis’ "What’s the story…morning glory’ på anlægget. 
På bordet lå Søren Ulrik Thomsens ‘Det bedste og det værste’, Muffe tog den op og fiksede en lille lap papir ud af bogen, det var en flyer. 
"Der står, at der er Hiphop inde i midtbyen. Det er noget med en DJ der står og vender plader" læste han op, og kiggede på de andre.
"Skal vi tjekke det ud?" 
"Det lyder som en plan for lidt funky julestemning," sagde Cyber-X. 

De rejste sig, tog deres cykler og kørte igennem vinterkulden ind til byen. 
Nede på Strøget stod der en Julemand og jiggiede, mens han drillede pladerne i den fedeste boos stil. Flez gik hen til ham. 
"Kan du spille den der med ‘Last X-mas’?" 
Dj´en i julemandskostumet begyndte at mikse klassikeren med hiphop basrytmer; han gik til den, og brillerede efterfølgende med et indviklet skifte, fra den fede jazz til soul; fra soul over i let Industriel, for til sidst at ende i noget, der lød som JuleGoa. De tre stod længe og lyttede til de heftige toner, der guflede ud på Strøgets sidegade. 

På et tidspunkt dukkede to piger iklædt skatertøj op. På deres rulleskøjter strøg de imod vore tre hjemmefætre, og lavede et cool jump over en bænk, for efterfølgende at lande sikkert på hjulene lige foran Muffe. 

"Nå - det er jul på hjul." sagde Flez, og kastede dobbelt A håndtegn til de to chicks. Den højeste af pigerne, tog sin slikkepind ud af munden, og smilte til Flez. 
"Har jeg ikke set dig før? Du hedder Flez, ikke?" 
Han tænkte sig om i 10 sekunder, der føltes som en rumrejse til en anden planet, der blev afbrudt af hans egen tale. 
"Jeg tror jeg snakkede lidt med dig til Århus Took It i sommers. Det var under Jødens show"
"Nå ja det er derfra. Jeg hedder Marie; kan du huske det?" 
Flez kunne huske hendes blå øjne, og at hun havde crowdsurfet, og var landet lige neden for ham. 
"Jepper præcis sådan der" sagde han. 
"Kommer i byen i morgen, så kan vi jo mødes?" 
Flez smilte imødekommende 
"Det kunne være opturen at mødes. Hvad med Musikcafeen? Jeg tror nok, at der sker noget dernede om aftenen." 
"Ok - vi kan ses der," sagde skatertøsen, der havde fået navnet Marie. Hun skrev sit nummer på hans arm og forsvandt sammen med sine veninder på hjul.

Musikken var stoppet. De gik op ad Strøget, og ind i fætter BR. Her købte de et sæt tusser, og fik dem pakket ind som gave til Niko. 
Da de var kommet hjem til Muffe, gemte han hurtigt gaven under sengen, mens Flez og Cyber-X ventede i bilen. Den spandt som en mis, og snart var de kommet over til Yginia. 
Flez stod først ud af bilen. Han håbede på et knus, da han gik ind ad døren. 

8 Møllevinge

Telefonen kimede en overdøvende klang. Teasi tænkte ved sig selv, om hun skulle hente en mukkert og baske den en. Godt nok ville det indebære en risiko for at slå sig selv over fingrene, men i det mindste ville det ske i en god sags tjeneste. Et andet alternativ var at forvandle den til en hummer, og forsøge at give den en spand kogende vand. Begge tankeeksperimenter blev forkastet til fordel for en alment anerkendt løsning. Hun løftede røret op til øret, i håb om at høre Muffes stemme. I stedet lød det med hæs stemme:

"Hvad ønsker du dig så til Jul?" 
Det lød tilnærmelsesvis som onkel morfar fra Dybbølsmølle. Teasi lænede sig let tilbage i stolen. 
"Hvis du virkeligt vil vide det, så ønsker jeg mig et par nye vanter af dig, for dem fra sidste år er lidt slidte efter den store snekastning i parken sidste år."
"Hø-hø-hø, hvad du ønsker, skal du få dut-dut-dut" 
Underligt; det lød helt bestemt som onkel morfar. Teasi satte sig hen til sin computer og loggede på sin Hotmail. Til hendes store overraskelse lå der en masse mails til hende. Hun åbnede og begyndte at læse mailen: 

Ån
e-mail
to Santa
Claus? Yes,
kids its true!
Jolly St. Nicholas
wants to hear about
You!! From the North 
Pole, Santa will write
your reply, faster than red
nose reindeer Rudolph can
fly!!
MERRY CHRISTMAS
Hendes mailboks var fuld af reklamer fra folk, der påstod, at de enten var julemanden, eller lige havde set julemanden flyve over deres hus. Teasi gik hen til telefonen, og ringede til Cyber-X.
"Min mailboks er totalt overpakket. Kan du hjælpe mig med det?" 
Et lydløst grin bredte sig over Cyber X’ ansigt, da han svarede,
"Øh ja - du skal bare slette dem i venstre hjørne af skærmen."

Samtidigt lå Flez derhjemme og drømte:
I Taxien, på vej til Cafeen i den blå time. To sæt øjne, forskellige farvede sokker, der har givet vabler. En Fremmed og en der kender sig selv. Flez jakken hængende løst på kroppen, efter at han havde tabt sig af at fare forvildet rundt. Han stiger af og sagde, jeg har ingen penge. Han gik op til vinduesskranken og ligger et stykke papir fra en ølflaske, hvor der ikke står noget på. Han gik gennem gaderne i sit jakkesæt, med en rustning udenpå og en vandmand inden i.
Han gik omkring og åbnede døre med en dirk der er groet ud af hans finger. Når han kom ind i deres huse, flyttede han rundt på bestikket, så det lå som i hans eget hjem, sådan bare for at havde en grund til at tømme deres barskabe. Bagefter fyldte han flaskerne op med vand for at ingen skulle tro det var ham.
Da tankepolitiet en dag kom forbi, tog de ham med til stationen og makulerede den bog , han var skrevet ind i. Om natten kan man stadig høre ham sidde og bide i neglene med fortænderne. 
Han vågnede og begyndte at lede efter NHF bogen fandt den først da, han lagde sig ned på puden, hvor den lå under:

Forsvindingsnissen

Det var lige før at de ikke kunne finde den, 
eller retter mindet om den for forsvindingsnissen ,
eksisterer kun i bevidstheden som et forsvindingsnummer.

Der er ingen der ved at forsvindingsnissen er forsvundet..
De kender ham knap nok og derfor burde han havde været,
med i et program for forvundne personer.
Men da han skulle interviewes forsvandt studieverden med ham.
Der er ingen der ved hvor han er og han er aldrig i nærheden.
Det kan godt være at han bare er et rygte, men han er der ude et sted.
For der må da være noget, om nissen eller hvordan ellers,
ville der være sat et rygte i gang om ham og hvad hvis det forsvinder.
En gang forsvandt den ud af døren med verden og fik den til at forsvinde
Den kom tilbage med den til gud, med resterne af det, der ikke var forsvundet.

I dag lever han i eksil i Hollywood som detektiv, for de forsvundnes afdeling, 
hvor han finder mennesker, der helt uden grund er forsvundet.

9 Nærkontakt af tredje grad

Jeg elsker dig," 
lød det metallisk, som fra en kæmpe ghettoblaster udenfor Teasis vindue. Yginia vendte sig ud af sin søvn: 
"Er det mig, eller er dine naboer bare enormt højrøstede." 
"Jeg elsker dig," lød det igen. 

De to piger rejste sig fra sengene og gik hen til vinduet. En stor udefinerbar cirkelformet cigar af metal, stod ude i haven og lyste op, som en kæmpe ildflue. De to piger kikkede på hinanden; det kunne bare ikke være rigtigt, hvad de så. Teasi nev Yginia i armen for at sikre sig, at de ikke sov. De stod længe og stirrede ud af vinduet. Så lød det igen: 
"Jeg elsker dig." 

Det kom som en rumlen inde fra den metalliske æske, der nu åbnede sig. Et lille hul åbnede sig, og en stige blev kørt ned. De to piger holdt deres åndedrag tilbage. Ud trådte to små grønne mænd med fine røde huer. De gik ned ad stigen og trådte ud i haven. Så lød det igen nu som et højt skingrende skrig: 
"Jeg elsker dig!" 

Med et smuldrede glasset i vinduet. De to piger stod som lammede, det var godt det samme, for i et nu rettede de to grønne mænd deres strålepistoler mod dem, og fyrede en stråle af i deres retning. Strålerne viste sig at være ganske ufarlige, men de flåede i de to piger til sig som en kæmpe magnet. Yginia og Teasi blev langsomt løftet ud af vinduet og svævede ud over græsplænen, til de landede foran de to grønne mænd med nissehuer, der tog fat under deres arme og førte dem op i Ufoen. De tog piger følte sig på en gang ført af en dragende magt, og samtidigt bredte der sig en følelse af lykkerus i deres kroppe. Væsenerne satte de to piger på nogle meget bøde stole, der var lavet af et stof, der mindede om en blanding af bomuld og panterskind. Teasi, der var godt skræmt, stammede: 

" Hvad vil I os?"
Den ene af de to grønne mænd, der var lidt højere end den anden, lagde sit hoved på skrå og hviskede: 
" Jeg elsker dig," 
Hun vendte ordene inde i sit hoved, hun havde oplevet mange sære kærlighedsforhold, men aldrig havde hun været ude for en så underlig fornemmelse, som hun havde nu. Ikke nok med at denne lille grønne skabning sagde, at den var forelsket i hende, men hun var også fuldstændigt i dens magt. Måske var det bare en misforstået måde at være venlig på, men hvad lignede det på sådan en måde at komme og vække hende af hendes søvn, og så af et par grønne mænd forklædt som nisser. Den anden grønne mand tog ordet:

"I skal med til vores leder, det bliver en lille flyvetur men bare rolig, vi flyver jer tilbage, når han har forklaret jer, hvad jeres mission er…"
De to grønne mænd satte sig i cockpittet og trykkede på nogle blinkende knapper. Der bredte sig en høj pibetone, og så kom et stort lysglimt, der førte dem med en utrolig fart til et stort område, der var dækket af en eller anden hvis substans.
Under turen læste Flez i vægtløs tilstand i NHF bogen:

10 Nissernes hemmelige forbund

Teasi, der havde lukket sine øjne, åbnede dem nu igen og lod sit blik glide rundt i rumskibet. Rundt om hende var der skærme, der var tynde som sølvpapir; blinkende knapper lyste i alle regnbuens farver. Hun turde knapt nok røre sig.
De rejste sig fra deres sæder forrest i rumskibet og gik hen og tog to dragter op fra en sølvfarvet kasse. De rakte dem til pigerne og bad dem tage dem på. Yginia gled ned i dragten, der passede hende så perfekt, at det næsten virkede mistænkeligt. 

"Hvor skal vi hen?" spurgte hun.
Den ene grønne nisseufo kikkede på hende. 
"Vi er rejst til Grønland. I skal møde vores leder; han har bedt os finde nogle mennesker, der var passende til hans mission, " sagde den ene nisseufo og fortsatte undskyldende
"Men hvor er vores manerer? Vi har slet ikke præsenteret os for hinanden. Vi ved selvfølgelig godt hvem I er, men I må jo nok hellere få vores navne, for det er nok ikke sidste gang vi mødes. Jeg hedder Solarx og min ven hedder Zensu; han er kaptajnen her på skibet". Kaptajnen nikkede til de to piger, og tog derefter ordet.
"Vi må nok hellere skynde os videre; vi har aftalt med vores folk her i nærheden, at mødes snart"

Solarx trykkede på en lille sort knap på væggen, og væggene begyndte at trække sig fra hinanden. Kulden blæste dem i møde, og en del sne stormede ind i rumskibet. De to piger mærkede kun kulden i ansigterne, for dragterne holdt dem varme. Sammen gik de fire ud på isen og ventede. Ikke længe efter kom en hundeslæde kørende. Da den standsede foran dem, steg en lille mand af slæden og gik hen imod dem. Teasi havde aldrig før set så underlig en skabning; den havde to spidse ører der stak ud under en rød hue, en meget spinkel krop og var iført et sæt rødt tøj, der mindede hende om en sparkedragt. 
"Jeg hedder Cenus; det er mig, der skal køre jer resten af vejen til værkstedet." 
De satte sig alle sammen op på slæden og Cenus svang pisken over hundene og af sted kørte de.

