NÅ! Nu er det jul

 

AF Mikkel Grøn

 

1 Meditation og løbske lænestole

 

Hvis der findes et sted, hvor der er absolut fred, må det være noget, en klog mand en gang har tænkt. Flez satte sig ned på gulvet og satte sig i skrædderstilling. Han kunne høre ghettoblasteren fra sin lillebrors værelse inde ved siden af sit værelse. Den spillede Jingle Bells, Jingle Bells. “Oh my god, nu er det jul igen,” tænkte Flez og kikkede efter på billedet af julekalenderen fra sidste år, som stadig hang på hans væg, godt skjult under en Picassoplakat, der var kubistisk og forestillede et selvportræt, som blev ved med at overaske for hver gang, man kikkede på den. Han tænkte, “det maleri ligner en hund med en nissehue på”. Fra nabolejligheden kunne han dufte, at der duftede af noget brunt og brændt, som om ham Brian ved siden af ikke havde nok at gøre med at rette stile fra Universitetet. Nå, Flez havde i hvert fald fri fra i dag og resten af julen igennem. Flez foldede hænderne som en nonne i et kloster og tænkte på Nissernes Hemmelige Forbunds Hr. Gumle Berg, der var ude at sejle. Han havde været ude i en hård storm, han bad en nonne folde sine hænder for at bede om et højt løfte om, at stormen skulle ruske af, mens Hr. Gumle Berg bad for at løfte et anker, begge bad om hver sit, men nonnen fik svar på mobilen, der bippede. “Jeg skal puste skyerne den anden vej“, svarede Han med en høj røst, der lød metallisk og bragede højt. Hun spurgte, om Gud også ville hjælpe sømanden med at få ankeret op. Men Gud kendte ikke sømanden og blev ganske forbløffet, “ham kender jeg ikke, det må vist stå under julemandens kontor”. Sømanden prøvede at ringe julemanden op, men tonen blev ved med at bippe i lang tid. Der måtte være sket noget mystisk, noget var i sneen, og det var ikke bare gult pis. Der var en uro i universalkraften, følte Flez. Han begyndte at meditere for fred, kærlighed og harmoni. Han lettede tre centimeter op over gulvet og kom til at støde sin skulder ind i lænestolen, der begyndte at vippe og hoppede hen over gulvet, ud af vinduet og for af sted mod en ukendt destination. Der landede en due med en kvist i næbet og satte sig ned ved siden af Flez, den havde et farvet Forenede Nationer-flag tatoveret i panden og en hønsering med en besked om benet. På den stod: “God Jul, vi ses. Venlig hilsen Nissernes Hemmelige Forbund. Vi ses, når månen lugter blod.” Duen flakkede rundt i en periode og sked så på Flez skulder og lettede ud af værelset. Flez rejste sig op og gik hen over gulvet i cirkler i modsat retning af jordens rotation. Han lagde sig ned på sengen og tænkte, at han egentlig havde tænkt sig at sove i hundrede år. Han kunne høre larm fra entreen, det var Yginia der listede sig ind på hans værelse, hvor han lå og rævesov. Han kunne mærke hendes læber på hans kind i et vådt kys. Han åbnede øjnene og hviskede i hendes øre: “Sikken en dejlig måde at vågne op til den første juledag i december, der er fredagsbar på uni i morgen. Skal vi poppe nogle pilsnere, prutte nogle fanfarer for de gamle filosoffer og lave noget mavedans inden i maven med heldige sjusser.” Yginia lagde sin skuldertaske over i bunken med T-shirts og gamle hørmer underhaggere. Fik en duft i næsen fra inde ved siden af. “Hvad sjuleme, steger ham professor Brian hanekyllinger, eller er det min næse, der dufter en duft af brune kager?” Hun åbnede vinduet helt op, løftede næsen i sky. Ja det var virkelig julens første hjemmebag, det var da ingen sag at danne sig en hefty stemning af Jul. Hun satte sig ned i hans sofa. “Hvor er din lænestol egentlig blevet af?” Hun skannede rummet med sit elevatorblik. “Den er fløjet ud af vinduet for at finde en fredsdue med kvist i næbbet. Duen kom med en mystisk besked fra nisserne.”

 

2 Hvid chokoladesne

 

For hver snekrystal, der daler ned fra himmelen, er der en forskellig struktur i det mønster, der danner hver enkelt stjerne af frosset vand. For hvert fnug er der en stjerne i universet. For hver stjerne er der en planet, der cirkler rundt om den orange ballon, der stråler med netop lige præcis lige den rigtige afstand til, at der aldrig bliver for koldt eller for varmt til, at der er grobund for liv derude, langt væk fra mælkevejen, men lige tæt nok til, at der kan komme radiosignaler frem og tilbage. Hvis der er opfundet radioer på de fjerne planeter. Imens vi venter på svar fra det fjerne langt væk derude i stilhedens univers, kan vi drømme fantastiske drømme om en Guds finger der skabte big bang. Flez vågnede ved, at hans lillebror råbte: “Det sner, det sner, det er her det sner. Flez gik ind til Niko og kikkede ud af hans vindue, ja det sner som sneflokke, der kommer vrimlende. Flez gik ind i køkkenet og fandt noget gammelt brød og lagde det ud på fuglebrættet. En musvit landede tæt derved og spiste med stor fornøjelse af franskbrødet. Da Flez kikkede ned i sneen, kunne han se, at der var tydeligt aftryk af træsko med mærket Made in Grønland på. Han smilte lettet over at se de spor, det måtte være nisseaftryk, eller en havenisse, der var kommet ned fra loftet. Flez spejdede efter noget med en rød bandana eller grå hængerøvsbukser. Men det eneste han kunne se, var skyggen af sin hånd, der lagde en mørk plet i hans synsfelt. I gamle dage havde han set verden sort hvidt. Men i dag vidste han, at det gjaldt om at se verden i 23 tommer farve, for en konsekvens var fundet, det handler om at være farveblind som tænkende verdensborger og med fuldt farvespektrum som udøvende kunstner. Så godt som følelser nu en gang kan kommunikeres gennem 28 bogstaver. Niko kom ud og satte sig ned på den kolde trappe, hvor han var i læ for blæst og nedbør, men samtidig kunne kikke på himmelen der var ved at falde ned over jorden. Flez satte sig over ved siden af Niko og rullede en snebold til ham og spurgte: “Prøv at se, det er den første sne i år, det er hvid chokolade, man kan spise det eller rulle en snemand med det. Faktisk er der fundet is på Mars, det er det vigtigste, man skal have for at bygge beboelige drivhuse deroppe på den røde planet.” Niko lignede et spørgsmålstegn i fjæset. “Så vil jeg gerne holde jul på Mars, hvis man kan få et juletræ med i rumskibet.” Flez forsøgte at vaske det flabede grin af sit fjæs, bed sig i læben og sagde: “Måske bliver det muligt inden længe. Tja, sådan er det jo. Astronauter drømmer om at blive digtere, og digtere drømmer om at blive kosmonauter. Imens må vi lande fladt på maven med vores rumskibe lavet i Lego og drømme om at flyve ligesom fuglene i det blå.”  Niko smagte på snebolden og sagde: “Ad bad tank Yo mam,” gik så ud i sneen og begyndte at rulle en snemand.  Flez hjalp ham, det føltes koldt at trille sjappet med hænderne. Da de havde sat pinde i munden på snemanden og en gulerod som næse og colakapsler som øjne, var det blevet aften. Niko faldt tidligt i søvn. Flez derimod smuttede af sted med femmeren op til universitetet, han satte sig ned på trappen ved Nobelparken og ventede på Yginia og resten af Hjemmedrengene og Flyvepigerne. Han vendte en smøg i luften og smuttede den i flaben, så den landede på tungen og inhalerede kamelguffen. Han stirrede op i luften og tænkte, at de skyer så ganske alvorlige ud. Yginia kom gående af sted gennem sneen, der knirkede under hendes violette snabelsko. ”Yo jul go jul, jeg fryser så meget, at der er istapper i mine armhuler, yep yep det handler om at feste.” De gik ind i kantinen og stirrede ud i mængden for at se om de kunne finde deres pose.  Der vrimlede med humaniorastuderende, der sad og talte om Teorier, Ideologier og tykke bøger, som de higede og søgte i for at finde svar på det, de vidste lidt om. 

 

3 Tempo Tjuhej

 

Tiden stod stille den dag, som et vækkeur der går og går og kommer ingen vegne. Flez og Yginia satte sig ned på stolene, der var lavet af gammelt træ og gjorde prutterne ekstra høje, når man satte sig på dem, med fanfarer for alle de gamle kuske. Muffe kom over til dem og slappede Flez et high five. Han havde en kasse med brikker, det var et backgammonspil, han lagde brikkerne på de trekantede felter, og Flez spyttede med luft i bægret og begyndte at rulle terningerne, han raflede lidt. Begyndte så at flytte brikkerne, der var røde som julens farve. Yginia gik op til baren og bestilte tre Grøn grine, der bestod af mælk, honning, kamillete og vodka. Cyber Zen kom gående med Eyefix og Statiks computer og en taske med plader, mikrofoner og hørebøffer samt højtalere, der var store nok til at få selv en døv til at mærke musikken fra bassen. Ayoe kom gåede ind gennem salen med en tung duft af Chanel nummer fem, som var den eneste påklædning, hun havde i kavalergangen. Hun satte sig ned ved posen og byttede, hun havde en nissehue på med en blinkende lygte fra Carlsbergs den nye snebajer. Hun snuppede lighteren fra Mugges lommer og kunne ikke lade være med at føle, at han havde trænet og ikke bare løftet jern, men også bygget sine muller i benene i den indendørs kajakroning. En af de tænkende over at tænke fra idehistorie kom gående ind imellem dansegulvet og satte sig ned på scenen, stirrede med et tomt blik, som om han var langt væk, MC. BK tog sin bedekæde op af lommen og begyndte at messe hare krisna krisna hare hare hare krisna. Han kikkede ud over mængden af HipHåb generationens klogeste hoveder. Følte sig lidt ved siden af, Han kunne i det fjerne høre en hund bjæffe så højt, at den var ved at kaste samtlige organer i sin krop ud. MC. BK greb mikrofonen og begyndte at rappe Jul det er cool, Jinglebells og Skillema dinke du. Klokken blev tolv. Mugge havde vundet spillet og afsluttede ikke triumferende men med et kælent og respektfuldt smølfespark til terningerne, så de hoppede på plads i mellemrummet i kassen. Kassen bøvsede og begyndte at printe sig selv om til en skål af den lifligste risengrød. Ayoe skrabede smør af sin chokoladecrossaint og placerede den på toppen af risengrøden og lagde så resten af sin madpakke ned i en konvolut og skrev på forsiden “Til fattig nissemand i Sudan”

Hun spiste af risengrøden, mens hun ikke kunne lade være med at tænke på, at der var folk i den 3. verden, der ikke engang havde råd til risengrød, og hvis eneste gave i pakkekalenderen var en dadel om dagen. De var glade for hver en venlighed, uden tro på, at det ville vare ved. Der lyste et klart lys ude fra sneen, der spejlede hvidt igennem vinduet, godt belyst af lygtepælene, som Cyber Zen havde hængt eventplakater op i, i samarbejde med den kravlenisse med skildpaddeskjold, som han gemte inden under blusen og fodrede med peanuts og kiks, han havde i den anden lomme. Den hoppede op og ned i takt med det dunkende hjerte, der tjeppede i takt med bassen fra højtalerne, der toppede festen med squatch og triolerne i takten gennede sig ud i rummet. Der var fest på dansegulvet og alle var vilde, en breakdanser snurrede rundt på hovedet, til han blev løbet i bærret. Mens en grinende gul dværg flyttede fødderne så hurtigt, at Statik måtte skrue op for tempoet fra plastikpandekagen, der snurrede under nålen i skiven, der knasende, overdøvede de samtaler der blev ført om Kvantemekanik, Moral og Etik fra stolene, der knirkede om kap med studenternes hjerner. Der i modsætning til tanketorsk med hjerner af ærter der raslede inden udsender hjerneskallen, på berusede folk der talte om Regninger, Økonomi og Profit uden at skabe en eneste form for merværdi i samfundet, fordi penge skaber penge og papir papir, til den dag, hvor møntfoden bliver til penge, der hænger på træerne.   

 

4Yeppa tjeper

 

Der er 100 ord for sne på Grønland. På julemandens værksted sad nissen Fånky og sorterede breve, med ønskelister, der hobede op, det ene ønske efter det andet. Alle unge vil gerne have det nyeste nye, 34 printere til at lave sit eget legetøj, legodroner, der kan fotografere billeder. Fodboldkort med billeder af fodbold for samlere. Et ur der viser tiden i alle lande samtidigt. Fattige unge ønskede sig fundamentale ønsker som mad hver dag, asyl og verdensfred. Fånky tørrede sveden af sin pande, hvorfra hans tanker fløj ind og ud af ørene. Han lagde brevene i en stor pose og stillede den ned på det brostensbelagte gulv med et hult dunk. Han gik med heavy skridt den selvtilfredsstillende gang af sted hen til julemandens kontor. Forbi tyttebøvsernes maskiner, der lavede fodbolde, der er verdens bedste legetøj. Bamser, der duftede beroligende og Mindcraft og World of Warcraft og Star Wars computerspil. Tyttebøvserne arbejdede ganske ganske ganske hurtigt og flittigt med hamre og programmering. Julemanden, der havde været med lige siden julen var en fejring af solhvervsfest, sad med en varmedunk, han havde fyldt med sne for at nedkøle sin stressfeber. Begyndte at bladre i ønskesedlerne. “Det er for vildt, vi har fået så mange ønsker, der skal opfyldes, at jeg bliver nødt til at få overnaturlig hjælp”. Han gik over og kikkede i sin stjernekikkert. Med et begyndte der at dukke en blinkede morsekode op fra planeten Europa, der havde en atmosfære, der lignede jordens. Julemanden fik frådseren på og gik ud i køleskabet, som han overvejede at sætte lås på, og tog en tankehjelm på, så køleskabet dannede præcis den mængde føde, han havde brug for og tilsatte de vitaminer og mineraler, han manglede. NHF formanden, der var så tung, at han kørte rundt på en gaffeltruck som kørestol, sad og skannede de langbølgesignaler, der for igennem radioen, for det meste hvid støj. Med et kunne han høre, at der begyndte at komme systematik i signalerne. Han pejlede med en stor radar og opdagede, at signalet kom fra planeten Europa. Han gik ind til Julemanden. “Det er for vildt, vi har kontakt”. Nissen stammede og talte så hurtigt, som selv ikke den svedige fristilsrapper Kaka kunne hamle op med. Det pumpede i dancehall reggae stil ud af radioen. Der gik en rum tid, hvor stilheden var den eneste kommunikation imellem NHF nissen Drunder. “Det er er begyndelsen på noget nyt, en kommende tid. Mon de også har læst verdens bedste bestseller biblen, holder de jul og er der en julemand deroppe.” Julemanden hostede Bailey shag tobak røg op og kunne mærke, at han havde ondt i mavebælgen. “I biblen nævner de hellige profeter ikke andre planeter, men det kan også være, at Gud, den gode gamle citronpresser, havde så meget humor, at han ikke lavede Biblen som endegyldigt manifest, men ikke var helt uden humor, og en dag vil inspirere en forfatter til at forfatte en ny bibel. Som regndråber, der daler på en pande af romantisk Guddommelig inspiration. Hvis Gud er almægtigalmægtig. Gud er skabt af mennesker som historier om ham, og han danner grobund for fred i vores sjæle, er Gud kærlighed, og man kan være så dannet af vores bevidsthed om vores sind, ergo er der en Gud. Honey don't be blue, vandet koger nu.” Drunder fik tænkeren på. “Det er ikke for sent at gå planken, alting begynder i tanken. Tror du Rudolf og de andre kan prutte så højt, hvis vi gir dem rosenkål, at de kan flyve med lysets hastighed hele vejen derop til planeten Europa og finde en helt vildt awesome videnskab, som vi ikke engang har skænket en eneste tanke?” Drunder kikkede tomt ud i luften og blæste en tyggegummiboble, der blev så stor, at den fyldte hele ansigtet af hans flabede fjæs.

Julemanden fik tænkeren på, “Måske kan vi - må Gud være med os, Gud er stor - sætte kærlighed lig med Guddommelighed. Ergo er der mindst en Guds finger, en Gud”.

 

5 Keith the Hamster

 

Nobelparkens kantine emmede af tømmermændstemning, og Kravlenisserne gemte sig inden i væggene på Professor Shans kontor, hvor de lå og hviskede idehistoriske drømme om at genskabe endnu en rettro renæssance for samfundet inden for en tid, der var fuldt af blæst i hovederne på hamstere inde fra væggen, hvor de var kravlet igennem Tennisbold hul, hvorfra de havde listet sig ud af forsøgslokalerne. Efter mennesker og delfiner er hamstere de mest intelligente dyr. Derfor vil man af og til se løse hamstere ride omkring med kravlenisser på ryggen i regnvejr, mens de hvisker i så høj en oktav, at kun nisser kan høre dem. De hvisker om jokes, som ingen ellers hører. Som en tavshed kun en Spartaner ikke hører, mens han læser manuskripter op skrevet af spindoktorer. Den fornemste måde at tale en Spartaner imod er ved at grine bag hans ryg med et skævt smil, så hans magtliderlighed svigter hans frontallappende hjerne. Imens de skændes om tingen, som den er, og ikke, som den burde være, lavede kravlenisserne noget sjovt. De hoppede op på hamsterne og øvede sig i dressurridning på gulvet, hvor der var krummer af knækbrød. De dukkede sig og red sammen tilbage til forsøgscenteret, kravlede ind i et hamsterhjul, der blev ved med at dreje rundt som en Dizzy rotator. Kravlenissen klukkede en musvitsolo af Højt fra træets grønne top. Det var ligesom at komme til Paris for en kravlenisse, at snurre rundt i modsat retning af en horisontal pruttestråle. Sammen red de af sted under vejen og af sted under tunnellen og hen til Universitetsparkens åsystem. Der stod en nissekone med kanel i hele krydderen og fiser der duftede af Old Spice og Gløgnæse. Hun stod med en fiskesnor, med en mistelten i en snor som hun holdt ud over, i håb om, at frøene skulle hoppe op og kysse hende, så bim bam busse haletusserne kunne hoppe op og blive til en prins. Hamsteren tømte åen for søvand, og frøen bøvsede en zeppeliner af rationeringsmærker op. De lettede af sted ud over parken, med en gajolæske som kurv. De lettede og styrede skibets retning med en vejrhane på toppen, som altid fulgte vinden efter hvilken vej, storkene over dem fløj i flok, fordi de var mange nok. Kravlenisserne samlede små plastiksmølfer på størrelse med myrer og pustede dem i munden og pressede på deres hjerter, så de blev levende. De foldede billeder af Miros kruseduller til faldskærme og lod dem lande på taget af Aros for enden af regnbuens tag. Takkede knibeøvelsene, rullekragerne, ebbe, bisserne samt deres musiklærere for at havde lært dem at spille Mary karismas på guitarer lavet af nøddeskaller og triumf kattehår, som de havde samlet, når kattene gabte. “Kan hamstere kysse eller nøjes de med at synge sange, hvis hamstere kan spille, hvorfor skulle mennesker så ikke danse dertil,” spurgte kravlenissen hamsteren om. Det eneste, den svarede, var at livets gåder er lig med 42, for det var det eneste computerne i forsøgscenteret havde fået ud af deres kæmpestore beregninger i verdens største computer, der var Spartanernes forsøg på at efterligne følelser og kikke Gud i kortene i en tomhed af uløselige gåder. Hamsterne og kravlenisserne lagde sig til at sove i gamle tomme biblioteksbøger under bordfodboldspillet i Bogstakladen på biblioteket, hvor NHF nisserne brugte kragekløer som pickupper i gamle plader, der skabte hiphoppens genkomst som et ekko af en højtaler, der dundrede som en trampolin, og med perioder så rødsokkede, at man havde brug for en vatpind for at holde ebben af organisme tilbage, som en fane imellem stylterne. Måske kunne man høre hamsterne snorke om kap med stilheden, da musikken i universitetsbaren forplantede sig som en drøm om at blive oplyst af hjernepærer ikke hestepærer. 

 

 

 

6 Sneflokke kommer vrimlende

 

Flez følte det som om hele folketinget holdt møde i hans hår.

Han havde tømmermænd, der gik rundt og ikke kunne sømme et søm i en lort uden at ødelægge begge dele. Det var en af den slags dage, der duftede af sure sokker og kolde vanter. Flez gik gennem gaderne, hans skridt lød, knirkede under hans fødder, Der findes dage og der findes dage. På gaden ved strøget i Århus stod Frelsens Hær og spillede på harmonikaer og panfløjter og spillede om kap med deres prutter, der varmede en smule i kulden, som en fanfare i takt med musikken. Yginia stod på skøjter med Flez, de holdt hinanden i hånden, i solvarmen dansede de tæt kind mod kind. Det føltes, som om de var på glat is og selv Yginia slog også en fis. Flez følte det, som om et sekund varede hundrede år, når han holdt Yginia i hånden. Tiden gik og gik, men kom ingen vegne. Flez slap hendes hænder, hoppede af sted i en pipette, og cirklede så rundt på isen og cirklede et hjerte i isen. Dagene var mørke, men der var en hyggelig følelse i Flez sind, melankolien havde tidligere tider humpet af sted, men med Yginia ved hans side så han nu bedre tider. Cool som en istap, der bliver ved med at vokse. “Bare der kunne være julefred, forestil dig en verden, hvor alle lever i fred, uden nogen grænser og en verdensreligion, hvor alle lever side om side i international solidaritet”. Flez tørrede en svedkrystal af sin pande, “Julen er skabt af drømme om at solen, den store orange ballon, stråler, mens jorden har vendte sig en omgang og tilter en smule, så lysets stråler rammer jorden en smule skævt. Tiderne de skifter, hjemmedreng, i går var i morgen i dag”. Yginia hjalp en pige op, der var røget på røven på skøjtebanen.

Hun rejste sig op, gik over til en bambi, der var på glatis, og red så af sted igennem byen, mens hun råbte Yeha Yeha. Flez følte sig oven på som et tagstillads, der var en hel speciel aroma over det dagligdags. De gik over til et skur og drak en kop kakao med fløde og sendte en venlig tanke til urskoven og de indianere, der havde fældet bønnerne ned med et hug med en manchete. Mens det føltes, som om vinteren huggede månens stråler med et karatehug. I stedet for vinteren, der aede deres kinder med sneflokke på deres kinder, der blev en smule blussende i huden som en mascara, der farvede i naturens smukke farver. “Hvorfor løb vi, vi kunne havde skøjtet hele vejen. Vinteren er som mælk, den er kold, men den varmer vores hjerter som en stilhed, der danser om kap med svanerne, hvis vinger, der kunne høres i vinden”. Flez længtes hjem til sin familie i Mariager som et savn, der satte sig i hans SUmave, der kurrede af lyst til en pose brændte mandler eller i det mindste en æbleskive. Flez satte sig ned på en bænk og malede et julehjerte med sin sprittus. Det gav et sus i ham, hver gang han takkede på skjulte steder med sin hjernes sved som eneste grobund for graffiti.

En Nisse fra NHF hoppede op af en snebunke, den havde gemt sig i, og lagde et brev i hånden på Flez, så pilede den af sted hen over pladsen og gemte sig på loftet af Rådhuset. Der kunne den høre den ene lyd efter den anden af klokkerne der ringede om kap med klokken i nissens flettede hår under den røde hue. Der lød en stille banken på væggen, og kravlenissen hoppede ind gennem et hul i væggen og satte sig ned foran risskålen og begyndte at spise af julegrøden med en teske af træ, der var ganske ganske lille. “På væggen, der hang der et kønt maleri, det lignede kaffe med konjak i, men nu skal i høre, hvordan det gik, vi hverken kaffe eller konjak fik,” mumlede den gamle nisse til kravlenissen, Der lød en bøvs, som når engle bøvser jazz.

Kravlenissen hoppede op i vindueskarmen, kikkede igennem ruden, der duggede i en periode, og tegnede så sekssidet stjerner og hammer og segl i vinduets kondensvand. Den gamle nisse gik over og tegnede en cirkel blå stjerner udenom.