På lang afstand kunne de se en lille røgsøjle der steg op i himmelen over et stort rødt hus. Da de nærmede sig huset kunne de tydeligt lugte, at nogen var i gang med at bage. Yginia blev, på trods af sit ringe kendskab til bagekunst generelt, enig med sig selv om, at det måtte være honninghjerter, som spredte den himmelske duft, der på forunderligste vis hensatte hende til hendes barndom.
Da de endelig kom hen til huset, bredte der sig en herlig karma omkring dem. Solarx og Zensu stod først af, og gik hjemmevant ind ad døren, uden at banke på.

"Følg bare efter dem," sagde Cenus. 
Han vendte sig og gik. De fire stod nu i garderoben og børstede sneen af tøjet. De to piger blev ført igennem en lang gang, til de stod i en stor hal, der var pyntet med guirlander af gran. Alle væggene, og selv gulvet, var holdt i røde farver. Ved et langt bord sad der små folk, der intet andet havde til fælles, end at de havde røde nissehuer på. Der sad væsner, hvis eksistens Yginia kun havde drømt om. Der var dværge, alfer og væsener som hun ikke kunne tænke andet om, end at de var nisser. For enden af bordet sad en stor tyk mand med langt hvidt skæg. Det kunne kun være selveste julemanden. 

"Der har vi dem jo, ho ho," sagde han mens han rejste sig.
Yginia og Teasi så på hinanden; de kunne bare smile ad det hele, og lod sig rive med. 
"Hej julemand" sagde de i kor. Julemanden rømmede sig: 
"Normalt vil jeg helst være i fred sammen med gode nisser, der ved hvad det vil sige at holde julefantasien i live året rundt, men i år er jeg stødt på problemer, så jeg er nødt til at få hjælp af jer." 
"Hvorfor lige os?" spurgte Yginia. 
"Ho ho ho, I er selvfølgeligt ikke de eneste jeg har kontaktet; jeg har folk fra alle lande, der er sat på den samme mission, som jeg om lidt vil bede jer om at påtage jer," Julemanden gjorde en kort pause, før han fortsatte:
"Der er uro i julens karma, og jeg er derfor nødt til at få jer til at lave en gruppe sammen med nogle af jeres venner, så der bliver sat lidt gang i julen, så folk kommer i den ægte julestemning." Igen en kort pause fra julemanden, som ville han iagttage pigernes reaktion, før han fortsatte. 

"Desuden er jeg ved at blive udkonkurreret af folk, der slår plat på julen. Jeg vil derfor bede jer om at nedsætte et kreativt udvalg; en slags modstandsgruppe, der kæmper imod den kapitalistiske og fantasiløse hær, der bryder den gode gamle julestemning. Opgaven kan måske synes uoverkommelig, men I er ikke alene om den, så jeg vil derfor bede jer om at tage kontakt til den lokale og grænseløse grupper, der allerede er dannet i NHF - Nissernes Hemmelige Forbund. Som et tegn på min tillid til jer, giver jeg jer disse nissehuer som er strikket af elvere; jeg vil bede jer om at bære dem altid, for de kan beskytte jer imod Julehadernes Forbund. Jeg giver jer samtidig denne krystalkugle, som gør jer i stand til at komme i kontakt med mig på ethvert tidspunkt." 

Selvfølgelig vil vi hjælpe, men hvad er det helt specielt du vil have os til at gøre," sagde Yginia. Julemanden grinte glad: 
" Ho ho ho, tag det nu helt roligt; der er endnu tid nok. Det første jeg vil bede jer om at gøre, er at drysse et hemmeligt pulver ud på særlig juletruede steder. Her tænker jeg specielt på stormagasiner, butikskæder og i børnehaver, hvor der er mangel på julestemning og hygge. Senere vil jeg kontakte jer, og give jer, flere informationer, alt efter hvad jeg får brug for."
En stor tyk dværg rejste sig op og gav dem en stor sæk med pulveret.
"Det her skulle være rigeligt; selv små doser er nok til at banke en god gang julestemning i gang." 
De to piger løftede prøvende sækken; den var ganske let som fjer. 
"Skynd jer nu ud og red så meget af julen som overhovedet muligt. I kan gå nu, og så regner jeg med at vi mødes juleaften, hvor jeg har en helt speciel overraskelse til alle i NHF."
De to piger gik sammen med rummændene. De blev kørt over isen og fløjet tilbage til Teasis hus. På vejen hjem var de to piger faldet i søvn, så Solarx lagde dem i seng.
Med en blå kings i munden, hjemme hos sig selv, inden Flez faldt i søvn læste han i bogen:

Fuglenissen

De så den på himmelen, mens de lå og sov næsten.
med åbne øjne og man skulle tro, de var ornitologer for de skyndte
sig at hente kikkerter, men fuglen var fløjet.

Fuglenissen er den flygtigste og var den mest synsbedragene nisse.
Den for ofte over himmelen, men den havde ingen vinger.
For Rensdyrene sover, på deres fjer for at få bedre flyvekvaliteter, 
Den farer ofte med lydens hastighed gennem luftrummet.
Den har været spionsattelit for USA.
Og senere en paradeflyver, i flok med svaner.
Den var engang med i en Tom og Jerry film 
Hvor den spiste tom med kattehår og det hele.
Den er mega stol, af sine påfuglefjer, som den tror den har.
Faktisk er den en frossen lørdagskylling, men det må i ikke fortælle den.

I dag kan den findes i en dyreforretning der sælger talende, 
fugle, især dem med gule dun er populære.
Men ingen er så populære som de kunstige nattergale.

11 Brat opvågning

Teasi vågnede ved, at kulden bredte sig i hendes værelse. Hvis det ikke var fordi vinduet var smadret, ville hun have sværget, at hun havde drømt en absurd drøm om rummænd og Julemanden. Hun rejste sig fra sengen og gik over til Yginia. Hun vækkede hende ved stille at hviske godmorgen i hendes øre. Yginia satte sig op på kanten og gabte; hun trak trøjen over hovedet så hun sad nøgen på sengen. Teasi kunne ikke fjerne sit blik fra hendes velskabte bryster. Med et blev hun misundelig over at hun var så smuk, men slog det så ud af hovedet igen. Teasi tog en trøje fra skabet.
"Tag den på," sagde hun. Yginia trak den over hovedet. 

"Laver du ikke en gang kaffe?; jeg er totalt basket i bærret." 
De gik ned i køkkenet. Teasi var den første til at bryde deres ellers vedtagne stilhed om gårsdagens begivenheder: 
"Det var ikke bare en drøm, vel?" 
"Nej selvfølgelig ikke. Vi er kommet med i nissernes hemmelige forbund, og vi fik en helt klar julemission!" sagde Yginia 
"Klart nok, men hvordan kreerer vi de kræmmerhuse af julefunk", sagde Teasi. Ygina smilte; Teasi fortsatte, "Jeg tror, vi får brug for lidt kreativ assistance fra vore tre hjemmedrenge." "Klart dér; vi skal lave julegejl sammen med drengene, hvad siger du til, om vi inviterer hjemmedrengene herover, og fortæller dem hvad der skete i nat" sagde Yginia. "Hmm, tror du de er klar på den?" spurgte Teasi. 
"De er nede med alt, der bare minder om alternativt gang i den" sagde Yginia. Teasi gik ind og ringede, mens Yginia gik hen og hentede en kop kaffe at varme sig på. Teasi kom tilbage til køkkenet 
"De kommer så hurtigt de kan." 

Lidt senere kunne de høre Flez’ gamle bil køre ind i indkørslen. Han trak håndbremsen, og gik hjemmevant ind ad, døren uden at ringe på. Muffe og Cyber-X fulgte efter ham ind i garderoben. De 5 satte sig ind i stuen; pigerne var ikke helt klar på at sætte dem ind i hele historien med det samme, så i stedet satte Teasi hendes lillebrors PlayStation til, og de begyndte at spille et griberen kampsports spil. Efter at have vundet de første par omgange, grinte hun til Muffe og sagde drillende 
"Jeg er for sej; jeg ville kunne lægge dig ned i enhver battle." 
Teasi stillede sig ud på gulvet og begyndte at flotte sig i den vildeste samurai stil. 
"Heeee ah suuu hai," sagde hun, og spillede op til Muffe. Han grinte. 
"Er du klar over, at jeg har de lyserøde seler i folkedans?" Han stilede sig op og begyndte at danse en old school folkedans. Han dansede over til hende og bød hende op til dans. Hun var ikke sent ude, så hun tog en pude op og tjattede ham på skulderen; han hoppede på hende og inden længe lå de på gulvet og grinede mens de kildrede hinanden. Muffes humør løftede sig til højder af Mt. Everest-dimensioner. Han havde længe været forelsket i Teasi, så at være så tæt på hende nu var den svedigste optur. De satte sig over i stolene til de andre; Teasi havde svært ved at skjule sine røde kinder, der matchede hendes røde nissehue perfekt.

De to piger kikkede på hinanden med et sigende blik. 
"I drømmer ikke om hvad vi oplevede i nat…" sagde Yginia, og begyndte at fortælle om nattens hændelser. De tre drenge ville næsten ikke tro deres egne ører, og hvis det ikke havde været fordi, at pigerne til sidst tog den store sæk med julestøvet og krystalkuglen, ville de sikkert ikke have troet et ord af hele historien. Hjemmedrengene stirrede på kuglen. 
"Hvad kan den? Er det en slags Internet opkobling?" spurgte Cyber-X. 
"Det kan man godt kalde den; vi kan komme i forbindelse med julemanden, hvis vi har lyst." Flez blev mere og mere interesseret, og foreslog til sidst, at de skulle prøve. Teasi lagde hænderne på kuglen og begyndte at synge "Nu’ det jul igen, nu’ det jul igen." 
Det varede ikke længe før et nisseansigt dukkede op i glaskuglen. 
"Nuff til jeres tjeneste" sagde ansigtet, mens resten af den lille nisse bukkede så dybt, at kvasten på hans overdimensionerede hue ramte gulvet. Teasi vinkede til ham gennem kuglen.
"NHF Århus til deres tjeneste," efterabede hun. Nuff kikkede bekymret tilbage.
"Er I allerede blevet flere?" 
Teasi grinte tilbage. 
"De tre hjemmedrenge hér er så fantasifulde, at de sagtens vil kunne joint os i gruppen. Er det ok?" 
Nuff nikkede tilbage. 
"Alle med den rette stemning kan bruges, men lad nu være med at afsløre vores hemmelige forbund. Jeres første opgave er at drysse noget julestøv ud på steder, hvor I mener, der mangler julestemning. Begynd allerede i morgen. Når I har gjort det, skal i rapportere tilbage via kuglen." 
De fem lænede sig tilbage, og rettede på deres nissehuer, 
"Så er det altså sket; vi er blevet Nissernes Hemmelige Forbund i Århus." 
Flez smilte til de fire andre, og viste dem stolt bogen og læste så højt:

Nå Nissen.

Det var ikke svært at finde nå nissen, for den er der jo bare, 
nå ja om den er der eller ikke, tror nok at den er der nå.

Den elvte nisse var en nå nisse.
Og nå ja så er den der vel, som en tankestreg. 
Midt i en nå ja, endnu en gang jul. 
Der er ikke så meget at sige om den nå.
Nå så sad den altså der, i udstillingsvinduet.
Eller på bagsiden af en julekalender.
Faktisk er nå nissen, slet ikke som andet end en tanke.
Nå ja og så er der nå nissen kan man høre de siger.
Den er nå ja bare en nå nisse,
Så nå ja den kommer sikkert tilbage til næste år

I dag er den julemandens fortrolige og bedste nå ja ven.

12 Besøg på byggeri

"Vi skal have fundet os nogle julegaver," lød det fra Flez til Cyber X. 
De gik en tur ned ad gaden for at finde sig nogle gaver, og besluttede sig for at købe en bog med rejsebeskrivelser, samt en pink top til Yginia. 