 

7 Elsker du mig

 

Teasi skriver et brev til Muffe. Han forsøgte det bedste, han kunne at udtrykke sine følelser på skrift. “Hvis jeg kunne, ville jeg plukke hele mælkevejens stjerner, give dig et stort knus, og forære dig de blinkende lysjuveler, som er nattens spejlinger i drømme. Bede dig om at kysse dem alle og give dem nye navne, kaste dem ud i nye stjernesymboler”. Han kaldte på fredsduens søster, den sorte ravn, der landede på hans vindueskarm og prikkede til pebernødderne, der lignede organiske nødder. Så sendte han den af sted med en rød sløjfe om benet med en besked til Teasi. I kolonihaven i Åbyhøj stod Teasi og prøvede den ene lilla kjole efter den anden. Hun valgte den med guldtryk og en T-shirt, hvor der stod E=M x c”2. Hun kikkede forundret over sin skulder, da ravnen med sin klo skrabede duggen af huden med en høj hvinende lyd.

Det var digtet og en invitation til at komme med ud til Viby på bowlingbanen.

De mødtes ved bowlingbanen. Der var pyntet op med hundrede grønne misteltene, og folk gik og kikkede op for at stille sig og vente på det ene kys efter det andet. Teasi truttede munden, sagde mnuah på Muffes læber. Så spurgte hun, “hvordan ser jeg ud i dag?” Muffe sagde: “Du ser vidunderlig ud i dag”. De begyndte at spille, og den ene kugle efter den anden væltede kegler. Da Teasi lavede et mesterskud, rullede kuglen tilbage havde den grøn nissehue på. En etbenet dværg kom kørende på et løbehjul og serverede en X-mas til dem. De drak om kap, og Muffe var hurtigst om at bunde gudedrikken, på 4,3 sekunder, Det lød, som når man tømmer ud i et karbad.

Fra højtaleren blev der kaldt: “Der er nogen, der har glemt et rensdyr, der står oven på taget og skider hestepærer ned i hovedet på folk”. Muffe, der havde pæren i orden, skyndte sig ud for at kikke op på taget, der var belagt med roser og istapper der dryppede, dryp dryb dråbe. Han havde helt glemt at tage bowlingskoene af.

Rudolf havde spist så meget risengrød, at det føltes, som om han havde blå påskeharer i maven, der gik rundt og gemte klare glaskugler i alle hans rum i maven. Så han brummede som en springende hjort. Der var noget lumsk og mystisk. Ved siden af dem stod en Spartamand med spidse tænder og delte blanke blade ud med et lumsk smil om munden og en lugt af gammel os med kommensmag, og en hat af mug.

Pludselig kravlede manden op af en kæmpefoldetrappe. Han balancerede over tagryggen iført sandaler med pigsko. Da Spartaneren var ganske tæt på, pruttede Rudolf en fanfare i hovedet af ham. Rudolf prustede og stønnede og for væk af sted ud imellem bilerne, der bremsede op og hvinede om kap med en flok flyvepiger, der var på vej hjem fra kirkekoret og øvede sig på at synge skillema dinke du.  Spartaneren hoppede af sted ovenpå bilerne og fangede Rudolf med sin ankerkæde, hoppede op på Rudolf og råbte pruu pruu. Muffe fandt sin kikkert frem og kunne se dem ride imellem stjernerne på vej mod Kemplerplaneten, der lå 42 lysår væk. Muffe rystede over hele kroppen og fik kuldegysninger, så det føltes, som om han var blevet rullet ind i en snedynge af tøsne. Muffe gik slukøret med langsomme skridt ind til Teasi og fortalte hele historien. Hun hviskede, “giv aldrig op, kærligheden finder vej, det sker for os en dag.” Så lagde hun armen om hans skulder og aede den med et forsigtigt kærtegn. Han følte, at kulden i hans læber forsvandt. “Du er så cool som en stor kummefryser, der har kølet hele vinteren ned.” Hun gav ham et vådt kys, der smagte af jordbærlæbestift. Bag dem hoppede en grinede etbenet dværg af sted med noget glinsende og funklende i hånden, som den havde fundet fra Rudolfs halskæde.

Muffe hoppede op på sin scooter og kørte af sted ud igennem byen forbi Harald Jensens plads og af sted igennem gaderne forbi Block Buster hen til Flez.

 

8 Lucy In The Sky With Diamonds

 

Julemanden var landet på planten Kempler, det føltes som at træde ned på en trampolin, som en hoppebold. Men for Ufoerne var tyngdekraften så stærk, at alle måtte gå på knæene. Julemanden kikkede sig en smule forvirret omkring, vendte sig omkring og fræsede det vilde sus af en ny verden. I lygtepælene hang der selvlysende frugter, der sendte stråler af nektar ned gennem horisontale nedløbsrør, som de myremennesker gik omkring og drak af. Gaderne var belagt med guld, safir og diamanter. Der var en duft af røgelse og stærk tobak fra grønthandlerne, der solgte skorpionfrugter og hvalrosgrønsager. Julemanden kløede sig i skægget og tog sin pibe ud og fløjtede højt fra træets grønne top efter en taxi. Bilernes fremdrift var lavet af musik fra svanevinger som energi til en motor af sammenpresset æter. Tohovedede fasaner gik omkring og renoverede bygningerne med fuglelort, de var skadelige, glade og strejkede hver tredje minut i fem minutter under faner af ibenholt, fik lønforhøjelse  hvert andet minut og byggede med en prut, der lød som en salut af tyndskid. Da Julemanden tænkte for længe, kom der en enhjørning og stangede efter Julemanden til han løb så stærkt, at han ikke kunne tænke mere, han hoppede ud af taxien op på ryggen af en flyveøgle, der ikke kunne lette, fordi den ikke kunne lade være med at sutte på sin vinge. I rendestenen lå der en avis, der kun indeholdt nyheder fra for hundrede år siden. Imellem husene kravlede ulvemennesker rundt i lianer for at vaske vasketøj i oregano, hvidløg og timianduft. På fortovet tegnede rygende cigarer regnemaskiner som de dansede på for at udregne abstrakt matematik, der altid skulle lande på tallet 42. Julemanden gik ind i et hus, der drejede sig rundt for altid at være belyst af det grønne sollys. Han trådte ind i en biograf, hvor der sad hovedløse neatertalere og så film om altings begyndelse, morgendagens fortid og fremtidens tidløshed. 176 Munke var på vej til arbejde, hvor de søgte at meditere sig frem til hvad Big Bang var, hvad det sorte stof i universet var og hvordan man bøjer tiden. Julemanden gik ud i de fattiges kvarter i sidegaderne, hvor der sad tiggere og delte pengesedler ud til forbipasserende. For hver 1000 rubeldollers, de delte ud, fik selv en spand gåsevin og et bæger med citronsaft, der smagte af det, deres drømme var lavet af. På tagene af de sekskantede huse sad der skildpadder og rugede på æg med nisser inden i. Hver anden time lød der et højt skingert pift, og ud fra ægget hoppede der bevingede folk med sammenfiltret garn, der straks blev pakket ind i huer syet af valkyrier. De gik hen og bestyrede store maskiner, hvor videnskabsmænd vandrede rundt i pariserhjul, mens de tænkte så store tanker om filosofi, at de straks kunne finde ud af, at alle spørgsmål altid var grobund for nye spørgsmål, og at alle deres svar var, at kærligheden overvinder alt. Julemanden kikkede ned af gaden, hvor hjemmedrenge styrtede rundt på skateboards lavet af grøn ost, mens de skatede i takt til lyden fra vinduerne, hvor der sad der Discjockeys og kørte løvetænder i pandekageskiver, der lød som lyn og torden, fortyndet i et glas af tavshed. Julemanden spurgte en løst svævende hjerne, “kender du vejen til Julemandens værksted,” og stirrede i receptorerene, der var dyppet i kemi. “Vejen er alle steder og ingen steder og et sted midt imellem,” sagde hjernen og kaldte på en humlebi med en pollenbevinget stortromme, der viste vej igennem de snirklede gader. Julemanden bankede på døren med sin sølvstok. Santa Claus åbnede døren med en hvinende knirkende lyd. “Gamle fætter, hvorfor er du rejst denne lange vej, har du ikke arbejde nok, at arbejde med at lave gaver til jul derhjemme på Den blå planet jorden ho ho ho.” Julemanden kikkede på sine sko. “Jo Jo, det er netop derfor jeg er rejst op til dig, for at spørge om du vil hjælpe mig.”

 

9 Kaffe og sølv

 

På Santa Claus værksted gik Julemanden fra Grønland rundt for at se, om der var noget fremtidslegetøj, som børnene på jorden ikke havde endnu.

Der var et rimspil, sekskantede legehuse, brintdrevne legetøjsbiler, spillekort med videnskabsmænd, fisk der muterede i hurtig evolution, lydstjernekikkerter, sommerfuglefarme, lugtdåser til biografer, laserpinde til at påvirke handlingen i biografer, legehuse lavet af legoklodser og huse, der drejede sig efter sollyset.

Julemanden noterede i sin lille notesbog, der forestillede en blå port. Han fik nogle gode ideer til, hvad han skulle lave af julegaver, han tænkte, så det føltes, som om Argentina - Tyskland spillede kamp i hans hår. En nisse løb rundt med nisseøl til de arbejdende små folk, for hver gang, han serverede, drejede han en omgang rundt om sig selv i modsat retning af klodens rotation. Han tog en slurk af alle øl, før han serverede, og fik derfor rester af humle i sit ølskæg. Når han bøvsede højlydt, lød det, som om han sang Happy Christmas. Han satte sig ned på julemandens (er de ikke hos Santa Claus?) aller aller bedste gæstestol, der havde et hul, hvor rotterne gemte sig og kun kikkede ud, når netop han kikkede ud, fordi han havde en emmentaler i lommen, som han forsigtigt fodrede dem med, det var deres lille hemmelige beskæftigelse. En skrubtudse, de troede var en smuk frø, der engang skulle blive en prins, hvis han fik et kys af en prinsesse, han spurgte hver eneste dag den samme sætning, som var det et buddistisk mantra for ham: “Hvor er prinsessen, kender du en prinsesse, der vil kysse mig?” til alle, der kom i Santa Claus krostue. En dag kom en mystisk mand gående derind og forlangte at få ti skåle rosenkål. Nissepigen vidste ikke, hvorfor han skulle have så meget kål, men hun tænkte, at han nok havde nogle venner, der ville komme senere. Hun stegte kålen i smør, kanel og gulerodssaft. Det føltes som et halvt lysår, tusind mavebøjninger og hundrede kukkeures mekaniske pip, før hun blev færdig med at koge rosenkålen færdig. Nissen med ølskægget, der hed Bean, gik af sted med rundforvirrede skridt, af sted mod bordet og kunne knap holde duften af kålene ud, han gik frem og tilbage, han blev nødt til at drikke en snaps, først til det ene ben og så til det andet ben, for at han ikke skulle falde i søvn. Den mystiske mand, som du og vi ved, kære læser, var Spartaner, gik ud og hældte i smug rosenkålen ned i en stor muldyrpose og sneg sig ud i stalden og gav rosenkålene først til Rudolf, som han havde redet til Kemplerplaneten fra den blå planet som vores Jord bliver kaldt af rummænd og andre astronauter og kosmonauter. Spartaneren serverede rosenkål for rensdyrene, så de begyndte at prutte så meget, at de blev nødt til at styrte af sted, fordi det stank så meget. De pruttende rensdyr hoppede galop fra den ene meteorit til den anden, til de landede rundt omkring i det nye Europa, forvirrede af deres duft fra deres røve, der stank så meget, at biler gik i stå, lyskryds gik i stå og fodgængere løb over, fodgængere snublede i fodgængerfelterne. De skyndte sig indendørs og hoppede af sted ind i deres huse og lukkede vinderne for at gemme sig for stanken af rosenkålsprutterne. Rensdyrene blev så skræmte, at nogle gemte sig i bunkere, nogen i kirker og andre i store parker, hvor deres prutter ikke kunne duftes af de store borgerkammerater, der helst ville være fri for at indånde den stank der fisede ud, som om rensdyrene pruttede på kommando, men i virkeligheden var uden deres egen frie vilje. Staldkarlsnissen løb ind fra stalden og råbte så højt med sin fløjte, der var operasanger, han råbte så højt, at han fik halsbetændelse: “Rensdyrene er væk, rensdyrene er væk!” Julemanden satte sig ned med hovedet dybt begravet i hænderne.

“Hvordan skal jeg nu kunne rejse af sted med gaver til alverdens børn? Hvad skal der nu ske med julen?”, men han fik en ide, han måtte kontakte NHF og hjemmedrengene.