De tog de af sted mod Carlsberg for at besøge bryggeriet. Teasi havde givet dem lidt af julepulveret, som de havde besluttet at putte udenpå Carlsberg-flaskerne, for findes der noget mere julet end juleøl?" De tog af sted til bryggeriet, for at smage på de herlige øl. Flez kikkede lettere suspekt på Cyber-X.
"Jeg har en ide: vi låser Muffe inde i den kasse dér sammen med sækken med julefunken, som vi fik af nissernes hemmelige forbund, og gemmer ham ovre i et hjørne og ser hvad der sker." 
De ventede til det helt rette øjeblik, hvor ingen så dem, og puttede så Muffe ned i en kasse og placerede den sådan, at hullet han var kommet ind ad lå ned mod gulvet. 

Rev så en side ud af NHF bogen og stak den ind til muffe der begyndte at læse:

12. Jazznissen 

De fandt jazznissen i en boks med de fineste saxofoner, 
mens den sad og jammede, på en papkasse fyldt med duer. 
der flaksede og forsøgte at komme ud.

Jazznissen spillede på alt, kattetarme, skildpaddeskjolde og olietønder.
Den spiste morgenmad, på et nodestativ og boede i en forstærker,
sprang en gang op i skægget på Sven Asmussen.
Den er en solo, et beat og en coda på en og samme tid.
Er i muzak på hylderne i pladebutikker og i din radio.
Den lyder som bækkenet der klirer eller guitaren.
Før den stemmes og ude af takt eller i skæve rytmer.
Den er der, når din murerhat er på skrå. 
En gang blev den spurgt, hvad er jazz og den sagde det er jaaaaazzzzz.
Jazznissen blev en gang i tvivl, om den var en akkord eller en node.

I dag spænder den seler for et New Orleans 
orkesters tygge maver, 
og skriver under på fanpostkort for selv samme band.

Flez og Cyber-X smuttede hastigt ud af bryggeriet for ikke at vække opsigt.
Da Muffe syntes, at han ikke længere kunne høre nogen stemmer, besluttede han sig for at kravle ud af sit skjul. De sidste par timer havde han følt sig som en snegl, der blev nødt til gemme sig for rovfugle.
Muffe stod nu i en stor hal fyldt med de herligste juleøller. Han gik, med hænderne udstrakte hen mod transportbåndet, hvorfra han tog sig en øl, som han åbnede med spændet fra sit bælte. Med udelt glæde smagte han den herlige øl, og kom så i tanke om pulveret, han havde fået af Teasi. Han tog forsigtigt pulveret frem, og dryssede det på flaskerne, der stod på transportbåndet.

Med et hørte han lyden af fødder, der nærmede sig. Han skyndte sig over imod kassen, men en lysstribe fangede ham i hans flugt. 
"Hvad laver du her?" 
Muffe stirrede ind i lyskeglen, der blændede ham. Vagtmanden sænkede lygten, og til Muffes store skræk så han en stor bredskuldret mand med et meget rasende udtryk. 
"Jeg er - øh - faret vildt." mumlede Muffe.
Manden så ikke ud til at være en at spøge med, men i det samme kom Muffe atter i tanke om julepulveret; han rakte hånden ned i posen og tog en god håndfuld, som han kastede i ansigtet på vagtmanden. 

Til Muffes glædelige overraskelse blev den før så ophidsede mands humør ændret fra det barske til det lallende glade. Han omfavnede Muffe og begyndte at klø ham i huen. 
"Nå jamen du er jo en lille julenisse; syng en sang for mig." 
Så begyndte Muffe at synge. Han begyndte med "Glade Jul", og da han var færdig, bad Vagtmanden ham om at synge endnu en sang, og sådan blev det ved, indtil Muffe var helt hæs, og selv på det tidspunkt ville vagtmanden ikke lade ham gå, og sådan blev det ved indtil den lyse morgen, hvor vagtmanden faldt i søvn. Mens vagtmanden begyndte at snorke, sneg Muffe sig stille ud af bryggeriet med en dejlig kasse juleøl, som han tog med ned til Flez.

Da de havde åbnet den tredje juleøl, lagde de hænderne sammen, et vindpust fór gennem værelset; de lukkede øjnene, og farede igennem en tunnel til et fjernt sted; de landede med et bump, og stod midt i en regnskov. De gned sig i øjnene, rejste sig op, omkring dem var der så grønt, at de et øjeblik troede, at de var inden i en ølflaske. Men lyden af fjerne dyrs skrig overbeviste dem om, at de faktisk var i en skov. En abe kastede en kokosnød ned efter dem, som for at vise at den var herre cool. Flez rakte ned i lommen og kastede noget julestøv på den. Det virkede. Aben begyndte at spinde i skovbunden i den fede breaker stil. 
Men ikke langt derfra hørtes lyden af motorsave. Flez og Cyber-X sneg sig hen for at tjekke sagen nærmere. I en lysning stod et dusin mænd og fældede det ene unikke træ efter det andet. Flez greb ned i lommen og kastede noget støv på dem. Skovarbejderne begyndte at kravle i træerne og samle bananer, som de brugte som boomeranger. En af bananerne landede for Flez fødder, men da han skulle til at samle den op, lå der en lysende sten og glimtede for hans øje.
På stenen stod der med klar skrift: 

I NATUREN BETRAGTER MAN SINE BEN;
INGEN KAN GÅ MED FÆLDEDE SKRIDT

De havde fundet endnu en af Socialismens grundsten. Flez og Cyber-X fyldte en kurv med frugter, som de aldrig havde set før, lagde derefter hænderne sammen, og fløj hjem til Flez’ lejlighed, hvor de brugte resten af dagen på, at gøre hvad de var bedst til: at slappe af.

13 Krogen

Flez og Yginia havde på vej hjem parkeret bilen i vejkanten for at hygge sig lidt, deres læber mødtes i et kys. Flez Læste højt af NFH bogen:

Banke på nissen. 

Den kom selv og bankede på, lige før vi skulle lede efter den, 
den bankede med en taktløs hammeren og insisterede på 
at vi lukkede døren før den kom ind, så den kunne banke en ekstra gang.

Banke på nissen blev født med hånden knyttet og med næven gennem fødslesporten.
Da den var lille, havde den banket så meget på kravlegården, at den havde bankeslag.
Den går aldrig forbi en dør uden at banke på. 
Når der så bliver åbnet op, kan den løbe sin vej. 
Hvis nogle tager den i at banke på for eksempel i en opgang.
Siger den, jeg skulle bare sådan banke på.
Eller mangler i en til at banke på for jer.
Den har hård hud på knoerne og hindebetændelse
af at bøje hånden så ofte som det er muligt.
Den reddede en gang livet, i en stoppet elevator ved at banke kraftigt på.

I dag laver den lyde i en reception mens andre sidder og 
banker på med ørene, den er holdt op med at banke på 
på grund af at den absolut skulle banke på en iglo.

De lyttede til barometeret over radioen. De sprøde toner blev pludselig afbrudt af ekstra nyheder.

"En tidligere morder er sluppet løs fra Fængslet. Manden er kendt for at være ekstremt farlig. Han var i sine unge dage i et færdselsuheld efter en hasarderet kørsel på flugt fra politiet og mangler sin højre hånd. En midlertidig krog er fastgjort til hans arm, det vil gøre det nemt at identificere ham. Den kriminelles navn er..."
Flez slukkede radioen. Han lænede sig tæt ind til Yginia for at kysse hende igen. Men hun var så angst, at hun ikke ville lade ham komme tæt på hende.

"Jeg er bange lad os komme væk fra det herfra," Sagde hun.
Flez overbevidste hende om at der var fred og ingen fare, men hun nægtede at lytte. Han tænkte på, om hun ikke holdt af ham nær så meget, som han troede, og følte sig en kende tilsidesat, at hun kun brugte dette som en undskyldning. Yginia skyndte sig hurtigt at låse døren, som om det skulle gøre hende mere sikker, Flez gassede bilen op, i det samme hørte de et klonk, som metal slået mod bilen. Flez hamrede gaspedalen i bund og kørte ud på den mørke vej. Yginia skreg og klamrede sig ind til ham. På vejen hjem til Flez faldt de begge til ro. Men hun holdt sig så tæt ind til ham, at han tænkte at hun sikkert holdt af ham. 

Da de kom nærmere huset, der kun lå 500 meter derfra, begyndte han at tænke på hvordan han skulle imponere hende, vise at han ikke var bange. De kørte ind i indkørslen, Flez lavede et cool brems der fik gruset til at virvle op omkring bilen. Flez sagde "jeg skal nok sikre os at her ingen fare er. Han drejede omkring bilen og ville åbne døren som en rigtig helt. I lang tid stod han der, kikkende ned på døren. Først kunne Yginia ikke helt finde ud af, hvad der var i vejen, så kom hun i tanke om at døren stadigt var låst. Hun smilede og låste døren op. Flez, stod stadigt der med skræmte øjne. Hun rullede vinduet ned, og stirrede underligt på Flez der stirrede ned på dørhåndtaget. Langsomt kikkede hun selv derned. 
Hængende fra håndtaget hang en armløs rusten krog! 

14 Findes Julemanden

Niko kikkede op på Muffe med dådyrøjne, 
"findes julemanden eller er det bare morfar der har klædt sig ud."

Muffe kikkede ned sin 4 årige lillebror, tog en vid kittel på. Nu skal jeg forklare dig det videnskabeligt:

"Der er ca. 2 milliarder børn (personer under 18) på jorden. Imidlertid skal julemanden ikke besøge muslimer, hinduer, jøder eller buddhister, hvilket reducerer antallet til 15 % eller 378 millioner. Med et verdens-gennemsnit på 3.5 børn pr. husstand er der altså 108 millioner husstande at besøge, idet vi antager, at der er mindst ét artigt barn i hver husstand." 

"Julemanden har, p.g.a. jordens forskellige tidszoner og rotation, ca. 31 timer at klare sit arbejde i, idet vi antager, at han rejser fra øst mod vest, hvilket ville være logisk at gøre. Det svarer altså til, at han besøger 967,7 husstande pr. sekund. Det vil altså sige, at for hver kristne husholdning med et artigt barn har julemanden ca. 1/1000 sekund til at parkere slæden, springe ud og hoppe ned gennem skorstenen, fylde sokkerne, der hænger på kaminen, anbringe de resterende gaver under træet, spise det slik, der er lagt frem til ham, kravle op igen gennem skorstenen, hoppe op i slæden og fortsætte til det næste hus." 

"Idet vi antager, at alle husstande, som skal besøges, er jævnt fordelt (det ved vi selvfølgelig, at de ikke er, men vi vil antage det til brug for beregningerne), er der ca. 1 km mellem hvert hus i gennemsnit. Det giver en samlet rejse på ca. 100 millioner km, idet toiletbesøg og pauser fraregnes. Det vil sige, at Julemandens slæde flyver ca. 1000 km i sekundet eller 3000 gange lydens hastighed."

"Til sammenligning kan nævnes, at det hurtigste menneskeskabte fartøj nogensinde, rumsonden Ulysses, flyver ca. 50 km i sekundet. I øvrigt kan et konventionelt rensdyr max. løbe ca. 30 km i timen." 

"Nyttelasten i slæden er et andet interessant aspekt. Idet vi antager, at hvert barn minimum får et lego-sæt af mellemstørrelse (1 kg), skal slæden medtage over 500000 tons, julemanden selv ikke medregnet. På land kan et normalt rensdyr max. trække ca. 200 kg. Selv hvis vi antager, at de specielle flyvende rensdyr kan trække 10 gange denne vægt, kan opgaven ikke klares med 8 eller 9 - julemanden ville have brug for 360000 rensdyr. Dette vil, sammen med gaverne bringe slædens samlede vægt op på ca. 600.000 tons." 

"600.000 tons, som flyver med 1000 km i sekundet skaber en enorm luftmodstand. Dette ville opvarme rensdyrene på samme måde som en meteor, der kommer ind i jordens atmosfære. De to fører-rensdyr ville hver absorbere en energi på 14.300 trilliarder joule pr. sekund, eller 14.300 trilliarder watt. De ville simpelthen flamme op øjeblikkeligt, og rensdyrene bagved ville blive udsat for overlydsbrag og derefter selv flamme op." 