 

10 kaninen op af hatten

 

Julemanden kontaktede Nissernes Hemmelige Forbund over facebook, Nissernes Hemmelige Forbund havde spottet en sky over himmelen, som lignede en meteor, men som de tænkte nok kunne være et rensdyr. Flez og Mugge besluttede sig derfor for at rejse til Berlin for at lede efter rensdyret. De hoppede på en snescooter, der lød, som om man havde trukket en ni halet kat i halen, som en hale der rystede hunden og en isbjørns mave der rumlede. Da de kom til Berlin, dukkede en pukkelrygget dværg op. Den gik omkring og strøede salt, for at folk ikke skulle snuble, men for hvert skridt, den gik, tegnede den et julehjerte med en pil igennem og et M+T i midten, for den var så forelsket, at den syntes, at alle i hele Berlin skulle vide det. Flez, Mugge og Dværgen gik rundt og rundt, men de blev ved med at gå i cirkler og komme tilbage til det sted, de kom fra, til de så en due med et nellikedusk i munden, der viste dem vej, til de fandt et stort læs rensdyrlort ved Brandenburger Tor, der duftede som om et rensningsanlæg havde ligget der, og en Spartaner havde trukket et stinkdyr i halen.

De gik i retning efter de fodspor, der var lavet i sneen, det føltes som at gå i julens fodspor. Fra butiksvinduerne hang der guirlander i grønne og lilla farver, som det så ud, som om en eller anden eller noget havde taget en bid af. “Hvis vi kan søge efter et rensdyr, kan vi lige så godt lege turister imens og tage billeder af kammeraterne med vores kameraer.” Flez tog kameraet op og knipsede løs. Da han efter at havde fotograferet færdigt kikkede dem igennem, dukkede der til hans store forundring et billede op med den mystiske mand med skæve hugtænder. “Vi vil se mere når lyset bryder frem. Måske er der større kræfter på spil end blot at en enkelt Spartaner har fået rensdyrene til at forsvinde.” Sporene i sneen ledte dem til Berliner Zoo. Flez fik en gorilladragt på og blev udstillet i et abebur, for at han bedre kunne spionere på folk der gik forbi for at se, om nogen af dem havde fundet rensdyret. Da han skulle fodres igennem en lem, blev der tilfældigvis åbnet for løveburet, og Flez i gorilladragten, hoppede op i lianerne i buret og råbte “Hjælp, hjælp, hjælp, den spiser mig.” Han hoppede forvirret rundt under loftet. Men med et lød det fra løven: “Hold kæft, vil du have os begge to fyret.” Mugge løb rundt med en høne uden hoved, der viste ham vej. En panda red rundt på ryggen af rensdyret, mens den råbte yeha yeha yeha og slog den i røven med bambusgrene. Mugge kastede en bunke makaroni ind til pandaen og lavede en lasso af guirlander og fangede rensdyret. Rensdyret rystede pandalopperne ud af pelsen. Flez spurgte rensdyret, “Vil du trampe en gang i jorden for ja og to gange for nej. hvis du ved, hvor de andre rensdyr er henne?”  Rensdyret trampede en gang. “Er de i en storby?”  Rensdyret trampede en gang. “Er de spredt fra hinanden?” Rensdyret trampede en gang. “Er de i storbyer?” Rensdyret trampede endnu en gang. “Er den nærmeste i Paris?” Rensdyret trempede en gang til, hvorefter den begyndte at hoppe op og ned i ballet. “Hvad fanden betyder det, aner det ikke. Rensdyret er nok i brunst eller liderlig.” Flez og Mugge huggede en fodervogn og bandt den til rensdyret og red hjem til Julemanden i Grønland, hvor Cyber X, Yginia, Teasi og Sofie sad og bladrede i Slim bladet nummer 7. De gik over til flyvepladsen og klippede hul i billetten med hjørnetænderne og rejste af sted mod Grønland. Da de fløj af sted over Europa kunne de se, at der under dem var et smukt hvidt lagen, der lignede en svane, der havde favnet landskabet over det hele med hvide vinger. De satte sig ind i den kæmpestore igloo og fandt et landkort frem, Flez tegnede en cirkel rundt om Berlin og tog en passer frem og forsøgte at udregne, hvor i nærheden af Paris det andet rensdyr kunne være landet.

I stalden stod Rudolf og hilste på rensdyret, nu manglede NHF kun at finde 4 rensdyr.

 

11 Talte dig efter munden

 

Flez og Mugge satte sig ind i toget til Paris, der blev mere og mere varmt for hver 30 kilometer de kørte, de kørte igennem dale og igennem tunneller, igennem årstidens skiften, uden at uret gik og gik og kom ingen vegne. Et dådyr stod ved siden af toget. Det lignede et rensdyr, men det var bare et dådyr, En passager med lidt for store hjørnetænder kikkede sultent på Bambihjorten, men skjulte hurtigt sit ansigt, idet togkontrolløren klippede i hans billet. Flez satte sig tilbage i sædet og tog sine ørebøffer på, mens han lyttede til MC Clemens “Hvem havde troet vi skulle nå til tops, hvem havde troet det sku gå godt for Hiphop”. Yginia gik rundt i toget som en listig ræv for at lytte til, hvad folk omkring i toget talte om. Da hun gik forbi Spartaneren fik han pludselig hurtigt brug for at komme på toilettet, der var støbt af marmorificerede diktatorer fra Det Tredje Rige. Mod Spartanerens vilje straffede han toilettet med en ordentlig gang tyndskid. På et sæde sad to businessmænd og talte om, hvordan de ville sælge Eiffeltårnet som skrot. “Vi har brug for en lusket mand, det kunne for eksempel være en julemand fra et indkøbscenter, til at stå for salget, hvem stoler ikke på en julemand. Det bliver lige så let som at klø sig selv bag øret.” Yginia gik videre, hun tænkte på, hvordan det kunne være, at man kan stå stille i et tog, mens det bevæger sig 110 kilometer i timen, uden at blive slynget tilbage i toget. En gammel dame sad og snusede til en kagedåse, som hun havde med til sine børnebørn der var flyttet til Sydfrankrig, hun småspiste de brune kager, der duftede af kanel, så hurtigt, at der nok ikke ville være en eneste kage tilbage, når toget nåede sin destination. En sømand sad med en papegøje på skulderen, som han madede med kaviar, som den knækkede i næbbet, så der skummede sort rogn ned i dens fine fjerdragt, “Poppedreng ha russisk kaviar, ellers viser jeg røven bar,” blev den ved med at sige igen og igen. Yginia havde den helt høje optur på, så i stedet for at holde sine følelser inde blev hun nødt til at hoppe op og ned imellem sæderne. Hun måtte senere tage ved lære, at verden ikke var en dans på roser, at roser havde torne, der duftede af forår, men også at en rose er en rose er en rose. Flez og Yginia tog spejderrygsækkene på og steg af toget og gik ud på perronen ved Gare du Nord. De havde fået et tip om en hemmelig nisse, de skulle møde, det var det lokale NHF Medlem Michel. Han gav Flez et underfundigt håndtryk, der uden at sige et ord fortalte ham, at det var den rette mand, han havde fat i. Nissen gav ham et kort og en bunke euro og hoppede så af sted på en hoppestylte, til han hurtigt hoppede ned under et kloakdæksel. Yginia fandt et blik i farten, der fangede hendes opmærksomhed.

En mand med sylespidse tænder blev ved med følge efter dem. Han standsede op foran dem og sagde: “Hertil og ikke længere, jeg må se jeres pas og papirer”. Flez viste sit studiekort fra Aarhus Universitet, det var det eneste id, han havde. Den mystiske mand stak studiekortet og det hemmelige kort i lommen og satte i løb.

Flez og Yginia løb igennem gaderne forbi det danske hus og videre hen til Triumfbuen, på toppen af taget stod endnu et rensdyr og gumlede på grønne honningblade. Flez hoppede ind på et fancy butikstoilet og lånte to sugekopper og kravlede med svuplyde op at triumfbuen. Flez klappede rensdyret på ryggen, der føltes kold og frossen. De gik ind i en cykelbutik og købte en motorcykel med sidevogn og kørte hjem til Julemanden på Kemplerplaneten. Da de kom ind i hallen, stejlede rensdyret og gned mule med Rudolf. De satte sig ned i en rundkreds og sang Merry Chrismas. Julemanden faldt Yginia i armene; “Nu mangler vi kun at finde 3 rensdyr“. Det kan være en svær opgave, men jeg har brug for alle rensdyrene for at køre med min slæde til alle skorstene, jeg skal til, hvis jeg da kan komme ned igennem dem.

 

12 Hvor skal vi finde vor lykke

 

Under stjernerne i en midnatshimmel kikkede stjernerne om kap igennem mørket med deres form for syn, der var en lysstråle, et syn fra en anden galakse, et syn fra en anden verden. Så langt at alle mennesker i verden, havde en helt egen drøm til hver en stjerne. Yginias telefon bippede, det var fra NHF: “Det er den understbefalingsmand Dr. Fræk, der er måske et spor eller et rensdyr på vejen til London, måske et af julemandens rensdyr, I må rejse til Englands hjerte og hovedstad hurtigst muligt.”

Teasi og Yginia satte sig ind i en helikopter og fløj til London, en våd snebyge vandede deres hår, så dråberne gled ned over Yginia kunne smage saften af hvid sne.

De landede oven på et supermarked og foldede helikopteren sammen og gemte den under et grønt honningbistade. De lynede deres vinterjakker helt op og gemte sig i rævepelsen på huerne. De gik hen i en elevator, hvor der stod en hjemmedreng i det rigtige. “Yo fedt, er du sød, er du lille, er du fræk, kan få den til at lave bræk, eller har den lille romermis træk,” sagde han til Teasi. “Jeg har hverken tid til at drikke gløgg med dig eller smage dine fish and chips,” hun gav ham forsigtigt et kys på kinden, mens hun blev lidt storbyvemodig over, at hun måske aldrig skulle se ham igen.

Der lød en knasen i sneen for hvert skridt, de tog. På gaden sad en mand med et ansigt, der afslørede, at han havde levet et hårdt og langt liv. På fingrene havde han elefandthud, over den skaldede isse en kasket og furer i ansigtet. Han så så bedrøvet ud at selv de dystreste tragedier i litteraturen kunne beskrive hans melankoli. I rendestenen lå der en gammel avis med våde bogstaver, der snart ville være umulige at læse, Yginia bladrede om til bagsiden og læste lidt, foldede så en svane i origami og gav den til ham. Teasi fik rejst ham op, og sammen bar de to ham ind til et herberg og lagde ham ned at sove branderten ud. I hans sko, der duftede af Wunderbaum, lagde Yginia en 10 euroseddel. Under stjernerne er alle katte grå, skrev Teasi med en rød tus. En kalkun gik omkring og baskede med vingerne i et forsøg på at lette, men alt det toastbrød, der var blevet kastet til den, havde gjort den til et muligt julemåltid og ikke en flyvende fugl. Der var noget i vejen, tænkte Yginia, hendes indvendige hjerne føltes vådere end hendes sko, mens hun gik igennem våde vandpytter. Der duftede af det værste og det bedste, smog og ristede mandler. En NHF’er hoppede ud af en porcelænsforretning og lavede et rullefald og gemte så nissehuen under skjorten. “Jeg er hverken en snu detektiv eller en forfængelig turistguide eller en fedladen bodyguard, men jeg kender alle disse gader, for jeg her i over 414 år, siden jeg var en lille purk, der knap nok kunne komme om bord på en dobbeltdækkerbus. De 3 gik ned ad sidegaderne, truttede nu igennem i båthornene på de biler, der havde rullet deres vinduer ned. Teasi stirrede op på Big Ben, hvis visere på grund af julen var blevet malet røde, og som havde fire grantræer stående på toppen, alle klædt med Union Jack i stedet for stjerner. Der dukkede nogle store hjortehovspor op i sneen, og de fulgte efter dem, som gik de i en sneguds fodspor. De fandt rensdyret i en pub, hvor den var ved at blive drukket fuld af en Spartaner med lidt for spidse hjørnetænder. Teasi gik over til den mystiske mand og kastede en pie i hovet på ham, gav ham en olfert og stjal stolen fra ham og rev dugen af bordet og dækkede ham til, så han lignede et spøgelse. Yginia skyndte sig at hoppe op på rensdyret, og med i farten fik hun Teasi med op og afsted til Kemplerplaneten. Da rensdyret var en smule fuld, var der en del slinger i valsen, og for ikke at ramme meteoritter måtte Teasi og Yginia flå heftigt i mundtøjet for at styre udenom. Teasi og Yginia satte sig over til pejsen hjemme ved julemanden og fik varmet deres kroppe igennem, så alt det våde blev tørt.

 

13 Måske er sneen hvidere på den anden side

 

Sneen ramte vinduet, der klaprede op, så de våde krystaller kyssede Cyber X’ kind, vinterens kulde i Danmark er ikke så kold, når først det er frost, det er noget med luftfugtigheden eller noget. Da han gik over for at kikke ud på gaden uden for sin lejlighed, susede der en knallert forbi, det var en fra NHF, der kastede en pakke op i hænderne på Cyber X. Han hoppede i tøjet og gik ind i køkkenet og spiste en sandwich med hamburgerryg og ost. Han guflede frådseren i sig og gik ud på gaden. Der var lyst af den hvide snedyne, der reflekterede lygtepælenes lys. I ruderne, han gik forbi, hang der papirnisser, der intet sagde i forhold til nisser, der er lavet af bogstaver og er inden i en bog. Han gik igennem de gader, han havde drømt om at gå i, siden han første gang var smuttet fra Hornslet til Århus for at se på den by, han holdt så meget af, som en ræv holder af sin hemmelige hule. I dag gik han så i de gader, han havde drømt om at blive gammel i. “Hvis jeg skulle vælge, ville jeg vælge Århus, stedet hvor går og tænker på som et korthus,” nynnede han for sig selv. Han gik en tur ned ad gaden, mens han vandrede af sted i Raiders-tøjet. Han standsede uden for Penelopes opgang og gav hende et kald. “Jeg har en gave til dig, den er fra Nissernes Hemmelige Forbund, bipper du mig ind, så kommer jeg op til dig,” sagde han i dørtelefonen. Den gav et bip som svar. Han hoppede op ad trapperne, tre trapper ad gangen. Smed sig i Penelopes sækkestol og kastede nonchalant pakken i favnen på hende. “Der hviler du dig godt, hjemmedreng.” Pakken indeholdt et kort over København med steder, hvor rensdyret måske kunne befinde sig. Hun studerede kortet nøje, hun havde sin tvivl om, hvordan de skulle finde vej, men hvad det nisserne, det kunne vel ikke være så svært. De gik igennem Bruuns galleri ned til billetlugen og bestilte to enkeltbilletter til toget til København. Togføreren trillede i sin fløjte og suttede lidt på den, som når man sutter på noget, man virkelig holder af. De gik i smug ud til toilettet for at ryge en smøg i smug og askede smøgen, så den blev skyllet ud med vandet, der drejede sig i samme retning som klodens rotation. Cyber X bøjede hovedet ned til Penelope og kyssede hendes kind. Hun aede ham på ryggen på det sted, hvor man ikke selv kan klø sig. Han gik ind og åbnede sin laptop og kikkede på det gamle kort og sammenlignede det med krakskortet. Han blev forvirret over stregerne og krydserne, der ikke gav nogen mening i sig selv. Men arg hvad, selv de tykkeste bøger giver jo ingen mening i sig selv, når man bare kikker bogstaver, man skal tænke, mens man læser, ellers læser man ikke rigtigt. Toget holdt ind på hovedbanegården, de hoppede ud på perronen. “Jeg ankom fra min jydeby, at komme til København er som at komme til New York for en jysk rapper, jeg har altid holdt af vores hovedstad, det er da klart den gør mig ydmyg.” Cyber X lynede sin jakke med et zoom og tog Penelope under armen. En kravlenisse med lyserødt punkerhår hoppede ud af en papirspose fra MC Donalds, Cyber X med sine ganske små sortmalede digterfingre pegede han på kortet, det viste hen til Tivoli.

Så længe der er snevejr, er der et håb om, at regnen ikke hjernevasker vores hoveder, de kan lamme vores kroppe, men vores tanker kan de ikke fjerne. De gik hen til rensdyret, der var blevet klistret på en karrusel, som en mystisk mand med lidt for store hjørnetænder stod og bestyrede, mens han tjente yin yang, dollas og hundrede-eurosedler, som fyldte så meget i hans baglomme. at man skulle tro, at han havde råd til at tørre røv i sedlerne. Penelope gik hen og bandt rensdyret fri og gik over og spændte en radiobil fast til seletøjet, og sammen fløj de alle tre af sted til Kemplerplaneten. På toppen af hovedbanegården kunne de se, at kravlenissen stod og vinkede farvel til dem. De fløj hurtigere end lysets hastighed igennem det tomme rum, der var lavet af minus massefylde og intethedens vakuum. Til de landede i julemandens stald.

 

14 Hvad ingen snemænd ved

 

Julemanden sad i Kemplerplanetens stald og kikkede på sine fem rensdyr. Der skulle seks til for at køre slæden af sted ud til hele verdens befolknings børn. Om de havde været artige eller ej, ville han give en flyvende fis, alle byers børn har ret til en cool jul.

Han gik ud og kikkede ud i horisonten, man kunne knap nok se jorden derude fra, så langt var denne planet fra Jorden. Han satte sig ned i en snebunke og stirrede ned i sine hænder, de havde arbejdet så hårdt for at gøre livet bedre for alle småfolk i verden. Han følte en tom følelse indeni. “Hvorfor er der stadig krig på jorden, hvorfor kan folk ikke bare enes, som om der var jul hele året,” spurgte han dovennissen, der sad og tyggede på en pind lakridsrod. “Jeg tror, det er, fordi de ikke vil sig selv det godt, der kunne være fred, kærlighed og glæde, men i stedet kæmper gamle mænd om rigdom og magt, mens vi kunstnere taler om dem med foragt.” ”Lad os danse en fredsdans med hinanden i sneen til lyden af Jingle Bells,” sagde Julemanden, der ikke havde danset siden sidste gang, han tog en tur rundt om juletræet. Dovennissen blev hurtigt forpustet og satte sig ned i sneen og rullede en snebold og tørrede sin svedende pande med den. Santa Claus satte sig ned ved siden af den og kikkede blankt ud i luften, som om han tænkte på en tanke, der var større end det, ingen vidste noget om, og alle viste intet om, det som ingen ved. “Hvordan kan det være, at der er noget i stedet for ingenting, i starten må der havde været intet, men hvordan kom noget så ud af ingenting?” Santa kikkede med et gab under skæget, der var lidt fedtet af julegrød og duftede af juleøl. Julemanden prøvede at huske en historie, hans oldefar Bageren engang havde fortalt ham: “Ser du, der var engang en gang langt ude i fremtiden, hvor hundredevis af planeters befolkninger var kommet i kontakt med hinanden, der var daglige programmer om nye ting, der blev skabt i et fredeligt kapløb imellem planeterne, de kunne nu skabe kunstige organer, lave rumdragter, der havde så gode forhold for kroppen, at kun livmoderne var et bedre sted for kroppen, og mange sære ting, folk altid havde drømt om. Derfor var der blevet fred, fordi befolkningerne hele tiden blev overasket positivt over de nye ting, der blev opfundet.” Santa kløede sig i nakkens grå hår. “Jamen hvad har det så med begyndelsen af det hele at gøre?” Dovennissen stirrede på et stjerneskud, der cirklede over himmelen og lignede et spørgsmålstegn. “Jo ser du, der var jo mange myter om, hvordan jorden var blevet skabt, men den ide der var mest fremme var, at det hele var skabt af et kæmpebrag, hvorfra der havde været absolut masse, absolut tyngde, og at verden var kommet derfra, men at det var Guds finger der havde knipset til det punkt, fra et fuldstændigt færdigbygget univers ved siden af det tomme rum. ”Hvad er det tomme rum” spurgte dovennissen. “Tja, det er der ingen, der rigtig ved, men det må være noget med en vakuumspejling, ligesom det modsatte af, når to spejle står over for hinanden og viser intetheden, må et mørkt stof hele tiden fordoble intetheden, som en minusrefleksion, der danner et tomrum, der vokser sig større og større. Julemanden tog sig til hjernen og kildede den igennem øret med en svanefjer. “Men hvor kom den Gud så fra?” Han stirrede på fjeren, der var blevet gul. “Jo ser du, derude i fremtiden, hvor tiden var blevet bøjet så meget, at man ikke længere kunne kende forskel på fortid og fremtid, havde alle planeterne med kreative tænkere besluttet sig for at kalde den viseste af dem for Gud og ladet, som om det var ham, der var den tids julemand og verdens skaber. Det var han på en måde også, men i virkeligheden var han bare en Gud blandt mennesker, der blev udvalgt til at skabe universet på ny ved siden af tusind andre universer, ingen ved rigtigt, hvordan blev skabt, men Gud var altså menneskeskabt.    

 

 

15 I virkeligheden ved vi intet om alting

 

Flez satte sig ned på stenene ved lokalerne på Jægeren og ventede. Hans krop havde altid været den samme, men det var, som om han var en million forskellige mennesker fra den ene dag til den anden, en anarkistisk kamæleon og altid den samme skræmte dreng indeni, han havde hovedet fuldt af drømme og ofte eksotiske drinks som blind passager. Han kikkede ned i rendestenen på den gule sne. Han kikkede op på de Århusianske juleguirlander. Imellem dem var der hjerter og stjerner, og i butiksvinduet overfor stod der en mekanisk nisse med vatskæg og en hue, der blinkede i refleksioner i de papirstykker der monotont landede systematisk i håret på Jesusbarnet, der var støbt i plastik. Der duftede af Old Spice Kanel parfume, brune mandler og pebernødder fra butikkerne, han gik forbi på vej ned til Ris Ras. Han så så mange mennesker gå hånd i hånd og tænkte på Yginias varme hænder og tårnhøje løfter om, at alt skulle blive ved med at være en virkelig drøm om kærlighed. Han gik forbi og kikkede på en guldsmed og stirrede længselsfuldt på en forlovelsesring. Men han var hverken rig, præsident i USA eller tingfinder. Men han elskede Yginia så højt, at hun fortjente at blive badet i riskorn, røde juledekorationer og misteltene af guld. Flez gik videre igennem latinerkvarteret og droppede ind på Ris Ras og fik en kold Kozel og en X-Mas. Det var Mikkel med læben, der serverede, han havde et smukt smil og var der altid lige ved hånden for at række den næste bajer over disken. Ja, han var en rigtig guttermand, en af dem, der findes få af. Flez satte sig ned og lyttede ud i lokalets rum. “AGF klarer sig godt i første division, mon ikke de rykker op igen, man burde have ret til at have en kvinde med på banen som tolvte spiller,” sagde den ene fodboldfan til den anden. “Hvis nu jeg fanger 10 løse katte og giver dem til dig i morgen, kan jeg så få fem kasser julebryg og noget havregryn?” Der sad en fyr med langt flettet garn. “ Jeg vil redde verden ved at studere Marx på universitetet og støtte arbejderne mod deres undertrykkere.” Hans kammerat smilede overbærende: “Hold da kæft, dine fissefingre har sgu da aldrig rørt en eneste skovl eller skovlet en eneste dynge sne.” Hjemmedrengen hostede i hånden. “Det ved jeg sgu da godt, var så forelsket i en pige, at jeg havde skrevet 110 kærlighedsdigte, som jeg havde gemt i min skuffe, uden nogensinde at jeg læse et eneste digt op for hende eller nogen i det hele taget.” Han lignede en, der ikke havde en fuck til overs for det hele. “Du har nisseme været lønslave de sidste tyve år og ved alt om marketing, outsourcing og costbenefitanalyser, men har du nogensinde turdet spørge din chef om en lønforhøjelse? Det er det jeg mener, det hele starter i tanken, det er sgu ikke for tidligt at gå planken, befri din hjerne Year.” Flez gik ned på toilettet og mødte Sophia på vejen derned. “Hej smukke, her er vi så mange år senere, vi kunne havde delt vores kærlighed alene os to sammen, med en vild rose som eneste beskæftigelse. Åh herregud, hvis vi nu kunne - du ved - med Yginia og Cyber X, jeg mener finde ind til noget større end det, vi allerede har fundet. Redde julen og skrive de digte, der handler om vinter og dog drømmer om frihedens forår, snefnuggenes forår du ved.” Han kikkede hende ind i øjnene en smule genert, fordi han skelede lidt på det ene øje, det var nederen, men det havde den fordel, at han kunne læse på hovedet. Hun fandt en kravlenisse frem fra indersiden af sin brysteholder, der lå en besked fra Nissernes Hemmelige Forbund: “Der er duftet rensdyrhestepærer i Ålborg, skynd jer at fare derop inden Spartanerne med de store hugtænder finder rensdyret først.” Flez klemte Sophia i hånden: “Vil du med, kom med mig til en tur med mig på den vilde side.” Hun klemte hans hånd, der var lidt fugtig. “Jeg vil gøre det der skal til for at redde julen, og hvis vi kan redde julestemningen.”