"Den samlede rensdyrflok ville være brændt af i løbet af 4,26 tusindedele af et sekund, d.v.s. ca. når julemanden er nået til det femte hus. Men det kan i øvrigt være lige meget, for idet julemandens slæde accelererer fra 0 til 1000 km/s på 1/1000 sekund, vil alle i slæden blive udsat for en kraft 17.500 gange stærkere end tyngdekraften. En julemand på 150 kg (vægten skønnet ud fra eksisterende billedmateriale) ville blive naglet til bagenden af slæden svarende til en vægt på ca. 3 millioner kg, hvilket øjeblikkeligt ville knuse hvert et ben i hans krop og forvandle ham til en gang julegrød. "

"En tåre kom frem i Nikos øjenkrog, kommer julemanden så ikke med gaver til mig." "Muffe smilte jo til dig kommer han jeg skal nok finde fantasiens sande oprigtige overnaturlige fantastiske metafysiske virkelighed om julemanden."

Hjemme sad Flez og bladrede gennem en gammel hukommelses spejle, for at finde sig selv på en halv globus, fingrene holdet en skål af kød under papirets sorte bølger, så begyndete vi Tænkte han, at skrive hvide felter rundt om teksten.
Han holdedt teksten helt op til øjet hvor vipperne fejer papiret. Tiden er der ikke og afstanden mellem tasternes klikken, og hans læsning, er kortere end minutter. En hvid hånd tegnede linier i ørkenen og luften han holdet nede i lungerne er aldrig den samme som den han ikke kan se.
Destinationer og steder der ikke er mulige eller er blevet tomme huller i hans refleksioner.
Så åbnede han forsigtigt bogen og læste:

14. Maler nissen. 

De fandt ham i færd med at købe pensler og 
bøtter med maling de sagde "er du maler?" 
og han nikkede og malede overskæg på dem med en sprittusk..

Malernissen har maling på fingrene, på bukserne og i ansigtet.
Han sover i en malerbøtte og maler akvareller i søvne.
har et atelier fyldt med skitser til mesterværker.
Han kan male byen rød ved at lave imaginære brosten.
Malet oven på beton eller gulstensbyggerier. 
Griber man ham i at ligge en dag i græsset,
Er det fordi han venter på, at se en regnbue
Eller en solnedgang, som han maler bedre en et fotografi.
Det var ham der fortalte gud, at der skulle være farver på verden,
Selv om han selv var farveblind, over for alle farver på paletten. 

I dag har han malerhjerne og er ansat i kommunen til at rense graffiti. 
Somme tider sniger han sig ind på Aros eller Humlebæk og lader som om, 
han aldrig har set et maleri før.


15 Juletræsjagten 


Det var tilsyneladende en ganske almindelig dag. Men tilsyneladende er jo kun et tilsyn, sneen faldt over byen og genspejlede skinnende, som de sten hjemmedrengene havde samlet, der var alt andet end smutsten. Alt var som det plejede. Klokken fem om morgenen var underboen begyndt at spille tekno, under Cyber-X, heldigvis var det Chili out, så det var ok. Klokken seks bankede nabochiken Miss Kuku i Væggen, Cyber-X stod op og begyndte dagen som en langsom gengivelse i fodbold. Bladet bumpede ind til tiden, og Cyber-X skimmede litteratursiderne. 

"Nu var Morgenpligterne til Side, og de sad i det trange Køkken og åd deres Fedtebrød. Friskheden var det også forbi med, de pludrede ikke sorgløst og sparkede med Benene i ørkesløs Trang til at være beskæftigede, men sad og hang trægt over Fedtebrødet - som havde de pludselig opdaget det meningsløse i at gå på. Farten var løbet af ham! Heller ikke det var noget usædvanligt, det samme gentog sig hver Dag ved denne Tid; det kom over dem som en pludselig Afslappelse af alting." Cslut

Det var ikke sløveres. Han var allerede godt hærdet, og morgenens slurken af San Saoen virkede blot som en opturen optakt til Dagen. Der var hundreder af lige coole anvendelsesmåder at bore tiden på, alt sammen med sig selv og de usle vilkår som formål. En hel lille alene verden havde han sig. Cyber-X bladrede op i reolen, han tog manifestet frem, og pustede støvlen af det. Da han viskede siderne fra hinanden, faldt en side ud og gennem luften forvandlede den sig til en sten og landede på gulvet med et bump.

"At rejse er at leve
Rejs ikke ud for at finde dig selv
Men søg at ændre dig selv inden 
Du rejser ud for at finde din mentale jæger"

Kunne det virkeligt være det at den indre revolution, det var virkeligt handlede om.
At tage fra de rige og give til de fattige, var jo egentligt bare omfordeling, vigtigt nok, men hvorfor hed det så at revolutionere. Cyber-X bladrede siderne i de indre cellers bibliotek, pragmatik solidaritet var det ord kom frem til. Stenen lagde han i vindueskarmen, sten har det bedst som pynt eller i indkørslen. Cyber-X ledte sig tilbage i stolen. 

Cyber-X tog bussen af sted til Flez og smed et peacetegn til Driveren. Dalrede ind til Flez og Muffe der sad og hyggede sig. 
"Højt fra træets grønne top stråler juleglansen, sin vidunderlige glimtene fra de elektriske elpære spejle i den kitchede julepynt. Sådan har det altid været og sådan skal det sgu også være i år," 
Nynnede Flez til Muffe der lo lettere sarkastisk tilbage. 

"Vil det sige at vi skal ud og fælde juletræ." sagde Cyber-X. Yepper grinte Flez. 
De tre hjemmedrenge gik ud i garagen hentede en økse, gik ud og satte sig i muffes bil.

"Tror i vi behøver at spørge om lov for at fælde sådan et lille et juletræ?" Sagde Cyber-X. 

"Det kan ikke skade at gå op og spørge Landmand Blinkoff der ejer Ulveskoven," sagde Muffe. "Er du blød mand han bliver så sur som en umoden citron hvis vi hugger et, og han er så stor som Amin Jensen, bare totalt blottet for humor," sagde Flez.

"Nej han er ikke som ham vores gamle ven fra chokskoven, han er flink, han var altid med på en griner, han bor bare så langt væk! " Sagde Cyber-X. 

Muffe smilte lumskt: 
"Vi har jo julestøvet en ordentlig gang julefunk skal nok få ham Blinkoff med på en julespøg." 

Motoren i bilen spandt som en kat, det varede ikke længe før de drejede ind i indkørslen hos Blinkoff. De tre hjemmedrenge gik op til døren og ringede på hos ham. Et bjerg af en mandsperson med pomfritsovs i skægget kom frem i døren, han var så stor at hans mave ikke fuldt ud kunne ses bag dørkarmen. Flez rettede nervøst på sin nissehue, da han kunne se, at Blinkoff ikke just var i julehumør:
" Hvad laver I på min grund, det er privat ejendom. I kommer vel ikke for at sælge lodsedler, jeg køber altså ikke noget, jeg giver heller ikke det mindste stygge grand væk og slet ikke hvis, i kommer fra et eller andet loppemarked," sagde Blinkoff surt. 

Muffe tog en hånd ned i posen med julefunken og dryssede det ud i hans skæg. 
"Nej nej vi kommer fra kirkekoret, og vi skal bruge et træ til den store julefest," løj Flez. Blinkoff humør slog over i det lalleglade, Ho ho ho jeg er julemanden. Vil i se min hue og så tog han sin sok med huld af og forsøgte at trække den ned over hovedet. Mens han dansede rundt om sig selv og klappede sig selv i enden. 
"vi tager lige et træ egå," sagde Flez. Blinkoff nikkede og dansede ind i køkkenet hvor han begyndte at bage klejner. 
Så gik de tre hjemmedrenge ud og fældede et træ og spændte det fast på taget af bilen og kørte det hjem til Flez, hvor de pyntede det med julepynt han havde lavet da han var barn.
Kravlede ind under træet og tog NHF bogen op:

15. Breakernissen. 

De fandt den på dansegulvet, i gang med at bryde gulvet, 
op for at lede efter en breakferst, der var faldet igennem 
en sprække i gulvbrædderne i hans break.

Breaket nissen kan komme, ind alle steder med sit brækjern.
Men han er ikke en røver, han bryder bare ind hos folk.
Gerne i frokostpauserne for, at danse brakdans på deres køkkenborde.
Derefter holder han resten af pausen sammen med dem.
Han er altid forsinket, for han holder altid pause.
Derfor har han heller aldrig, haft et fast arbejde.
Jo, engang freelance, i kommunekontorets ventesal. 
En gang var den ved at glemme, at den holdt pausesøvn.
Han forsinkede en gang orientekspressen ved, at holde pause på vej ind i toget
Den opholdte en gang solen så der blev solformørkelse. 

I dag har han døgnvagt på apoteket, hvor han deler ud ,
af sin ellers så kostbar breaks, det er for det meste andre 
Breakerer, der kommer forbi for at få nogle pauser.

Indre hot ydre cool

16 Flez startede dagen med at læse i NHF bogen:

Cybernissen

De fandt ham på internatcafeen i færd med at spille, 
warcraft med sine venner, med bleg hud fordi han ikke 
havde været ude hele sommeren.

Som barn sad han med en skrivemaskine foran fjernsynet.
Han spillede bånd over med computerspil til sin Comonadore 64.
Han har en hjemmeside, der hedder vigtig .
Han er altid på facebook, men aldrig til at træffe.
Han arbejder som systemingeniør og telegrafist i hæren.
Han har fem computere og surfer musik på mobilen.
Hjemmesiderne er en leg for ham.
Hvis du vil, kan du finde ham på krak under firmaer.
Han hackede en gang Bill Gades hjemmeside og skiftede den ud med et packman spil.
Når han bliver stor, vil han være en computer i Nasas udviklingsprogram.

I dag kan man se ham i kiosker, hvor han spiller mekaniske, 
80er flipperspil, mens han har en laptop, der ikke virker i sin skuldertaske. 

En kop kaffe kan man altid bruge tænkte Flez ved sig selv og tog glædeligt imod, da manden klædt i orange tilbød ham det brune guld med røgringe og smil på det kolde strøg. Han ringede til Muffe over mobilen: 

" Hay kommer du med over til Teasi" De besluttede sig for at mødes hos hende så hurtigt, det kunne lade sig gøre. 

Cyber-X sad i Teasis hjørnesofa og slubrede af sit krus. Teasi tog en T-shirt frem fra skabet, trak hendes trøje over hovedet, mens Cyber-X´ øjne fangede hendes blik, Hendes bh sad stramt ind til brysterne Så Cyber-X måtte klemme benene sammen for at holde sit jern nede. "Må jeg se dine bryster," sagde han. Hun løsnede knappen bag på hendes ryg, så hendes faste bryster afslørede sig. Cyber X rejste sig og gik hen og kyssede hende på kinden, hendes ansigt drejede sig så de mødtes i en våd snavser, Cyber-X førte sin hånd op til hendes nøgne bryster og cirklede en finger omkring hendes Brystspidser der var blevet stive i kulden. Så lagde de sig ned på sofaen og begyndte at kæle for hinanden.

Pludseligt ringede det på døren og Teasi for op, knappede sine bukser og trak en Slidt AC/DC trøje over hovedet.

Det var Yginia, hun smilte let da hun så Teasis røde kinder. Lidt senere kom Muffe og Flez og så var hele NHS (Nissernes Hemmelige Forbund)samlet. Teasi tog Glaskuglen frem og de kikkede alle sammen ned i den og ventede på at få kontakt med Grønland. En nisse dukkede frem i kuglen. 

"Vær hilst forbund, " lød en spinkel stemme. 
Flez tog ordet: "Hvad sker der i grønland, hvordan kan vi hjælpe med at pumpe julestemningen op." 

Julemandens ansigt kom frem, 

"I skal prøve at få en hilsen igennem i radioen, sende en hilsen til de danske lokale NHS ´er om at det er tid til aktion Julefunk." 
"hvad går aktionen ud på" sagde Flez. 
"Det er ganske simpelt i skal få alle byens børn til at sende Juleønsker her til Grønland. Aktionen starter i morgen." 
Signalet begyndte at flimre, og det sidste de fem så var Julemandens værkstedsnisser, der vinkede til dem.

"Det var ikke en simpel opgave" sagde Flez, "vi må hellere lægge vores hjerner i blød og mødes her i morgen tidlig." Teasis gæster gik, med tankerne vendt på morgen dagen. Men Cyber-X blev hos Teasi og inden natten var gået var deres forhold blevet proportionalt mere hedt i sammenligning med deres tungers cirklen i kys. De brugte ikke kun tungerne til at tale med. 

Flez gik hjemad for at give både krop og hoved lidt motion. Han kendte vejen, men man skal ikke tage ting for givet, især ikke om natten, når man farer alene. Det var 16´ nat i december. Flez forsøgte at tage bestik af sin hverdag. Han måtte gøre op med mig selv, om det længere var umagen værd at kæmpe for, at han og Yginia kunne finde sammen.

Han stille sig som så ofte før og stirrede ned på sidegadens arrede asfalt, med udsigt hvor den frosne blanding af is, sne og lignede en bunke, der for længst skulle have været samlet til et indre bjerg.

Det var en gråtones, dybfrossen nat. En frost så cool, at lydene krakelerede. En steneren nat, hvor der ikke lugtede af soja og de få bilers udstødning dansede i det slørede lys som lokkende alfer i en mose. En nat uden stjerner hvor natten trak en sort maske ned over byen, som en ventetid hvor kun lyset fra byens fjerne dekorationer gav et indre lys, en kuldenat hvor Århus´ mørke stilhed blev endnu en plette af farveløshed, så alle ensomme og melankolske ikke vidste, hvad de skulle gøre af sig selv.

En lille dværg kom saltomoterende hen ad vejen og standsede ud for Flez. Han lignede en forhutlet garnnøgle, ganske lille og endnu tyndere, en anorak sluttede helt tæt om de tynde, lange arme. Ansigtet hældte sig selv ovenud af skikkelsen, og mistede kontrollen. Navnlig de udstående øjne. De var som glaskugler, ikke særlig kønne, og han stirrede ufravendt på ham, lidt bryskt.

Han stod så stille og sagde intet, som var hans læber lammet af kulden. Han foldede hånden ud. Et lille lysglimt, der lignede et lyn, steg ned fra hans hånd, og ramte asfaltens overflade. En lille stenblomst begyndte at bryde igennem den sorte overflade. Da den holdt op med at gro, foldede dværgen sin inderlomme ud, så den bredte sig ud som en stor stofdug. Dværgen rullede sig ind i den og stak sig selv ned i lommen og forsvandt. 

Jeg ser blomstringen.
Så spredes kronbladene.
Og det er forbi. 

Sneen daler let igen,
du gir hende kys,
bliver varm inden i

Flez bøjede sig over stenblomsten, knipsede den af, og puttede den i inderlommen. Han rettede ryggen og gik hjemad med hurtige skridt. Lagde sig på sengen og lukkede øjnene, to røde cirkler bevægede sig på nethinden, fra lampens blussen på huden. 

17 Funk

Flez kom tidligt om morgenen over til Teasi, heldigvis slap han med en bøde. De fire andre kom oppe ad dagen, de satte sig og småsnakkede, da kuglen pludseligt begyndte at lyse op. "I bliver nødt til at komme med det samme til retssalen i Grønland" sagde en lille nisse. De fem blev hentet af en Ufo og snart var de i retssalen de satte sig ned og lyttede. 

Dommeren, der bar et langt skæg og udstrålede et brag af en karma omkring ham trådte ind i retssalen, alle rejste sig op omkring de fem, der også rejste sig op.
"I må alle sætte jer ned, dette er sagen mellem Hr. Græskarmand og Julemanden. Først vil vi høre anklageren.

Græskarmanden rejste sig og fremførte anklagen.
"Jeg sagsøger dig Hr. Santa Claus, alias Julemanden, alias Kris Kringel, din alder er ukendt men du er mere end myndig, jeg vil derfor bede om dom efter gældende lovgivning. For følgende anklagepunkter:"

1.Manglende visum og immigrantstatus, da du flyttede din virksomhed fra Finland til Grønland.

2. Krydsning af alverdens grænser illegalt den 24. og 25. december, hvert år, så lang tid tilbage som julen har eksisteret.

3. Manglende overholdes af normale fagforeningskrav, og for ikke at betale dine alfer og dværge minimums taksten for arbejde, betaling af ferie og lønninger for mere end 40 timers arbejdsuge, eller imødegå den normale standart for fagforeningsrettigheder såsom sikring af arbejdsløsheds betalinger, indkomstskat og Dansk lovgivnings sikring af pensionsopsparinger for dine ansatte.

4. Du er sagsøgt for illegal indtrængen i millioner af huse verden over på den 24 og 25 december hvert år.

5. For at krænke Eu´s lovgivning om den frie catch-as-catch-can og opbygning af monopol virksomhed.

6. Manglende optegnelser over flyveplaner.

7. Manglende sikkerhedsudstyr i din kane såsom sikkerhedsseler og bremser.

8. For ikke at deklarere en skattepligtig indkomst for kager og risengrød stillet ud til dig af millioner børn hvert år. 

9. Illegal konkurrence med verdens postvæsner, og sikkert også loven om farlige stoffer i din administration af uautoriseret doping af Rudolf for at få hans næse til at skinne rød. 

10. Og sidst, men ikke mindst, parkering i parkeringsfri zoner, såsom tagrygge, og for ikke at have nogen licens til hverken køretøjer eller fly. 

Dommerens gjorde sagen klar, han bad Græskarmanden om at sætte sig ned og sagde: "Anklaget for alle disse klagepunkter og med forståelse af anklagers udsagn, har du da nogen udtalelse før jeg.......... Ønsker dig god jul og et glædeligt nytår og frafalder alle anklager?

Julemanden rømmede sig og udtalte et ho ho ho.
Flez lænte sig tilbage og læste.

Giver op nissen. 

De var sikre på, at de nok skulle finde den, og det gjorde de også, 
de fandt den midt i en gemmeleg, siddende på en dåse, hvor den havde
givet op med at lede efter de andre.

Det er til at give op over, give op nissen er umulig. 
Den har givet op med at tale og kommunikere med blinkende
sløve øjenlåg i gang med at give op med at gøre noget .
Den har ingen cykel mere, fordi den engang gav op,
På en tur ned i kiosken for, at hente en giv op is.
Den har aldrig sparket til en fodbold.
Den blev altid sat på mål i aftalte kampe,
fordi den gav op at kaste sig efter bolden.
Den står altid en tre fire gange og venter på grønt lys.
Den skabte en gang trafikkaos, fordi den havde givet op at køre længere.

I dag er den jagersoldat og har never stop fighting som motto, 
du kan se den på diskoteket, med en T-shirt der står no surender på.

18 Groowey

Cenus Satte sig ned på en bænk under en bøg lidt udenfor byen, hvor der ikke findes, blade som andet end forvandlet til jord, Teasi kom gående med en blomst i håret. Yo vi er tilbage, lad os stave susses med to dollertegn, kikkede til siden og smed sig ned i græsset og kikkede til sin side for, det er godt for hjertet at hvile. "Der kunne være til sidst en sætning, der kunne nærme sig starten af en kærligt oversigt og det handler ikke om os," sagde Cenus "lad os sætte os, og snakke om det største, det bedste og det smukkeste." sagde han til Teasi.
"Hvis vi kan finde otte former for kærlighed, er det mig nok" siger Flez. 
"Her er der en start; næstekærlighed" sagde Cenus. "Kyros mødte venner som han kendte, og blev fortalt, at hvis han smilte igen ville han blive til støv, men en dag mødte han venner der kunne finde ind til en stille samling af sådan er vi, tak et slag og vift et sideflag, "Sagde Teasi
"At være en god ven, er en livsstil, der tager udgangspunkt i at tro det gode om mennesker, og simpelt hen lade der gro en sammendeling mellem mennesker." At være en god ven er såre simpelt, at arrangere at gøre mod andre som du vil have, at de gør mod dig selv. "Hvis du ser en tigger på din vej, med en simpel erindring for det tredje øje, så giv ham noget spise og se så om ikke blomsterne i dit hår vil gro." siger Flez.
"Der ovre sidder tre fugle med næbbene fulde af ris, den ene bærer et korn til reden, den anden bærer et æble med en bid i, den tredje tænker på sig selv. Kan du se dem, sagde Cenus, Tja og sådan er der så meget at du ikke kan se," sagde Teasi og lod simple fingre glide igennem håret."
"Selvkærlighed, at finde det gode i sig selv må det være ?" spurgte Flez 
Cenus lod en sort kugle cirkle omkring sit ansigt, derefter lod han en pil cirkle igennem den og den punkterede og steg op og blev til en klar lysende stjerne af frost." 
"Så det, at man reflekterer over selvet tanker og handlinger er at handle efter, sin egen lov," ja for vi står fri til at vælge, alting vender tilbage, det kaldes karma. 
"Kærlighed til gud," sagde Flez, "ja, sagde Teasi" "Ja, eller hans kærlighed det er en dobbeltsidet symbiose," sagde Flez.
Der findes en diamantvej i budismen
Buddha sad og tænkte, en fugl landede ved sin fod, åbnede sit venstre øje så en dråbe faldt ned, og blev til en diamant, Buddha sagde til fuglen, se du eller du ser. Og den så klart og lettede ud over stepperne."
"Kærlighed er som med skildpadder, de fleste kender kun den forlorne." Teasi stivnede lidt, og lod blikket falde på Flez og så så ind i hans øjne som et dådyr der ikke kan finde vej. "En kærlighed det største på jorden grunden til at vi har en civilasiation, kærlighed forene mennesker, ingen metafysisk regel eller et instinkt kan måle sig med kærligheden mellem en kvinde og en mand. Teasi gav ham et kys i panden og åbnede hendes tredje øje. 
Cenus kikkede lidt genert på de to der sad og kyssede. Det er verdens kant, jeg ved det ikke, det må være broderkærlighed, at stå skulder ved skulder og bære fredens fane, at sige imod, en sag, at være solidariske at kæmpe for noget, at være enige, at vide at kulturen redder os. At kunne slappe af i fredelige og afslappende stunder.
Flez satte sig ned ved siden af Cenus og gav ham en krammer, godt skuldret. Fred være med det er det det der er Nøglen fred? Flez bog faldt ud af skuldertasken.

Tiggernissen. 

De fandt tiggernissen på gaden i slidt tøj og med hænderne. 
Udstrakt, mens han sang for de forbipasserende, 
der en gang imellem gav ham nogle håndører.

Tiggernisser har altid nedtrykte øjne, med mindre man giver ham en cigaret,
eller en hel olietønde at varme sig ved eller en seng at sove i . 
En tiggerhåbehoppers mål er altid, at holde op med at tigge.
Det er ikke en joke, tiggernissen mangler penge.
Efter han holdt op med at tigge på sin arbejdsplads.
Han er en slave af, at tigge og kan ikke stoppe.
Det er blevet et game for ham, en ide, en vision et mål.
En dag begyndte han at tigge udenfor Wall Street.
Senere begyndte han at tigge kys og knus og kram.
Og det hjalp ham til at tigge sig, til et bedre liv som idol for andre tiggernisser

I dag er den poolmester i onkel Joakims pengetank, 
og har så mange penge, at han bruger dem til fugleskræmsler og papirhatte. 

19 Forbytning

Mugge havde været i byen og købt to julegaver sammen med Teasis veninde Sofie. Efter nøje overvejelse havde han besluttet sig for at købe et par hvide handsker til Teasi. Sofie købte et par trusser til sig selv. Ved et uheld var de kommet til at bytte om på de to gaver. Uden at tjekke indholdet sendte han gaverne af sted med et lille julekort:

Kære Teasi.

Dette er en gave jeg sender dig som et bevis for mine varme følelser for dig. Jeg valgte denne gave fordi jeg har lagt mærke til, at du har for vane at gå rundt uden nogle på, om aftenen når du går i byen.

Hvis det ikke havde været for din ældre søster, ville jeg have valgt nogle lange med knapper. Men, hun har nogle små der er lette at trække af. Disse er meget fragile, men ekspeditricen som jeg købte dem af, viste mig sine, som hun havde haft på i tre uger og de var næsten ikke beskidte.