 

 

16 Mælk, honning og kanel

 

Flez hoppede ind i bussen fra Assens og kørte forbi sin oldefars gamle gård og blev en smule vemodig af at kikke på den, som om han længtes tilbage i tiden. Han kunne huske hans gamle fingre, der roede båden af sted ud til garnet. Han satte sig ned på rutebilstationen og ventede på bussen til Ålborg. En gammel mand satte sig ned ved siden af ham fortalte, at da han var ung, havde han kun råd til en bajer og en ostemad om dagen og en dåse torskerogn, når bølgerne gik højt. Flez fandt whiskyflasken frem og hældte en sjus op i kapslen og rakte ham en tår af den orange booze og drak selv en tår af flasken. Den hoppede igennem tænderne, idet han gurglede så kraftigt, at Karies og Baktus hoppede ud af munden på ham. Med røde nissehuer på hoppede de af sted hen over vejen i så hurtigt tempo, at en skarnbasse ikke kunne nå at følge med. De besluttede sig for at hoppe ind i en gøende hunds mund og begyndte at banke en hule med hammer og segl, så kraftigt at hunden begyndte at bide i den snor, den var bundet med, og peb “Vuf Vuf” til ingen nytte. Flez vendte buskortet et par gange, inden han gik ind i bussen og nøjedes med at klippe en gang, fordi han skulle til Ålborg, hvor NHF havde opsnappet nys om, at Spartanerne havde redet rundt på et rensdyr og råbt ”yihaa yihaa”, mens de førte sig frem, som om de ejede hele byen, som om de var tyrefægtere, skide fulde og på rulleskøjter. Inde i bussen sad en gammel kone med blåt hår og kikkede sig i spejlet, mens hun lagde sin røde makeup, der smagte af honning, og kløede sig på benet, hvor der havde været et myggestik. Flez mumlede til damen: ”Fuck taxa, jeg tar mig en causer i bussen for at se, et enkelt sætning af poetisk værdi er som at lytte til et helt Santa Luciaoptog.” Flez trådte ud på busstationen i Ålborg og gik af sted ned ad Strøget, mens han vandrede af sted i Raiders-tøjet, hans ben gik i et tempo i rytmen til hans discman, i samme rytme som Becks den nye, som han havde kørende i ørerne. Han digtede over Becks musik: “Du har de førende kørende i ørene, fodgænger, så er man da noget.” Han kikkede på byens mure, der havde lidt graffiti rundt omkring på stakitter og på byens bænke, der stod, ”halen ryster hunden og kunsten er skabt af drømme”. Han så en af de lokale hjemmedrenge, der gik forbi med en nuklear cigar i flaben. Flez spurgte: “Hvordan finder jeg vej til studenterhuset?” Hjemmedrengen lavede elevatorblikket over Flez og inhalerede dybt: “Lige vej frem og til venstre, der hvor der står ’Dart’ på muren”. Flez fandt destinationen efter at havde fundet vej af graffitien og tænkte, ”Jeg er alene i måneskinnet og alligevel ikke alene, men en del af masserne”. Han valgte at sætte sig ned i baren og vente på at slamme sine digte til digtoplæsningen. Pludselig så han, at der var en med lidt for store hjørnetænder, der gik ud backstage, Flez fulgte efter ham med lidt nervøse skridt, det måtte være en Spartaner, ude på toilettet kunne han se, at der var fært af noget, stinkende som alt andet en lyspærer. Samme gamle duft af rensdyr, der prutter salutter så kraftigt, at det påvirker ozonlaget og overdøver duften af ristede mandler på 100 meters afstand.

Da han fandt, at døren var låst, begyndte han at hamre løs på døren, som om han ikke vidste, hvad han skulle stille op. Han blev ved, til døren blev brudt ned med et ”Kragh bum bang”. Der stod rensdyret og måbede, da Flez kom ind. Rensdyret rystede over hele kroppen. Det lød, som om den sagde, “bardaa bang big bardaa bung”.  Spartaneren styrtede af sted ud i natten, hvor alle katte er grå. Flez gik ind på scenen og blev præsenteret som den første slammer og begyndte at læse op. Og nu skal I, kære læsere, høre hvordan det lød, idet han læste op med rystende stemme, han fik varme håndflader, der dryppede dagsværk sved ned på papiret, og han fik svedperler, der kunne smelte diamanter.

På skift læste de ti slammere op på 3,12 sekunder og roste hinanden i forelskelse.

 

17 Juletræer og en smule harpiks

 

Flez rejste sammen med resten af slænget sammen med NHF formanden fra det intergalaktiske korps til Kemplerplaneten i højt humør med en hastig fart. De landede på taget af Santa Claus’ tag og hoppede ned igennem skorstenen blot for fornøjelsens skyld. To Spartanere med lidt for store hjørnetænder vandrede af sted, mens de sang “Vi lister os af sted på tå, for vi skal ud og røve, en slæde, med lidt nisseøl og smukke grantræer”, de spyttede over skulderen og duftede af styg alkohol og sved og havde hår imellem tænderne og var to meter brede. De lirkede låsen til Julemandens stald op, men der var hverken elver, dværge eller nisser, for alle var de samlet i Santa Claus store festsal og i færd med at samle julemandens gaver sammen til jordens unge raske svende. Spartanerne skulle lige til at stjæle Julemandens kane, da to kravlenisser kom ridende forbi på små hvide mus, de opdagede Spartanernes forehavende og staks hoppede op og dinglede med Julemandens alarmsystem, der klingede fåreklokker i hele hulen. Dværgvagterne susede af sted ind i stalden og hoppede op på Spartanerne og bandt dem med en ubrydelig kæde, mens de sang: ”I lugter fælt, vi fanger jer og driller jer med de forløsende ord, for nu skal vi have kaffe på vores bord, mens I kan gå for vand og brød, vi er snu, og os kan ingen klare, vi siger det bare, som det er”.

De tre dværge hoppede triumferende over deres fangst ind i til det pyntede juletræ, der var stillet midt ude på gulvet, og dansede rundt om træet og sang: ”Højt fra træets grønne top stråler juletræet”, der var pyntet af de legeglade nissebørn, der selv havde klippet og klistret smukke musestiger og julehjerter, og med en stjerne på toppen af juletræet. Den roterede rundt og var lavet af det smukkeste guld, der glimtede i lyset af månen, der lyste igennem vinduet. Det var ikke juleaften endnu, men det bekymrede ikke nisserne. For dem var det at danse en hverdagsbeskæftigelse, at danse rundt i ring til Kashmir en hverdagsbeskæftigelse, og for hele hulens beboere var hverdage det, de allermest holdt af. Dansen var på sit højdepunkt, Kravlenisserne red på deres hvide mus og hoppede op i kræmmerhusene og guflede af pebernødderne, de var fyldt med. På køkkenbordet sad nissemor og lavede konfekt i de smukkeste forskellige farver. Mens elverne lavede det fineste bagværk og pressede glasset med hjerteforme og stjerner, der lignede Karlsvognen, ned over dejen. Julen var der snart kun en uge til, og pakkerne var fyldt med overraskende julegaver, der var lavet af Santa Claus’ store maskiner og 3d printere, og nu manglede de bare at pakke gaverne ind og sætte gavekort på. Der stod ”Fra Julemanden” på dem alle, men fordelingen af gaverne var forskellig efter, hvor på jorden de håbefulde skulle levere gaverne.

Julemanden råbte ”Hu hu hu” og satte sig i slæden sammen med hjemmedrengene og flyvepigerne. De landede med fem bump ned i sneen på Grønland, hvor grønlænderne har hundrede ord for sne. Flez og slænget blev klappet så højt som 300 poetryslammerpublikumsgæster. NHFerne iklædt blåt skæg og briller holdt sig i ro, mens de gik ud og gav rensdyrene den fineste økologiske halm, som de tyggede med stor glæde.

Julemanden gik hen til sit hemmelige skab og gemte konfekten og kagerne. Julemanden snuppede en juleøl og bundede i 6 slurke på 19,21 med det største velbehag og skyllede ganen efter med en Cola af den allerbedste årgang. Han åbnede skabet igen og fandt lidt af konfekten og gav NHFerne det med på rejsen tilbage til Århus, hvor de skulle kikke efter, om Spartanerne havde flere gale steger for med deres julehadende adfærd med en streng matematik, økonomi og sælsomme adfærd.

Julemanden og slænget derimod mæskede sig i brunkagerne glædeligt. Stor appetit og madglæde indtil deres maver blev runde som bildæk, så de blev nødt til at binde bælterne op af alle de gode sager, de satte sig ned i rundkreds og mediterede for fred.

 

18 Drillenissernes vilde bytur

 

Kravlenisserne var nu blevet så modige, at de turde flakke rundt i byen, “Hvis vi kan klare at rejse til en anden planet, kan man sagtens finde rundt i Århus og lave fis og ballade!” Den anden kravlenisse smilte skævt: “Det skal times og tilrettelægges”. De hoppede op på de hvide mus og red af sted mod Magasin. Der sad en gammel mand, der var klædt ud i et falsk kostume. “Den mand ligner slet ikke en rigtig julemand, se når ungerne sidder og griner, ’Ho Ho, hvad ønsker du dig til jul’, kan man se, at skæget er falsk, og børnene kan hive ned i skægget, så man kan se hans brune ubarberede milde fjæs. Lad os gå over og kilde ham under tæerne, så han rigtigt får en grinetur.” Den anden kravlenisse, der hed Funnyface, gik hen til juledekorationerne og fandt en strudsepind til at skrive med - og kilde, naturligvis - som han plukkede ud af svalens rumpe. Så skrev den på et stykke Wunderbaum, den havde i lommen, og hængte det rundt om dens lange hvide hals og skrev, ”Ved fjorden i Mariager er fjorden så stille, at man kan høre fisk drømme”. Godt tilfreds over, at den havde lavet den første happening. Derefter bandt de røde julebånd rundt om vinduesviskerne på bilerne nede ved domkirken, de smilte og rullede sig i sneen og lavede snebolde som de rullede til snemænd, med gulerødder som næser. Skrev ”God Jul” med deres små fingre i frosten på vinduerne, eller ”Vask mig,” hvis ruden var beskidt af hjulfræsere i den gule sne. Derefter gik de en tur ind i kirken, hvor der var en kirkekoncert. Den bedste sang var ”Et barn er født i Betlehem”, blev de enige om. Fyldte kirkeklokkerne ud med vat og satte sig ned for at lytte til musikken fra kirkeklokkerne, der ikke bimlede og bamlede særligt højt.

Kravlenisserne gik over til BR og fyldte røde balloner med digte. Der stod: ”Julen har bragt velsignet bud,” og ”Al magt til Julenisserne” og ”Vi vil have fred”. Derefter gik de over til boderne med ristede mandler, købte nogle blanke mandler og puttede dem i lommerne på gamle bedstefædre, så de lettere kunne vinde mandelgaverne for at finde en hemmelig mandel i risalamanden. De hoppede op på violinen fra en fra Frelsens Hær og spillede den vildeste guitar solo, I ved, kære læsere, den med Jimmy Hendrix Wild Child. De gik hen til en blomsterbutik og satte blomster kaldet rødstjerte (rødstjert = en fugl) i håret på de smukkeste kvinder, som de synes var lige så smukke som Julemandens kone. Kravlenisserne hoppede af sted på musene op af væggene og hængte misteltene op i guirlanderne, der hang så flot over byen, så jameuer til fik en god lejlighed til at kysse pigerne, der gik rundt med lyserøde huer og røde næser, der dryppede lidt af frostsne, mens de duftede af Old Spice, der duftede af brune kager. Der gik en huesælger omkring og solgte huer til de frosne kolde hovedbærere, der gik rundt med røde ansigter, fordi sneflokke kommer vrimlende. De puttede små grannåle i hans hår så. En Nice og Vice-pige gik rundt og solgte kamillete med mælk og grøn honning, som hun serverede for de frysende folk, der gik forbi og fik den dejlige varme nede i maven. Kildede det i duppeditten. Sidsen fik de hele byen til at gå en tur rundt i hele buen. Fælles kædedans rundt i hele byen, mens de sang ”Nu er det jul igen, nu det nu er det jul det jul igen”. De gik ud på Århus stadion og så fodbold, hvor de ringede med nøglerne og sang ”Jingle Bells Jingles Bells”, mens Martin Jørgensen driblede i sin bedste gamle stil. Han løb igennem hele forsvaret og smuttede bolden lige op i hjørnet, mens de for rundt på den indendørs bane i en venskabskamp mod Fodboldklubben København. AGF vandt 7-6 og stemningen steg, mens alle århusianerne gik af sted ud i kulden, der føltes knap så kold, fordi stemningen og det høje humør gjorde dem ganske glade, og i en hiphopglæde ved, at juleaften kun var om 6 dage, hvor der skulle spises så meget, at maverne blev ganske runde at trille rundt med rundt om juletræet.