Jeg fik ekspeditricen til at prøve dem på, hun så virkeligt godt ud med dem på. Jeg ville ønske jeg kunne putte dem på dig den første gang hvor du fryser. Der er ingen tvivl om, at andre mænds hænder vil komme i kontakt med dem, før jeg får mulighed for at se dig igen.

Når du tager dem af, synes, jeg du skal puste i dem, for de vil helt sikkert være en lille smule våde, efter du har haft dem på. Vær sikker på at have dem på når du rengør dem, ellers kan de finde på at gå ud af form. Jeg håber du kan lide dem, jeg håber, du tager dem, på når vi mødes juleaften hos Flez.

Kærlig hilsen 

Mugge

P. S Tænk på hvor mange gange jeg vil kysse dem, det kommende år, og den sidste nye mode er at bære dem foldet ned, så man kan se dem med kanten på vrangen. 

Flez sad og tænkte.

Tankerne vil have ham til at se ind i verden centeret omkring de sorte sider, en baggrund et forbillede et ligegyldigt fakta, simpelthen cirkle omkring myten, sagnet, traditionerne, de vil have den samme historie igen og igen have ham til at sige det simpelt, forfatte et budskab og de vil have ham til at gentage sig selv, give ham fejl, allerhelst vil de at han bare skriver. Men han kan ikke, han vil ikke, han ser på bøgerne i væggen. Han må have kontakt til omverdenen simpelt hen fordi han ikke vil opgive sin eksistens, sin virkelighed, han føler han er på hele tiden, og så er det at han opdager at det er en illusion, at han ikke er kendt blandt den almindelige befolkning. Og han vil pille det fra hinanden, han vil samle sine tanker simpelt måske eller bare lade verden fortabe sig som en krop. Han vil samle sig med verden, verden vil ikke være vred på ham selv, om han kunne holde op med at skrive med det samme, og det ville også være en umulighed, han behøver sin zen oplevelse, han behøver at lade sig chokere, undre sig gang på gang og igen og igen lade det komme ud på et."
Så kikkede han ned på bogen og begyndte at læse.

Gøglernissen 

De fandt ham i manegen i cirkus, med ildpinde jonglerende 
og slugende ild, på ryggen af en elefant.
Mens publikum holder vejret i 3 minutter ad gangen.

Han begyndte med at trylle med et sæt med trix.
Så begyndte han at trylle tegnebøger om til telefonbøger og omvendt.
Han var linedanser, løvetæmmer og ceremonimester.
I hans enmands-cirkus der kørte verden omkring 3 gange.
Han optrådte for præsidenter, konger, kvaksalverer og saddelmagere.
Med trix hokus pokus og solgte eliksirer og gøgl,
til firmafester og ved andre store højtider.
Engang gøglede han tyve dage i træk, med 20 holkæftbolcher i munden
Engang hypnotiserede han en zebra til, at smide sine streger.
Engang tryllede han verden om til en valnød og tilbage til sig selv igen.

I dag er han efterlyst bag på en mælkekarton, og 
smilet i hans hjemby har aldrig helt været det samme 
efter hans store selv oversavende mands forsvindingsnummer.

20 Længsel efter kys

Flez følte sig en smule ensom, han lod stenene cirkle I hånden. Julen er hjerternes fest men for ham føltes det som om, at der rullede en sten igennem hans krop. En tyngende fornemmelse, der sugede i hans krop. Det var selvfølgeligt Yginia, der var på plakaten. Hans flirt, fugl og magnet. 
Inde ved siden af skændtes hans familie om, hvordan foden bedst kunne sættes på træet
Han kikkede ned i NHF bogen:

Gavegemmer nissen

Han havde selvfølgelig gemt sig imellem kravlenisserne på loftet
i en papkasse. Gemt sig imellem gavepapiret for at være på vagt.

Gavegemmer nissen er god til at holde på hemmeligheder.
Han gemte engang, et keyboard under min fætters seng.
Han køber altid tyve grantræer, som han holder gaver skjult med.
Eller gemmer dem i pengeskabe med bugnede maver.
Han forseglede engang en gave i bly, bronze og sølv.
Han forklæder sig, når han køber julegaver for at holde hemmeligheden.
Han gemmer ofte gaver flere år i forvejen.
Og han spiste engang deres kat, fordi den havde flået en gave op.
slemmere var det for de, der spurgte om, hvad der var i gaverne.
Han gemte engang et rumskib der var på vej til Mars, med en gavesonde.

I dag arbejder han for kunstnere med at afsløre statuer, 
og ferniseringer er han også god til.

Flez trak sine høretelefoner ned over ørerne og besluttede sig for at gå en tur med ukendt destination. Flez gik op langs væggen og ud på vejen, hvor det var begyndt at sne, som en pude der er huld i, dalede en hvid krystal og landede på hans øjenlåg, det føltes som et kys fra selve vinteren.

Skiltene han gik forbi forkyndte, at her bliver der malet, her snedkereret, her smedet osv.
Det var som om, at der var ved at blive bygget om fra den brune til det hvide, og at skiltene virkede som tavse stumtjenere. "Naturen går sin egen gang," tænkte Flez, mens han sparkede til en gul klump sne, der var fluffet op på fortovet. Hans fod ramte noget hårdt, han bøjede sig ned, og tog en boomerangformet sten op. 

"Det er med kærlighed, 
som det er med skildpadde:
de fleste kender kun den forlorne" Cslut 

Flez polstrede sin jakke med den nye sten og tog sig til hovedet, han måtte søge lige efter målet med det samme og ikke bare vandre rundt og lege snesparker. Han skyndte sig i løb mod Yginias hus for at fortælle hende det, som ikke kan siges med tre ord, men forlanger at tungen danser. 

Det blæste temmelig meget, men en indre stilhed lod snefnuggene spille på strenge af nervøsitet, hvordan skulle han sige det, eller skulle han tie og bare hælde hovedet på skrå og smile. Hvordan kunne NHF puffe julestemningen op, hvis kærligheden kunne være så svær at nærme sig. Træernes hvide kroner lukker sig over ham. Det var som at gå i en hvid tunnel. Til venstre for ham gled bækkens vand roligt af sted med en sagte klukkende lyd. En solsort fløj op med en pingvin på ryggen og skræppende op og forsvandt imellem trætoppene.
Vejen delte sig nu i to, og han valgte den vej, der gik langs med jernbanen.

En monoton stemme fra sporovergangen, opfordrede ham til ikke at gå over sporet, han dryssede lidt julestøv på højtaleren og herfra blev alting anderledes, stemmen rømmede sig og sagde:

"Gå ikke over sporet der kommer pissemyrere.
Gå ikke over sporet der kommer digte med indbyggede hoppebolde. 
Gå ikke over sporet der kommer græsslåmaskiner.
Gå ikke over sporet der kommer chip og chip.
Gå ikke over sporet der kommer guldregn.
Gå ikke over sporet der kommer ikke tog.
Gå ikke over sporet der kommer Tour de France.
Gå ikke over sporet der kommer cheerleaders med bare bryster.
Gå ikke over sporet der kommer hoppende maskingeværer.
Gå ikke over sporet der kommer lyserøde pingviner.
Gå ikke over sporet der kommer kapret tog med farlig last.
Gå ikke over sporet der kommer gondoler uden roere. 
Gå ikke over sporet der kommer havfruer uden hoveder.
Gå ikke over sporet der kommer krokodiller der ikke har fået børstet tænder.
Gå ikke over sporet der kommer reinkarnationen af Jesus. 
Gå ikke over sporet der kommer ikke noget.
Gå ikke over sporet der kommer vejrmeldinger.
Gå ikke over sporet der bygges pyramider.
Gå ikke over sporet der kommer Karlsvognen."

Da Flez langt om længe igen stod foran Yginas dør, og stod der i døren fløj ordene ud af munden på ham:

"Jeg ville placere et solur på din mave, jeg vil tilbede din krop som en religion, Holde dig mellem mine arme, Sove ind i natten med dig, jeg ville ikke tro dine øjne, men fravriste virkelighedens sandstorme, slippe verden og glemme alt, andet end dine vågne kys. Jeg ville elske med dig under månen, sige alt med et enkelt ord, Elsker dig mere end afstand, mellem stjernernes tomme rum. Jeg ville ikke forlade dit åndedræt, tie som en tiger i junglen, forsvinde ind i din konkylie, mellem to blomsters honning." 

Yginia læne sig indover ham og gav ham et kys, der føltes som en plæneklipper med candyfloss bløde vinger bevægede sig i hans mund. 

21 Midt i en drøm 

Flez trådte ind gennem døren til Yginia, mens de stadigt kyssede. 
Hun smilte til ham, "var der noget du ville sige?" 
"Jeg ville gerne sige tre ord, men det er som om, mine læber hele tiden limer sig sammen. Sagde Flez."
"Du kan sove her hos mig i nat, men jeg skal op til julemanden, med ufoen og ordne noget. Jeg kan fortælle dig om det i morgen." Flez lagde sig til at sove.
Flez vågnede, kløede sig i på hagen og lagde sig til at sove igen og drømte en anden drøm om at han gik forbi skov, og at en nisse havde skjult sig i buskene og sad derinde. 
Så læste Flez:

Filosofinissen 

De fandt ham i universitetsbarren, blandt de andre doktorgrads 
skrivende, han sad med hjernen på skrå, så dens kemi flød over 
i højre hjernehalvdel, så han kunne tænke mere systematisk.

I starten var han så klog, at han kunne forudse slutningen på alle bøger. 
Han var på fornavn med alle byens bibliotekarer og antikvarboglader.
Han var et vandrende leksikon slået op på alle sider.
Når man stillede ham et spørgsmål, fik man en forelæsning.
Han var tankelæser, spinddoktor og forfatter. 
Han havde allerede udgivet sine 20 bøger lange erindringer.
Han var så klog, at han svedte bogstaver og ligninger.
Han kunne alle oldermandens aviser uden ad. 
Han har læst et bibliotek og kommenteret alle bøger. 
Han tænkte en gang så meget, at hans hjerne eksploderede som en supernova.

I dag er hans skostørrelse større end hans IQ og han er så dum, 
at hans hjerne lyder, som en rangle når han går.


Flez vågnede, lagde en sten under sit hoved, for ikke at huske på det han kunne huske, og lagde sig til at sove igen; og igen drømte han, at han sad i en skov, at en nisse gik forbi på skovstien. Flez vågnede, lagde en ny sten under hovedpuden, lagde sig til at sove igen. Han faldt i søvn og drømte en anden drøm om at han gik forbi en skov og at en nisse sad inde i buskene. 

På det tidspunkt vågnede Flez og besluttede sig for ikke at sove mere, men han faldt straks i søvn og drømte at han sad bag nissen og at nogle træer gik forbi. Flez mumlede for sig selv og kastede sig rundt i sengen men kunne ikke vågne. 

Flez sov uafbrudt i fire dage og fire nætter, og på den femte dag vågnede han og var så mager at han måtte tights sine trainers på fødderne med snor, så de ikke faldt af. I bageriet hvor Flez altid købte hvedebrød genkendte de ham ikke og gav ham et rugbrød. Den lokale nabohjælp, som gik rundt i lejlighederne, fik øje på 
Flez, besluttede de, at han var uhygiejnisk og ingenting værd og gav viceværterne besked om at Flez skulle smides ud med skraldet. 

Flez blev foldet sammen og smidt ud som skrald. Så vågnede han igen.

Samtidig lå Cyber-X og drømte:
Det var hans pibe, der havde lokket ham. Han havde forsøgt sig med forskellige mundstillinger, men den lod sig ikke ryge færdig "Åh jo, hummer, kom nu, det bliver fantasifuldt," sagde østershatten og rykkede den i halen. 

"fantasi", det ord havde den været ret overbevist om, at det ville være det sidste, det ville blive. Betonslum metalmarker og det selvhøjtidelige piskeris. "kom nu!" sagde østershatten og kikkede bedende op på ham med sine fritsvævende blå øjne. 

"Lad os tage op til byen og se os om." Nogle ville nok mene, at byer er normale, men når man kun har set den blåtonede dybe underbevidstheds dimension, er det logisk, at hummeren burde tage hensyn til sine egne behov, men i stedet for at føle sig forpligtet til at opleve en anden verden stod han imod, hengav sig ikke til den lykke, han følte ved ikke at give efter for hendes påfund. 