 

19 Kærligheden overvinder alt

 

Flez sad på rutebilstationen i Randers og satte sig til at drømme om Ceres juleøl og klejner. Han købte en Rittersport og gik op på toget, hvor der hang røde hjerter iblandt gran, der var sat til at lyse over gaden. Han gik en tur op på von Hatten og nød den dejlige musik af ”Jul det er cool” med MC Einar. Han kunne duften af røgelse fra Nepal og satte sig ned ved en bænk og stirrede tomt ud luften. Han satte sig ned iblandt hiphipere, hipsters og hippier, der sad som avantgarden i Randers og talte om alt fra graffiti, filosofi og musik i alle farvespektre, bøger af Platon til skitser med hemmelige symboler. En flyvepige satte sig ned ved bordet og åbnede en X-Mas og serverede den for Flez. Hun kom til at bruse den over, det var sgu da vist en fjordbajer. Flez så, at hendes torso gemte sig i en gennemsigtig top, der fik hans opmærksom til at spire, de satte sig til at kysse og kæle for hinanden. Hun bed ham forsigtigt i øret, der duftede lidt af ørevoks. De kyssede længe, og man kunne høre deres kys fra væg til væg. Midt som de var allermest i gang med det frække, kom Yginia gående ind på baren i en hætte trøje og stirrede på Flez’ øjne med et skuffet blik, og stirrede ned i jorden. Det gav et sæt i hende, og hendes hjerte begyndte af hamre af sted. Hun blev rasende. “Det her er sgu over grænsen, det er. Det der havde jeg ikke forestillet mig, at du kunne gøre over for mig, din oppustede troldmandselsker, elendige falske snog, du er nisseme for meget”. Flez for ud af døren hele vejen, men med Yginias tårer, som var det eneste, han kunne se inden under øjenlågene. Han svimlede og vaklede af sted, som om han var stiv som en træt pelikan. Han pakkede sin rygsæk. Han for ned til toget, han kunne høre en krokodille åbne og lukke gabet, fløj lige i hælene på ham. Han satte ind i toget og kunne ikke længere holde tårerne tilbage, han græd og græd og kunne smagen af salt, og hans næse blev dækket af snot, som om han havde pollenallergi. Han følte sig ensom og nedrig, han skjulte sin tårer blandt.

Han kørte til Hamborg og skiftede til toget til Berlin, han ville bare væk fra sine egen dumhed, og han følte, at han havde mistet alt, hvad han holdt allermest af.

Han satte sig ned på sin røde rygsæk og græd, indtil han mødte NHFerne, der i al hemmelighed havde taget Yginia med i toget, og gik ud af toget et stykke tid med hættetrøjen ned over ører og ansigt. Han gik igennem gaderne og huskede, hvordan hans far havde smilet happy, da Berlinmuren var blevet væltet af både ossier og vessier. Han vaklede af sted gennem gaderne og skiftede til et nyt Guatemalatørklæde og tørrede de sidste tårer af hans tidligere grædende salte tårer. Da Flez satte sig ned foran akvariet i midten af det østlige Berlin. Flez stirrede på en skygge, der pludselig reflekterede. Hun tog huen af hættetrøjen og afslørede sig foran Flez.

Hun sagde, “Hvis vi kan glemme, hvad der skete, og hvis du lover aldrig at gøre det, vil jeg slikke tåren af din kind og vende tilbage til dig igen”. Flez smilte, imens han kunne mærke, at hypofysen gjorde hans hjerne fuldstændig skakhjerne-skakmat, så det eneste, han kunne føle, var hans lyst til at kysse Yginia. Han ledte i skuldertasken efter sin returbillet tilbage til sin længsel efter juledekorationer. De satte sig stille ind i toget mod Danmark, og så kom der listende to fra NHF og satte sig ned ved siden af Flez og Yginia. De satte sig til at drømme, og Flez smilte lidt og sagde: “Kærligheden overvinder alt, det er smukt, at du kom hel igennem den lange rejse for at finde mig,

og jeg vil aldrig glemme, hvor lykkelige vi kan være om at finde sammen igen.”

Yginia smilte let og drømte sig langt ind i fremtiden, mens hun kikkede på den halskæde, han havde foræret til hende som en kærlighedsgave, hun tog et spejl op og lagde sin makeupkrigsmaling og prøvede at skjule, at hun havde grædt hele vejen derned. Flez sagde, du ser vidunderligt ud i dag, du er Nice og vice.

 

20 Alt hvad du tænker kan blive virkelighed.

 

Julemanden satte sig op i kanen med alle de nye opfindelser fra Santa Claus’ hemmelige hule på Kemplerplaneten. De satte sig ned ved siden af hinanden og fløj først over planeten for at beskue planeten, hvorefter Santa Claus hoppede ud af kanen med intet andet end en flyverdragt og en faldskærm. Han landede perfekt uden for juleværkstedet og satte sig til at lave musetrapper og hjerteformede papirskræmmerhuse, som han skrev Kamilla + Mikkel på og sendte dem ud af bogen ind i virkeligheden med et håb om kærlighed og kys. Da julemanden med rensdyrene landede ud for den sydamerikanske kyst, satte han lys i mørket hvor der var helt tyst, så stille at man kunne høre delfinerne plaske i vandet, mens deres drømme blev hvisket som hvid støj. Den Flyvende Hollænder fyldt med Spartanere med lidt for store hugtænder og sorte briller og en duften ud af munden, fordi de ikke havde børstet munden med tandpasta i lang tid. Den Flyvende Hollænder er et skib, der kommer fra Bermudatrekanten ud for Sydamerika, hvor piratskibet har sejlet op på siden af mange skibe og plyndret dem, hvorefter Den Flyvende Hollænder pludselig forsvinder, som var den gået op i røg. I virkeligheden var den blot fløjet over skyerne, hvor den gemte sig i lyserøde skyer. Da Julemanden fløj over Bermudatrekanten, dukkede Den Flyvende Hollænder pludselig ud af luften, som om den kom som en tyv om natten med de allermest skumle hensigter. Spartanerne hoppede ombord på skibet og kravlede ned i kanen for at stjæle de mange julegaver, de sang ”Vi lister os af sted på tå, for vi skal ud og røve” ud af tågerne, der lå tæt om skibet og duftede ligesom fjorden i Mariager. Med hjælpen, der var på vej endnu engang, som var der evig og altid nisseheld fra Nissernes hemmelige forbund, dukkede ti havfruer op, der var stukket af fra København og pludselig var blevet forvandlet fra bronze til levende væsner. De sang de smukkeste sange, der berusede Spartanerne så meget, at de faldt i søvn. Nissernes Hemmelige Forbund, der kom sejlende i en intergalaktisk kopi af Karlsvognen, som var de det stof, som drømme imellem stjerner er lavet af, dukkede op og bar Spartanerne over i Den Flyvende Hollænder og gemte deres pruttetøj og sendte deres skib ud over vandet så let som at kaste en smutsten. Julemanden takkede dybtfølt for, at NHFerne var kommet og havde reddet julegaverne. Bukkede og takkede og gik ud igen. Han forærede nye lilla rastafarihuer til Nisserne som et forskud på de julegaver, de håbede så meget at få med stor forventning, for forventningens gave er den største. Rudolf spredte sine baller og pruttede ned igennem luften inden kanen lettede, fordi den stadig havde spist lidt for meget broccoli. Julemanden råbte ”Yeha, yeha,” og de red hele vejen igennem storm og blæst, men de mødte først lidt af vinterkulden, da de forlod den sydlige halvkugle. Da de krydsede midten af klodens hav, smuttede Julemanden rød maling over i Nissernes hemmelige forbunds skib og grinte lidt ekstra, da han kunne se, at de farvede huerne røde for at klæde sig i julens farver. Julemanden råbte ”Yo yo yo,” da de landede på Grønland og satte over i stalden og serverede det dejligste risengrød for rensdyrene, der smaskede så højt, at de kunne høres helt ud over havet, hvor inuitterne, der betyde menneske, kunne høre deres gumlen. Flez satte sig ned ved bordet og kikkede ud i Grønlands sne, der var begyndt at dale ud over det kolde landskab, der duftede lidt af bjørnefis, sæltis og skifergas pumpet op igennem isen, til nogens glæde og andres frygt for det store naturreservat, hvor det eneste, der nu kunne få julen til at gå var, at kanen kunne gå i stå, eller rensdyrene spiste alt for meget risengrød, så der ikke kunne være en skål med risengrød til de dygtige nisser og elver og dværge, der snart ville have fyraften, fordi de allerede havde fået gaverne fra den hyggelige Kemplerplanet 42 lysår imellem stjernerne.

 

21 Hvis kjolen bare er hvid

 

Julemanden gjorde sig klar til at rejse rundt i hele verden med julegaver, han satte sig ned foran kanen og gav den en undervognsbehandling. Han satte sig til at drømme om alle de gaver, han skulle dele ud, for han blev så ganske fornøjet af at se dem få lige det, de ønskede sig. Han sorterede ønsksedlerne med sin computer i en stil, der var selv Messi værdig. Hans dværgehold begyndte at dele gaverne med pakker til hele verdens befolkning, store som små, i rygsække adresseret til alle lige fra den mindste dreng med vanter i elastikker syet ind i jakken til de største heltemodige præsidenter. Selv satte han sig foran tv og så julekalendere fra Danmark, Norge og Sverige, han havde altid haft en hånd i bukselommen og den anden hånd givende et peace tegn. Det var spændende at se de sidste afsnit af kalenderne, næsten lige så spændende som den gang, han blev fanget af to korrupte politifolk, da han havde ligget på havnen i Århus og brækket sig og var blevet ført i detentionen og havde sovet de tre første timer af millenniet på en madras, der stank af bræk, og var blevet sluppet ud af Nissernes Hemmelige Forbunds overgeneral. Julemanden gik over til sit allerbedste skab, som han selv havde samlet med sin far. Han satte sig foran pejsen og tog sine dejlige hjemmestrikkede sokker på og hvilede sig, imens han bagte ristede skumfiduser i gløderne og smuttede dem af pinden med mariekiks. Han prøvede sit juletøj, som var båret igennem mange generationer, og sine røde træskostøvler, men det gav et sæt i ham, da han tog den granduftende trøje på. Julemanden kunne ikke passe tøjet og bandede for sig selv: ”Bagbordsvendere, Landkrapper, Falske julemænd, Blækspruttespisere, Risengrøds glemme rørene rundere, Spartanere med tyndskid, Kravlenissestjælere, Gul sne spisere og Tomhjernet med hold i armene af at hilse”. Han prøvede julejakken igen og igen, men han kunne ikke få den på. Han gik over til sin allermest betroede Hofnisse, fordi han var så pinlig over at være blevet federe end cool. Et helt specielt korps af skræddere gik i gang med at sy julekjortlen til ham, der lidt lignede en kjole. Med hjælp af kravlenisserne, der syede den fineste julejakke og gav den duften af Chanel nummer 5 på, som var den parfume, som var det eneste julemor sov i om natten. Og en duft af kanel og det vildeste shit. Han prøvede sit nye outfit og det passede perfekt, derefter gik han over til spejlet, der aldrig havde været knust. Han trimmede sit lange hvide skæg, der var hvidt som den hvideste sne. Han lagde makeup, der var rød som det vildeste flyvetur i ansigtet, som på hans egen første forelskelse. Som dreng havde julemanden altid drømt om at skrive en julekalender, som han selv kunne være med i, om ikke andet så i det mindste som statist. Han stillede sig over til den tykkeste dværg og målte mave med ham.

 

22 Cool som is

 

Imens sad Flez og Yginia og hyggede sig hjemme i hans bedstefars hus i Assens, mens de lyttede til Clemens Warp, “Hvad havde du regnet med”. “Flez, jeg har noget, jeg gerne vil tale med dig om. Hvis nu kjolen bare er hvid?” ”Hvad mener du?” sagde Flez, der ikke helt forstod hende, mens hun sad der med det mest skæve smil. Hun kikkede ind i hans øjne, der skelede lidt fordi han havde boldøje. Hun lagde en hånd forsigtigt på hans skulder, “Hvis nu vi skulle holde en stor fest for at fejre vores fælles kærlighed?” Flez, der ikke helt kunne forstå: ”Hvad mener du? Er det fordi mænd er fra Mars og kvinder er fra Venus?” “Du mener Europa, månen og Kemplerplaneten”. “Tja til det hele, måske kunne vi bytte huer eller i det mindste give dig en halskæde, hvis du lover ikke at smide den væk.” Jeg vil hellere have en ring, der har været din tipoldemors”. ”Tror jeg ved, hvad du mener”, hans hænder rystede, og han gik ud i haven for at lede efter en julerose, ikke en rose for en partisan, nej omvendt.

 

Wrap Jul

 

Det er jul jeg er fuld i juleøl og et blålynn fra en gammel cubaner, det er et syn for sagen der er juletræer lyst op i vinduerne selv duerne har farvet sine vinger røde og grå og smock nisserne går snart amok mens julemanden spilder på sin cock til et julehæfte solgt fra magasins, julenisserne siger ingen ting til at folk pisser på vinderne i en brandert fra en standart  skudsikker værst på udsmiderne klædt ud som aget ottertres som en gammelt jesusbarn klæd i glas mens de lytter til jazz i en klas a juleslæde der hvert år får skiftet kæder skal vi vædde det bliver julesne og den der ved best ved hvad han ikke ved ikke for at være led men jeg bliver ked hver gang der bliver handlet og solgt endnu en blød pakke og en stakkels hjemløse vakler op og ned af støjet .

 

I mens med en julekop føjet til med gløgg som han tigger en siger prop en tyver bare få mønt fra overklase løj det er skide dyr at sidde på børsen og handle ind og sælge og vælge den ene aktiekurs efter den anden. mens slæderne bliir fløjet, kan vi styre en  autopilot så julemanden får nogen en på øjet. Og bonderøven får pløjet den sidste mistelten med sit venstre ben. Ægte jule stemning er svær at finde hvis man stiller sig og får vægtning imellem hver en jule frokost og den skal fandme ikke være helsekost, det ska være jule kugle grød med en rødbede fra en katong så vi siger so log til vennerne og sender dem et kort til englænderne der ingen jule kalender har som en bar røv så vi siger los til hænderne i vanterne.

 

Vi glider ned af bakken men stakken under træet bliver større og velgører til en julekalender trygt af hænder fra thai van. Som en elektrisk politiker der kandestøber løgn på løgn som om vi ku skifte og riste en klang fra den 3 verden som en færden fra en anden verden så kan de lær den for mister Verde er på plads mens de skal laves til medister og endnu en minister tar endnu et glas som en mirakel kur af varm rødvin jeg får et grin hver gang de genudsender julesjov det det samme år for år er det søn for Anders and. Der er altid noget i den for den søde tand, iblandt en dåse uden pant de har handlet over grænsen, og købt en barby dukke fra Br til søster så det trøster lidt at man selv får en kris borg fra Lego og hvor sejt kan det jo være at bygge Frodos hjemland ude i sin sand kasse og man kan en masse med de klodser, se mor jeg har lige fået nosser.

 

Det er skægt at hive julemanden i skægget og se hans tudser på armen mens får et kys hun siger Quark og han bliver en nisse vi gætter at larmen bliver i farmen mens vi snupper drammen af gammel dansk fra flasken under vasken ligger mor og slår en prut det sker hvert år at mor bliver gravid og far han slår en skid. Ta og rid til julenisse land med en elefant efter lille per der skifter bleer på nisserne og fler fordufter fra det gyldne land som en mælketand i risalamenten,  puttet i af morfar, der gemmer en mandel fra konfekten og skål taler om gamle dage og ti meter høj sne at du ve det. Rygterne går der er blevet røget og puttet i vasken fra en gammel vaskemaskine der er byttet af Mikkeline. Så rolighed kan grine og gå ud over sin ligne som en line danserinde hvor er svaret det er svært at finde.

 

23 Da det hele begyndte fra nul

 

Der gik en stille vind gennem fortovet. Gamle bøger, der var kastet ud igennem tavshedens tempel, der gik en stille vind igennem virkelighedens becifringer, idet han dukkede op igennem stilheden igennem situationerne, stiv som en allike, fuld som en pelikan. ”Tror du ikke, vi er et team, hvordan går det?” gik for sig på isbakkernes tavse tallerken. Som om der kunne være hændt noget nyt de ikke vidste. Det …sig at fjenden Spartanerne havde opdaget, at Julemanden pludselig ikke var solo in action.

Han satte sig til at drømme om en virkelighed, der stille gik op for dem, at græskarrene var en ven i nøden, og at det ville gå op for dem, at der kunne være sket noget uhyggeligt med hans computer, idet han havde sat sig ned og dukket op imellem flere venner af de cirkulerende pandekager. Der gik en vind igennem bukserne på julemanden, idet han kunne opdage, at der var et stille orkester imellem dem, der spillede en fanfare med korpset og hele lortet. Idet Julemandens kæde landede imellem virkelighedens erfaringer, gik det stille op for dem, at han var en klovn, der legede med de helt store underfundige krabber. Han tog sin bærbare frem og satte sig til at drømme, om noget kunne virke igen. To duer med kviste i næbbene og to høge med lort under vingerne dukkede op i horisonten. Han blev næsten tavs, idet det gik op for ham, at der var gået et stille banner op for dem, at virkeligheden var at gøre honnør for fanen. ”Forvent ikke, at lortet nok skal komme op at køre igen,” hviskede Flez til Julemanden. Hvis vi nu kunne holde os tavse imellem sekundernes tikken, ville det hele nok blive en kende bedre. ”Åh my God, tror du ikke lige at meningen er gået sig fløjten en tur”. Der gik en stille returkik til Vanillepigen og der dukkede en grinende gul dværg op med et stille budskab om, at der kunne havde været et stille opslag omkring Helles folk, der var unge og smarte og dem, der også var med os. Der var en stille virkelighed, der kunne være gået op for dem, at der var en stille orkan undervejs af det dejligste snevejr, der dækkede virkelighedens sale som et erindringsbillede af noget, der endnu ville være usagt. Ikke fucke med unionerne. Der kunne have været en fuglelort imellem ostene eller der kunne være gaver til verdens fattigste via roterende fis i kasketten religiøse genier, syntes Flez om Julemanden. Der kunne have været gået en stille vind igennem virkelighedens erfaringer, der kunne have været set et stille spejlbillede, der gik op for Julemanden havde alt for travlt, så han kunne ikke nå at se op til stille sig igennem stalden og finde klumperne frem og satte sig til at drømme om en verden der er uvirkelig. Der gik en stille vind op for dem, at der var en lokkedue, der gik en stille vildere tanke op for ham, at han kunne se at der var et stille orkester af flagparader, der var gået op for det, at der var en stille virkelighed, der var gået op for ham. Han blev simpelthen nødt til at give gaverne via Union Jack og kaste gaverne ud igennem fasanernes strømper, for at han kunne nå at dele dem ud. Der gik et lys op for Julemanden, som skulle han til at skifte en pære.

 

24 Højt fra træets grønne top

 

 

”De fatter det aldrig. Hvornår vil de nogensinde indse det, at vi har brug for at sætte os til at drømme om en større verden,” og gik igennem vindene at julemanden.  Der gik en stille vind igennem virkeligheden, om der kunne gå noget. Der gik en stille virkelighed op for dem, at der kunne være gået et skridt videre ud i sneen for. Der gik en stille virkelig opblomstring, der kunne være en stille erfaring om, at der skulle være gået et helt efterår, uden at det kunne gå op for ham, at der ville være bare et sekund tavshed. Julemanden satte sig ned for at være stiv af drukkenskab i noget lidt stærkere end Thors nisseøl. ”Der lød en grundende besked igennem dem med en fanatisk erfaring om at kunne se. Der kunne der være sket noget mere vidunderligt, end at dansen gik sin gang,” tænkte julemanden.

 

Jeg tror på det meste og tvivler på det hele

 

Jeg tror verden er skabt af poesi inden i hovedet på en angorakanin

Samme skaber var en tryllekunstner hvis hoved var en vulkankamin

Jeg tror på at Jesus var søn af en tømrer under huden på en forsker

Samme mand må have kunnet hjertemassage og kom fra et kloster

Jeg tror tyngdekraften er lavet af en magnet med hovedpine i slim

Samme tiltrækning er en spaghettiøgle der sidder på proppen af vin

Jeg tror bogstaverne er skabt af en konspirituel sætningsanalyse

For en lysplade med bogstaver hos optikers poesibog af paralyse

Jeg tror at tiden somme tider går baglæns når en kæmpes hånd

Når den ryster på den bliver verden et timeglas en sandstorms ånd

Jeg tror at halvdelen af universets stjerner bliver til stjerneskud

Hvis man holder sig for det ene øje og nyser i en lommeuld

Jeg tror at der findes flere stjerner end sandkorn på Skagens strande

fordi at barbermaskiner med hugtænder er fjerne stjerners lande

Jeg tror på at læber længes efter at blive våde af kyssemaskiner

For ellers findes der ingen cigaretter at ryge i støjende røgkabiner

Jeg tror på at eventyrene lettede ud af H. C. Andersen høje hat

Som dyre nyheder fra eventyrland hvor han hver dag spiste en kat

Jeg tror at der findes lande der aldrig er berørt af menneskehænder

Fordi de opdagelsesrejsende går på hænder i ånden med englændere

Jeg tror på vi bor i den dimension med aktiemissioner i tanken

Bundlinjen er bedre end pengesedlerne der er parkeret i banken

Jeg tror ingen kan gemme sig på flipsiden af sommerfuglen

Som svæver rundt i ring og gemmer sig på vingerne af uglen

Jeg tror der gemmer sig en løvfrø i alle pigers køleskabe

Sulten som en kok der ikke kan finde rundt i sine køkkenskabe

Jeg tror der findes et åh for hver en kvinde der elsker

Og at der husker hvert et glædesudbrud gemt i fisseæsker

Jeg tror mennesker har opfundet Gud for at have en tro

Samme skabning sidder sikkert på en kro og drikker af sko

Jeg tror der findes jægere der aldrig har løsnet et brag

Men at de engang har set en krage spise en druknet skarv

Jeg tror der findes højdespringere der danser omkring

Men at de engang har hoppet i en kringle i en fingerring

Jeg tror at alt det der er skrevet er tænkt i en tavs kronik

Men ingen grund til panik det er en hønsestrik i en butik

Jeg tror der findes en gammel munk i et højhus af bly

Der ved alle svarene på alle spørgsmål i en tordensky

Jeg tror at der findes en nøgle til et rum i gammel sang

Der kan høres af alle uden en eneste gårdsangers klang

Jeg tror at der er en præst der ringer klokkerne i skoven

Hver nat for at holde flest mulige vågne søndag morgen

Jeg tror at alt det der findes er besjælet alt har ånd

Som en blomst der spirer kaster frø der lander i din hånd

Jeg tror på det hele men tvivler på alt selvom det er sådan

At det er indersiden af den indre viden om hvorfor og hvordan!

 ´

 

 

 

 

 

 

 

Hvor højt til månen

 

Kloden har vendt sig en omgang

Og hvilket forår blev det igen

Derfor synger fuglene deres sang

Ven ned mange ven med en ven

 

Du rejser rundt og sejler sundt

Rundt i verden med kærlighed

Vi ved dit hjerte er os velforundt

Som din eviggyldige ærlighed

 

Verdensborgere er på din vej

Du kom med alt der var dig

Du lever livet som en stille leg

Din støtte er al trøst for mig

 

Du dansede under stjerners lys

Som en funklende stadigt ung

Stjerner fik dine lyse hjerne kys

Blunder i rosernes sund til sund

 

Din kærlighed er vores sejl

I rørte vande du kande støber

Du kender freden er aldrig fej

Når du gennem skoven løber

 

Mange venner krydser din vej

Aldrig vil din kærlighed svigte

Du lever livet som en stille leg

Dit blik imellem vil forpligte

 

Mor vi elsker din omsorg

Den frihed du gav os i gave

Som stod vi i fredens borg

For verden gik ikke af lave

 

Vi vender altid hjem til dig

Du husker gamle venner

Du betyder alt for os og mig

Fredsduen vi opad sender