Sådan havde underbevidstheden altid været. Hummeren lod sig ikke overtale til at tage sin røde hat på, eller bytte sin ørkenblæste kameloppakning af brun rytme for alverdens dybe skovsøer, selv om han egentlig bedst kunne lide grumset vand i rendestene. For bedre element kunne han ikke føle sig hjemme i. Han kunne lide hendes lyse smil og lille svampemund, når hun talte om at rejse op af himmelstigen. 

Men selv kunne han bedst lide at blive nede i dyndet. Og derfor endte det med at de blev i underbevidstheden. 
De havde aftalt med formanden i centralen for drømme, at aflægge rapport opad i systemet, hver gang et nyt påfund fra den oprørske masse af stenbiderogn bredte sig som spejl refleksioner hos dem. Så nu måtte han indgive østershatten for forsøg på flugt selvom han holdt så meget af hende. Han satte sig ned og skrev indberettelsen, og det pinte ham. 

Efter han havde skrevet den, klæbede han den på ryggen af et sneglehus af sten, og kastede den højt op i luften, højt oppe voksede vinger ud af dens sider, den fløj op, til det hemmelige sted hvor formanden sad og tog noter. Turen var så velkendt, at han næsten ikke lagde mærke til omgivelserne længere.
Han vidste godt, hvordan det ville føles for ham at konfrontere østershatten med problemet selv. Men han gjorde det ikke, det var han alt for fanget i systemet til at binde sig an med. 

Tre dage senere fik østershatten en reprimande, som ændrede dens liv, i brevet var en lag række hemmelige anordninger, som den af gode grunde måtte holde skjult for kunne leve med dem. Drømmen var der stadig for østershatten, men den koncentrerede sig om ikke at støde ind i stenbiderognens påfund, men alligevel var den ofte ved at støde ind i en fantasi om flugt, men den lærte at holde den hemmeligt, og trådte aldrig over grænsen igen. Så vågnede Cyber-X

Flez og Cyber-X greb telefonen på samme hjerteslag. Så da de ringede hinanden op var de ikke længere klar over der havde ringet til hvem. 

Flez tog ordet på munden. "Drømte du," 
"Ja, Drømte du" sagde Cyber-X
"Ja, jeg drømte, også" sagde Flez
"Tror du det hele bare var en drøm," sagde Cyber-X
" Nej jeg tror det er drømmen der er virkeligheden og virkeligheden, der er drøm, "sagde Flez

Samtidigt trådte Yginia ned fra ufoens trappe og holdt håndtaget til julemandens værksted i hånden. En nisse rystede på hovedet, "den er helt gal med Julestemningen, det er som om der er gået stress i den i Vesten. I bliver nødt til at gøre noget." Yginia åbnede døren, der hvinede grundet manglende olie og trådte ind med skridt som i slowmotion.

22 Julemandens Nye kontrakt

Der findes tanker der kan drømmes og drømme, der kan tænkes.
Som han sad der Mugge, med bønnerne på den hule tallerken, ved lejrbålet, i en iglo på Grønland.
Stirrede ind i et skib af røg, gik der en trappe op og ud gennem hans næsebord, mens musklerne blev spændt over solarplexus, mens han begyndte en shamans rejse. Vi finder nok hjem, hvisker han til Flez, som sidder og lader sine virkeligheder forblinde og frostildne for sig selv.
Som en tiger springer Mugge op og råber på en sneugle. Verden er til som sand, vand, jord og ild. Mumler Flez, og tager så imod piben og inhalerer dybt som en støvsuger. "Ser du vi flekser ikke verden men verden er en vaskemaskine som vi bliver proppet ind i, så gælder det bare om at følge et simpelt program , vi lever os altid ud af en uvirkelig integration, liv er drøm og drømme er verden bygget af," siger Mugge.
"Jeg ved ikke hvad verden er, jeg ved heller ikke hvad den ikke er, jeg vil rejse, jeg har intet andet at mindste en ordinære orkideforhold og et atlas, der er bladret op på sidste side," siger Flez.
"Ser du, mod stjernerne gennem et hult indre væsen eller er det kun satellitter for dig," sagde Mugge 
FLez griner ikke mere og soluret faldt i staver. "Oh my God," siger Cyber-X og så elsker vi ja, ja, men endnu har de ikke fundet den 4. dimension at indvandre i. De sidder alle sammen med foldede hænder og elsker at se på Ygina, som en natsværmer og et fast holdepunkt at se op imod en totalt opturen groowy oplevelse, som ingen andre end enkelte tavsheders flugt langt ud over stepperne.
De sidder under en flok af duer sendt over muren og Die wendes tårer af glæde og ja de er også med, "ser de om vi finder ro." spørger Mugge til Flez, " Ingen ved med sikkerhed, om vi finder fred, og finder ud af hvad der er i vejen, som uvirkeligheder." Så knapper de Carlsberg op. Ser mod en hurrakane i horisonten , om de kunne skue et klarsyn af uvirkelighedens integrationer af sandheder, der smuldrer som da østens indianer kom forbi og nej, men hans efterkommere der vandrede over isen.. Lytter så lidt til Inside the whale og aner ikke et eneste høst William, ser ned i forfatterleksikonet der er slået op, skriger højt over de døde og er tydeligt på chillinuts. 
Så kommer Sidsel og løber ind i Igloen midt i meditationen, pifter højt på zebraen og dublerer forsigtigt de sjæle, der flokkes omkring en hvirvelvind, gemmer sig i en præstekjortel, og forsøger ikke at påvirke de andres zenoplevelser, der er fokuseret på 
En imaginær regnbue, virkeligheden er at fanen er blevet blå med endnu et dunk, der forklarer morgenbrisen. Som en automatguro ved siden af, men aner ikke hvad den tænker på, " som en romantiker stiller vi os virkeligt, som en svømmer og et team af uvirkelige rolarkostervibrarationer og synker de dybere ned i den mentale kælder. Men zebraen styrter af sted , løber ud i vandet og svømmer over floden efter vand. Stille sidder de i igloen, og er fuldstændigt done ved hinanden, tuder som ugler, men zebraen er gone gone, de venter lidt længere over dem selv, og ud over, gå ikke væk im still, not the eggman, aner et uråd og ser duecirklen svæve over deres hoveder lidt virkeligt, men også en luftspejling. 
Eller er det egentligt klokkerne der kimer, spørger Flez. Men intet er umuligt i virkelighedens udvandring som follow the fellows. Natsværmerne kommer forbi og vender sig væk fra hinanden og vi kaster, vi griber opad, kan du tro intet andet end use the force like a basket og de er still down.

Sidsel tager et stykke papir op og hvisker, vi er en hollandsk ambassade. Husker det som en templet og pelsen er ikke helt med, "men ser du klarere i kuglen, spørger du og spår du," siger Mugge, ja guruen aner ikke en dart om hvad der foregår, der er sikkert en der har glemt sin sixpence, men de er egentligt ligeglade, som en trommer der ikke vil køre de romer røgstile. Venter ikke mere end en "Simpelt hen uretfærdigt," Vikarierer som konger flugt der indkapsler, malaria myg, men de drejer væk fra lejrbålet. Som stille vindhastigheder. Run for bmx crew, og aner ikke en eneste sandhed. Så tager han duoen op, og pist væk er de, hun ægger dejen, som et dropkick, vælter lidt brænde og ser ned på mobilen fra nontjaki dame right. 
Så stiller de sig sammen og beder til en verdensreligion og resten. Zebraen nu redet af en Nisse, vender sig om og lytter til en ugle. Styrter af sted mod en simpel jet flyver med som svæver som en svane, den kaster en tønde ned som en ræv der stilner af sted som en eneste løsning, stiger han på himmelen og lader parablens åbning danse og stiger af sted, med tønden som ballast og rystet i sin grund nul og stiger og stiger. Rider hjem som en stille brise fra vest.
Meater lidt græs og siger til zebraen at det nok skal gå, som om dens manke var London hår.
Yo råber han først da han passerer en sigøjner der, vad har du gang i, og så tager han hende med på en rejse igennem urskoven der måske lige har kokos og kakao nok, ser intet klart og vil virkelig ikke betragte verden som andet end et åndehul. Men zebraen breakedanser af sted, ikke som en helt mere som en erstatning for heroisme. Stiger i luften og balter vinden, mens hovenes slag mod jorden siger radunk radunk. Hay i clamer og caver som en spinner ud af flokken. Nissen danser på ryggen af hesten, som en ballerina, hun får smidt sorbites på skyerne, men er ret ligeglad, om det virkeligt ændrer sig. Op over oceanet flyvende // Så ned hele vejen som et singels hit oh my God, griber sine visne bær med på vejen og stiger af og venter på vinden fra strawberry fields for ever. Zebraen og Nissen hentede resten af hjemmedrengene og førte dem ind i julemandens sal.
Yginia tråde endnu en gang i den åbne hal, men denne gang var der ikke den samme hyggelige stemning, der tidligere havde oset hende i møde.

Salen var musestille hverken de joniske flyver nisser eller breakernisserne bevægede den mindste tå. Selv ikke den gamle nisse, der ofte var god for at slippe en rev fri så ørene blafrede, sagde et ord. Der sad en advokat med en stor cigar i mundvigen og pustede røgringe I fjæset på julemanden. Det står ikke til at ændre, det er tidens krav.

Der er blevet forhandlet en ny kontrakt for julemanden. Og en nisse missede med øjnene på en quite måde og læste højt for den samlede sal.

Det er blevet mig betroet at fortælle jer, at, grundet nedskæringer fra regeringens side vil Julemanden ikke længere yde sin service til de sydlige stater i USA på juleaften. 

Dette giver ikke udslag i omdelingen i EU, da de har betalt den rette sum penge til højborgen Ej heller i resten af verden da der her stadigt findes en smule penge til projektet. Men grundet den omfattende befolkningstallet overalt på Jorden, er Julemandens kontrakt blevet genforhandlet med Nord Grønlandske elver, nisse og alfer forening. Som vil træde i kraft i øjeblikkelig virkning. 

Julemanden vil nu i USA kun servicere bestemte dele af Ohio, Indiana, Illinois, Wisconsin og Michigan. Julemanden vil også få længere pauser til småkager og mælk, så tænk på det, eller send gerne overskydende goder til ulandende.

Ikke desto mindre er jeg sikker på at børnene vil være sikre på deres glædelige overraskelse, og vil være i gode hænder ved en lokal juleafløser. Det er Julemandens Fætter, Bubba Claus. Hans side af familien er fra Sydpolen. Han vil træde til som afløser, der er dog en lang række forskelle på vores gode gamle julemand og Bubba Claus.

1. Der er ingen fare for at skurke stjæler gaverne fra kanen. Bubba har musefælder på siderne af kanen og et klistermærke med, Her vogter King der er en fordrukken Sankt benrads hund.

2. I stedet for mælk og småkager, Foretrækker Bubba Claus børn til at efterlade Cola Cola og Burgere eller citronkage. Bubba Claus ryger ikke pibe. Han holder af snus, så hav hellere en spyt kande klar.

3. Bubas slæde er trukket af flyvørede, flyvende hunde i stedet for rensdyr.

4. Ho, ho, ho er vil blive erstattet af "Yee haw" og du vil også kunne høre Bubba´s nisser svare "I hear´d dat. 

5. Kik ikke efter de traditionelle gaver. I stedet for chokolade og slik, vil børn i det sydlige USA ventes at finde amerikansk bøf med masser af sovs. Vienna pølser og tønder med fedt.

6. Legetøjet vil være fabrikeret af Bubba Claus Nisser i hans gennemliberaliserede Dobbeltstore Værksted.

7. Sidst, men ikke mindst, vil sange som Rudolf med den røde tud og Santa Claus is coming to town, være afløst af: Bubba´s Jukeboks hits og ølhunden glammer, der vil blive spillet på alle radiostationer i syd i USA. 

Yginias puls trak hånden sammen, mens hun kikkede på Julemanden. Julemanden kikkede Yginia i Øjnene Og med et lød der en stemme inde i deres hoveder. Lad denne jul blive en jul som alle børn i verden, selv i de fattigste lande kan glæde sig over. Lad de sulte få mad, lad os standse alle krige.
Den lille nisse der også havde den samme tanke i hovedet sagde: "Vi får brug for meget Julefunk og snuhed, for at det her skal gå i opfyldelse." Flez læste højt for de andre:
22. Poetnissen

De fandt ham i en gammel skrivepult klamrende til
en pen i hånden, med nardussen i håret og med et glas absint,
i den anden, samtidigt med at der væltede ord ud fra hans mund. 

Poetnissen skriver kærlighedsbreve til sin elskede og er konstant på metaforjagt.
Sover i senge af kuglepenne og med computeren tændt .
Han er til stearinlys og røgelse og hans væg er fyldt af bøger.
Der er altid en ekstra pakke cigaretter i hans lomme.
På sit stamværtshus (Felis) bytter han historier for øl.
Han har altid en bog inde ved forlaget og i boghandleren.
Hans mund spytter ord og hans fingre danser på tastaturet.
En gang skrev han et epos i hexametere og en sonetkrans.
Han vil skrive verdenslitteratur og bor i poesiens flod.
I drømmene sidder han ved digternes runde bord, flankeret af Shakespeare og Rimbeau. 

I dag er han bibliotekar i et stormagasin, og er blevet ordblind af delirium på sine gamle dage.

23. Enhjørningen.

Julemanden viste Flez ud i laden, "her skal du se Flez, jeg har skiftet mine rensdyr ud med noget endnu bedre, jeg bruger ved højtidelige lejligheder, når helikopteren ikke lige passer ind i stemningen.
Julemanden rømmede sig. En enhjørningen er en hestehjort med en narhvals kuglepen i panden, når man forsigtigt kilder den under dens hove, går den ind i klitternes templer og skriver eposdigte ved at ryste på sit hoved, i notesblokke.
Mens den pruster en garde, er den på vagt i forsvarsstilling, hvorefter den går til angreb på papiret.
Dens spiralformede horn bruger den til at bore sig ind i bøger med gentagende bevægelser op og ned af siden. Den skriver ting som hestemagt nu, pærer til tempelridderne og jeg vil ikke dresseres.

Enhjørningen er det mest snappede dyr der findes, den er stolt af, at man ofte kan finde den i antikvariater med en mulepose hængende rundt om halsen, hvor den gnasker Dickens spleen, Rimbeuas berusede båd og Kafkas processen, der er dens ynglings gumlestof.

Dens jomfruelige renhed gør den så forunderlig smuk, at den engang kom ind backstage på statsbiblioteket, hvor den til skræk for bibliotekarer spiddede statsbibliotekets hoveddatabase og gik rundt med computeren siddende på hornet. 

Det tog 1001 datamatikere at reproducere systemfejlen.

Enhjørningen er også en nomade der bevæger sig rundt i modsat retning af klodens rotation, for ikke at blive fanget af poeter der elskede at holde den som husdyr for de sagde at den gav inspiration til at skrive.

Den har fantasi tatoveret i nakken og udfolder sig i nye betragtningsmåder hver dag, med nye ideer, dens forestillingsvirksomhed har, siden de første skjalde, gjort den til et yndet samleobjekt, derfor var den tæt på at blive sat i bås med Einstein, men som modstykke til opfinderen af den almene relativitetsteori , har den ikke nogen tanker. 

Enhjørningen skriver guddommeligt inspireret i romantiske sonetkransestil og er derfor helt fri fra at tænke selv, idet der inden i dens mave sidder en Jesus-klon og styrer dens pandeben ved at trække forsigtigt i dens hypofysehjerne. 

Men den er i stærk modsætning til almindelige heste, ikke til at styre på ti fodboldbaner.
Derfor prøvede Strunge, da han havde sin første enhjørning at klistre et cykelstyr i dens nakke med tapetklister. Søren Ulrik Thomsen gav sig i kast med at benytte sine seler som seletøj bundet omkring dens mule. 

Af alle danske forfattere er det kun Troels Kløvedahl, der har stadigt har en enhjørning, den lå nede i lasten og brugte hornet som skrue til at holde skuden i gang.
Når den ikke står i min lade her på Grønland, kan den findes i Berlin Zoo hvor den bliver fodret med lægeromaner, popart kataloger og franske blåttime noveller. 

24 Hip Julekalender i sidste øjeblik

Dagen før juleaften, Yginia slog sit hår tilbage, og kløede sig på hagen. "Vi må nok hellere få hele slænget til at dukke op. Julemanden nikkede. En grøn nisse slog en paraply op og i til han fløj op på taget hvor Ufoen holdt. Han trådte ind og trykkede på de rette knapper med en hastighed som en burhøne hakker korn i sig. 

Flez sad sammen med Muffe, Cyber-X og Teasi lænet over et bord mens de spillede Risk og guflede på nogle nødder. Der lød et kæmpe brag ude fra baghaven. Ruderne vibrerede og gulvet rystede. De fire for hen til vinduet, og stirrede ud. Ude på græsplænen lå et smadret æggeformet metal Ufo. To Ufoer ( Spoink og Huiti) kom dalende ned med faldskærme. Lettere fortumlede kom de på benene og trippede hen til Vores folk. 

"Julemanden har sendt bud efter jer der er en sidste ting I skal hjælpe med inden, Julen hamrer igennem." sagde Spoink.
"Men vi har et problem vi skal til Grønland i en fart, og skibet er spoleret."

Den klarer vi nemt sagde mugge, og sådan skete det, Den lille flok gik over til hønsehuset og med hjælp fra julestøvet fik tryllet 6 høns enorme og fløj på dem til Grønland. 
Endelig trådte hjemmedrengene og Teasi ind i julemandens værksted og klar til at hjælpe Julemanden en sidste gang. 

Julemanden rømmede sig: "Vi har stadigt fem tons julestøv, der skal funke julen op, men nu hvor Ufoen er skadet kan jeg ikke bede jer om at dele den ud, for det ville være en umulig opgave."
"Kan vi ikke klone nogen julemænd i en fart til både at sprede glæde og dele nødhjælpsgaver ud." sagde Huiti. 
Og sådan blev det, med hjælp fra julestøvet blev der klonet gennem hele dagen, Julemændene der også havde den fordel at være i telepatisk kontakt, samledes omkring og satte sig og hyggede sig. 
Selv rensdyrene blev klonede og drog af sted én efter én for at strø julestøv ud over alverdens lande. 

Der hvor der var sult blev der sørget for særlige nødhjælps pakker så alle kunne mærke det var jul.
Særlige grupper fra Nissernes Hemmelige Forbund rejste ud med kæmpemagneter og tryllede i bedste pacifistiske stil våben om til spirende roser.

Imens samledes NHF overalt i verden omkring i hver deres klubber og begyndte at forberede sig på at hjælpe lokalt med at fordele goder til dem der virkeligt havde brug for dem.
Da nat blev til dag og dag til nat. Rejste Crewet hjem for at lease sig op med julegrød og samles med deres familie og varme sig op med grød og pebernødder. 

Da klokken slog tolv og de fleste var gået til ro, smuttede Flez over til Yginia og kravlede op af muren med sugekopper og tog ind til Yginia og lagde sig ind til hende og varmede sig.
Læste så højt fra NHF bogen:

Stempelnissen

De fandt ham i en kontorskuffe på bagsiden af et checkhæfte, 
imellem papirkonvolutter og gamle regninger, 
alle stemplet med stempelnissens sko.

Han var klar med stemplet fra starten. 
Han var administrator af olien i motorerne og togene.
Stempler breve som han sender til sig selv.
Var klar da Lincoln underskrev traktaten.
Det var ham der opfandt den flydende stregkode.
Stempelmanden er over alt, har en finger med hvor det sker.
Var grunden til at paskontrolkører havde et liv.
Er i buskontrolløernes stempelmaskiner som en tanke.
Havde stemplet biblen hvis han havde fået lov.
Han satte en gang et stempel i frihedsgudindens nakkehår. 

I dag kan man se ham gå rundt på diskoteker og gnide stemplerne 
af gæsterne, så de må ud og have et nyt stempel.


I morgen bliver en god dag, så Flez og Yginia lagde sig til at sove, mens deres hænder formede sig til et fælles hjerte.

Hip Julekalender Peace

Flez læste den sidste side i NHF bogen:

Blækspruttenissen

De fandt den i hjernebarken på julemanden,
I gang med at bygge broer fra, den ene hjernehalvdel til den anden, 
han siger nemlig ho, ho, fordi det kilder.

Blækspruttenissen er i virkeligheden verdens vigtigste nisse.
Den er i telepatisk kontakt med alle de 23 andre. 
Det er den, der har opfundet og født dem. 
er med i konstruktionen af selve hjulene på julen.
Den er klar i hovedet til enhver tid. 
Og styrer med hjerner på hver fangarm selve verden.
Dens arme glider ud i alle verdenshjørner.
Den kan høre alt, fra delfiners sange til løvebrøl.
har et øje der kan se alt i universet.
En dag troede den, at den var gud men det er den altså ikke.

For i dag er den, gået i vinterhi på hjerneskuffens kant. 
og er begyndt at sove sig væk fra alle dens pligter. 



Flez sad og ventede på, at hans gæster skulle komme til hans julefest. Først kom Mugge og Cyber-X de var klædt i det fineste røde juletøj. De væltede ind, mens de højt sang "Nu det jul igen, nu det jul igen." Det var let at se på dem at de var godt varmede op af en del kolde juleøl. 

Så kom Teasi og Yginia der også var i højt humør. Nu er det jul sagde Teasi og satte glaskuglen de kunne komme i kontakt med julemanden via. De fem satte sig rundt om kuglen og kom i kontakt med julemandens værksted. Selveste julemanden dukkede frem i kuglens refleksion. Ho ho ho lød det fra julemanden "Alt går efter planen takket være Nissernes Hemmelige Forbund, der rundt om i verden har, spredt julestøv og Funky glæde rundt. 

Desværre findes der stadigt steder i verden hvor der ikke er fred og juleglæde, jeg vil derfor bede jer om at tage med i min juleslæde i nat og dele gaver ud til de fattige landes børn." De fem sagde til julemanden at de ville være med til at sprede glæde, hvor der virkeligt trængtes det selv om deres indsats kun ville blive en dråbe i havet. "Alting tæller hvis vi kan skabe lidt mere julefunk skal vi prøve at gøre vores bedste.

Et par timer senere landede der en ufo i baghaven hos Flez og de tog med den op til moderskibet, hvor 10. 000 kloner af julemænd var parate til at sætte sig i lige så mange Julekaner og flyve ud og dele gaver ud til verdens fattige børn.

De fem satte sig i en stor kane sammen med den rigtige julemand og rejste ud og delte julegaver ud til Børn i New York, Moskva, Paris og København. Da de havde dumpet julegaver igennem skorstene til alverdens børn fløj de af sted til Jamaica. De tog falskærme på og sagde farvel til julemanden, Hvorefter de dalede ned i en stor kreds af folk fra alverdens lande der alle var medlemmer i Nissernes Hemmelige Forbund.
Julemanden smilte og begyndte at fortælle historierne om de 24 ledende nisser i Nissernes Hemmelige forbund:

Et stort træ stod på en plads, hvor en reggae Nisse fyrede de vildeste lir af en julekoncert af. Der blev danset og sunget af de mange Nissepiger der fejrede julen på den hedeste 
måde. De hemmelige Forbund blev enige om, at den bedste gave de kunne give hinanden var den glæde børnene havde fået. De ønskede hinanden god jul og håbede på at alverdens hære ville stikke blomster i geværerne og stoppe alt krig og ufred.

De sidste tanker fra den store fest gik til de børn der måtte leve i sult og nød, og Nissernes Hemmelige Forbund blev enige om, at det skulle være deres næste store mål at gøre vilkårene for de fattiges liv bedre. 

Med ét lyste himmelen op, fyrværkeri begyndte at lyse på himmelen. Flez lænede sig ind til Yginia og med et kyssede hun hans tunge, Flez følte sig varm indeni og det var som om varmen bredte sig gennem hans krop og strømmede over i Yginia, så deres kærlighed spredte sig mellem dem som en blomstrende Drøm.

God Jul. 

Peace